Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

For godkendelse som indstillet af ØK stemte 21

Imod stemte 2 (Dansk Folkeparti og Oplandslisten)

Godkendt.

Dansk Folkeparti og Oplandslisten stemte imod idet de udover ovenstående indstiller, at der overføres 5 mio. kr. af uforbrugte midler på TMU til asfalt.

Morten Lem og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget indstiller overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler.Arbejdsmarkedsudvalget, 3. april 2017, pkt. 33:

Godkendt som indstillet.

   

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.Sundhedsudvalget, 4. april 2017, pkt. 40:

Godkendt som indstillet. Kultur- og Fritidsudvalget, 4. april 2017, pkt. 34:

Indstilles godkendt idet 1 mio. kr. af overførsel på lokaletilskud indstilles overført til anlægsprojektet Renovering af Højskolen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 5. april 2017, pkt. 51:

Godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget, 5. april 2017, pkt. 56:

Indstilles godkendt.

Michael Portefee P Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 19. april 2017, pkt. 75:

Indstilles godkendt idet nedrivningspuljens uforbrugte beløb overføres, og 1 mio kr. af overførsel på lokaletilskud overføres til renovering af højskolen

Søren Søe stemte imod, idet han udover ovenstående indstiller, at der overføres 5 mio. kr. af uforbrugte midler på TMU til asfalt.

Venstre støtter den fælles indstilling men forbeholder sin stillingtagen til forslaget om overførsel af beløb til asfalt.

Økonomi

Forslaget indebærer,

  • at der overføres et mindreforbrug på 26,4 mio. kr. netto fra regnskab 2016 til budget 2017, som samtidig indebærer at kassen tilføres 19,3 mio. kr.
  • at der derudover overføres 1,1 mio. kr. til anlæg til finansiering af slaggesagen Smidievej 22.
  • at overskud vedrørende landsbyggefonden overføres 100%

Sagsfremstilling

Regnskab 2016 viser et resultat på 46,8 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til korrigeret budget. De gældende regler for overførsel er senest evalueret i byrådet november 2014 og justeret i forhold til overførsel på vintertjeneste sidste år. Reglerne for overførsel er:

  • Der kan maksimalt overføres 5 % af oprindelig bruttobudget.
  • Overskud ud over 5% tilgår kassen som udgangspunkt, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.
  • Overskud under 100.000 kr. overføres 100%
  • Underskud overføres 100%
  • Der accepteres maksimalt et underskud på 2% af oprindelig bruttobudget. Hvis underskuddet er større medfører det, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handleplan for afvikling af underskuddet med administrativ opfølgning hver måned.
  • Eksterne midler (Eu-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
  • Takstområder overføres ikke.
  • Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede områder, arbejdsmarked og vintertjeneste.

Overførslerne på driften fra 2016 til 2017 er opgjort til 26,4 mio. kr. netto fordelt på 12,3 mio. kr. i merforbrug og 38,7 mio. kr. i mindreforbrug. Overførslerne fordelt på udvalgsniveau fremgår af nedenstående tabel.

Derudover foreslås 1,1 mio. kr. overført fra drift til anlæg til finansiering af slaggesagen Smidievej 22. Overskuddet på 1,1 mio. kr. er uforbrugte midler på Udvalget for Teknik og Miljø's område.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% i forhold til oprindelig bruttobudget udarbejde handleplan for afvikling af underskud. Der er i alt 12 områder, der skal udarbejde handleplan i 2017.

Der er samlet 19,3 mio. kr. som ikke overføres. Heraf kommer 14,6 mio. kr. fra områder, der enten er undtaget for overførsel eller hvor der er max overførsel på +/- 1 mio. kr. Der er samlet 4,7 mio. kr. i mindreforbrug som ligger udover grænsen på 5% og derfor ikke overføres.

Særligt vedrørende Arbejdsmarkedsudvalget:

  • Overskud på integrationsområdet på 0,8 mio. kr. foreslås overført til skoleområdet til finansiering af modtageklasser i 2017. Der overføres herefter 1 mio. kr. på udvalgets område i henhold til overførselsreglerne.

Særligt vedrørende Børne- og Ungdomsudvalget:

  • Merforbrug på særlige dagtilbud 3,6 mio. kr. Dagplejen finansierer 0,3 mio. kr. og specialundervisning finansierer 0,8 mio. kr. Merforbrug til overførsel på særlige dagtilbud er herefter 2,5 mio. kr.
  • Der foreslås overført mindreforbrug på 0,8 mio. kr. fra integrationsområdet på arbejdsmarkedsområdet til finansiering af modtageklasser i 2017.

Særligt vedrørende Kultur- og Fritidsudvalget:

  • 100 % overførsel på tidligere bevilling til nyt lokalebookingssystem. Systemet indkøbes i 2017.

Særligt vedrørende Sundhedsudvalget:

  • Ingen overførsel på medfinansiering.

Særligt vedrørende Udvalget for Teknik og Miljø:

  • Til finansiering af anlægsprojektet for fjernelse af slagger på Smidievej 22 overføres samlet 1,1 mio. kr. af de uforbrugte midler på driften. Beløbet er fordelt med 0,2 mio. kr. fra natur og miljø, 0,5 mio. kr. fra ejendomme og 0,4 mio. kr. fra veje og grønne områder jf. tidligere indstilling fra forvaltning (TMU 09.11.2016 pkt. 192. Status på Smidievej 22)
  • Veje og grønne områder fratrækkes 2,5 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling LED-vejbelysning.
  • Overskud på vejafvandingsbidrag overføres ikke.
  • Nedrivningspulje på driften overføres ikke.

Særligt vedrørende Økonomiudvalget:

  • Merforbrug på lægeerklæringer overføres ikke. Det er udgifter til lovpligtige lægeerklæringer på center arbejdsmarked og center familie og handicap, som vedrører de konjunkturafhængige områder, hvor der ikke er overførselsadgang.
  • Risikostyring overføres 100% 

Særligt vedrørende indskud i Landsbyggefonden (08.32.24)

I forbindelse med 1. behandling af budget 2014 blev det besluttet, at der årligt skulle afsættes 4,0 mio. til indskud i landsbyggefonden.
Den andel, af det årligt afsatte budgetbeløb, der ikke indbetales til Landsbyggefonden overføres i forbindelse med overførselssagen
til det efterfølgende budgetår. Indskud i Landsbyggefonden er budgetmæssigt placeret som en finansforskydning på hovedkonto 8 (balanceforskydninger) og er
derfor ikke en del af hverken drift eller anlæg.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Regnskab 2016 viser et mindreforbrug på 46,8 mio. kr. I henhold til gældende overførselsregler foreslås samlet 26,4 mio. kr. netto overført til 2017, fordelt på 12,3 mio. kr. i merforbrug og 38,7 mio. kr. i mindreforbrug. Derudover foreslås 1,1 mio. kr. overført fra drift til anlæg til finansiering af slaggesagen Smidievej 22.

Beslutning

Godkendt.

Morten Lem og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at de foretagne afskrivninger godkendes. 

Økonomiudvalget, 19. april 2017, pkt. 74:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er afskrevet ialt kr. 1.270.766,09 over balancen. Afskrivningerne har således ingen driftsmæssig betydning for regnskabet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0