Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Status på ledige ældre- og plejeboliger (bilag)

2. Invitation til KL's Sundhedskonference 2017 (bilag)

På konferencen sætter KL fokus på den stigende ulighed i sundhed ud fra forskellige perspektiver og stiller skarpt på, hvordan vi skaber bedre adgang i det nære sundhedsvæsen for grupper med færre ressourcer. Hvad er det, der skal til? Møder vi alle borgere på den rette måde og med den rette indsats? Og er sundhedsvæsenets behov også patienternes behov?

Om eftermiddagen vil vi se mere bredt på udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på multisygdom og ulighed i sundhed. Vi har inviteret sundheds- og ældreministeren til at løfte sløret for, hvad planen for det sammenhængende og nære sundhedsvæsen indeholder, som på det tidspunkt står for at skulle offentliggøres. Ministeren og andre aktører vil debattere elementerne i planen og dens potentielle betydning for fælles patienter. Udvalgsmedlemmer der ønsker at deltage kan tilmelde sig pr. mail hos Inge Kjær Andersen.

3. Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning  

Sagsfremstilling

 Det overordnede formål med projekt Kvit og Frit er:

  • At øge indsatsen ifm. rygestop – både ift. udbud af kurser og opsøgende arbejde.
  • At få en større succesrate på vores rygestopforløb. På baggrund af gode resultater fra andre kommuner, gives der tilskud til rygestopprodukter til storrygere (15+  cigaretter dagligt) – disse skal dog forpligte sig til at deltage i et rygestopforløb.
  • At etablere et styrket samarbejde med praktiserende læger og sygehuse.

Projektets målsætninger er at:

  • Øge antallet af henvisninger med 60 %
  • 40 % er røgfri efter endt rygestopforløb
  • 20 % er røgfri 6 mdr. efter rygestopforløb
  • 50 nye deltagere på rygestopforløb hvert år i projektperioden

Antal henvisninger i Rebild Kommune

I 2013 var 14,2% daglige rygere i Rebild Kommune, det svarer til 3152 personer.

Siden projektstart i januar 2015 er 36 borgere blevet henvist til Kvit og Frit. 23 borgere er henvist af egen læge. 8 borgere er henvist af frontpersonale.

5 borgere er henvist fra sygehuset. Det vil sige, at der er blevet henvist 36 borgere på 20 måneder, hvilket svarer til 1,8 henvisning pr. måned.

Inden projekt Kvit og Frit startede fik Rebild Kommune gennemsnitligt 9 henvisninger til rygestop pr. år, hvilket svarer til 0,75 henvisninger pr. måned.

Altså er henvisningsprocenten øget med 140% og målsætningen om de 60% er nået over al forventning, her halvvejs i projektperioden.

  Røgfrie efter endt rygestopforløb 

Røgfri ved kursets afslutning ialt
  ialt %
ja 34 39,1
nej 27 31,0
ved ikke 26 29,9

 

Kategorien ’Ved ikke’ handler om følgende faktorer; tidligere medarbejder der rejste uden at videregive informationer, rygere, som ikke er dukket op til opfølgninger og ikke kan træffes, rygere, som har reduceret deres forbrug og hvor der ikke er blevet fulgt op på om de endeligt er stoppet.

Målet var at 40% er røgfri efter endt forløb. Dette opfyldes næsten med 39,1 %

 Røgfrie efter 6 måneders opfølgning

6 måneder efter endt rygestopforløb bliver deltagerne ringet op af Stoplinien og adspurgt til deres rygevaner.

Vores mål har været at 20% af deltagerne stadig skulle være røgfri 6 måneder efter endt rygestopforløb og tallene her midtvejs viser at 17,1% er forblevet røgfrie. Vurderingen fra starten af projektet var at målsætningen om at 20% skulle være røgfrie efter 6 måneder var optimistisk for Rebild Kommune, da vi har et lavt antal rygere i forhold til vores samarbejdskommuner Vesthimmerland og Mariagerfjord. Men med den nye metode Kom og Kvit, som er mere målrettet målgruppen vurderer vi, at det er muligt at komme endnu tættere på målet end 17,1 %.

 Antal rygere igennem siden Kvit og Frit projektstart

I perioden fra januar 2015 til august 2016 er der blevet registrerede 87 deltagere på rygestopkursus. Dermed er 58% af målsætningen er nået her midtvejs i projektet.

 Tilfredshed med kommunal rygestopindsats

Ovenstående tal, som viser en meget høj tilfredshed fra borgerne, der har deltaget i rygestopforløb, er trukket fra stopbasen. Et rygestop tager i gennemsnit 8 stopforsøg før det lykkedes, så det er enormt vigtigt at rygerne føler sig godt behandlet, da det giver større chance for at de vil modtage hjælp igen, hvis det ikke er lykkedes dem at stoppe.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

I 2014 fik Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild kommuner samt Aalborg Universitetshospital satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen til projekt Kvit og Frit. Der blev over tre år (2015 - 2017) bevilliget 3.680.000 kr., hvoraf Rebild Kommune har fået tildelt 668.000 kr. Der gives her en midtvejsstatus for projektet, som viser positive resultater.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0