Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Pt. er der på voksenhandicapområdet 312 sager, heraf 33 er råd- og vejledningssager.

Siden 1.juli 2016 har der været en tilgang på 20 sager, og der er afgangsført 37 sager.

Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM skal anvendes i stort set alle sager. Råd - og vejledningssager samt cøliakisager (glutenallergi) er eksempler på sager, hvor det ikke er relevant at anvende VUM.  

VUM er pr. 19. oktober 2016 anvendt i 84 % af sagerne. Derudover er der ved at blive gennemført en VUM-udredning i andre 3 % af sagerne.

VUM graf oktober 2016:

Samlet udvikling det seneste år:

Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 96 % af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren.

Handleplaner oktober 2016:

Samlet udvikling det seneste år:

Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hver 5. år. Der er fulgt op i 76 % af sagerne jævnfør grafen nedenfor. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Opfølgninger juli 2016:

Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Forvaltningen har registreret en svagt faldende tendens på resultaterne på opfølgningerne, hvilket fremover vil have ledelsesmæssig opmærksomhed.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget.

Center Familie og Handicap fremlægger ledelsesinformation for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsesinformation blev fremlagt for Sundhedsudvalget i august 2016. Formålet med den kvantitative ledelsesinformation er at sikre, at lovmedholdeligheden holdes på bestemte måleparametre. I oktober 2016 blev der udtrukket ledelsesinformation for voksenhandicapområdet. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager ledelsestilsynet for voksenhandicapområdet til efterretning

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Center Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Sundhedsudvalget i maj 2016. Det er funktionslederen for det respektive område, som foretager ledelsestilsynet. Funktionslederen anvender den ledelsestilsynsskabelon som Deloitte har udarbejdet.

Formålet med det kvalitative ledelsestilsyn er at sikre kvaliteten i sagsarbejdet. Ligeledes er der i ledelsestilsynet fokus på, at de tiltag, der igangsættes i Center Familie og Handicap, bliver implementeret i rådgivernes daglige arbejde.

En gang årligt reviderer funktionslederne for de respektive områder ledelsestilsynsplanen for at sikre, at ledelsestilsynene har det rette fokus (planen er vedlagt sagen). Fokus på voksenhandicapområdet i 2016/2017 er som følgende:

  • Oktober 2016 holdes primært fokus på området: Afgørelser og serviceniveau og VUM
  • Januar 2017 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
  • April 2017 holdes primært fokus på området: Handleplaner
  • Juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017 

Ledelsestilsynets konklusioner:


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne i oktober 2016  

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016 og vedlagt som bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for oktober 2016 på voksenhandicapområdet med kontrol af 5 sager.

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

  • Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
  • Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon. Det primære fokusområde i oktober 2016 på voksenhandicapområdet er afgørelser & serviceniveau samt VUM

På voksenområdet er der valgt 5 sager, hvoraf to er handicapkompenserende merudgift jf. SEL § 100, en er ledsageordning jf. SEL § 97, dagtilbud jf. SEL § 104 og botilbud jf. SEL § 108, en er bostøtte jf. SEL § 85 og en midlertidigt botilbud jf. SEL § 107

Overordnet set viser ledelsestilsynet, at der arbejdes grundigt med dokumentationsarbejdet.

Der er tale om grundige og gennemarbejdede VUM udredninger og analyser i sagerne, ligesom handleplanerne generelt set er gode. Både mål og indsatsmål er tydelige og angiver retning for indsatserne og er dermed med til at sikre det fortsatte udviklingsarbejde for borgeren. Der skal fremadrettet sættes fokus på varigheden af det enkelte mål. Det er ikke tydeligt, hvornår et mål forventes afsluttet.

Afgørelser og serviceniveau:

Der findes velbegrundede afgørelser i 4 ud af 5 udtrukne sager.

I sagerne findes velbeskrevne afgørelser om den aktuelle foranstaltning. Begrundelserne for afgørelsen er kortfattede og konkrete, men ikke altid individuelle.

I en enkelt sag er der tale om, at forespørgsel til borger og dennes svar retur om, at der ikke er tale om ændringer i forhold til tidligere bevilling - anvendes som afgørelse.

Det er indskærpet, at denne ”light udgave” af en afgørelse fremadrettet ikke accepteres.

I to ud af fem sager er der tale om forældet afgørelse, idet der ikke er fulgt rettidigt op.

Kommunens generelle serviceniveau er overholdt i samtlige sager

VUM (voksenudredningsmetoden):

Voksenudredningsmetoden anvendes i alle sager med en vis kompleksitet. Der anvendes ikke VUM i sager, der alene drejer sig om handicapkompenserende merudgifter jævnfør SEL § 100. Udredningerne bygger på samtaler med borgeren og er med til at sikre en involverende og ressourcefokuseret sagsbehandling. I udredningerne anvendes ligeledes udtalelser og vurderinger fra eksempelvis praktiserende læger eller andre sundhedsrelevante personer, bo- og opholdssteder og personer som yder bostøtte eller på anden vis fagligt er involveret i en borger. Metoden understøtter og sikrer en ensartet tilgang og sagsbehandling.

Generelt er udredningerne af en høj kvalitet; de er grundige og vel gennemarbejdede. Borgerperspektivet kunne dog i et par sager være mere fremherskende.

For at sikre forbedringer af de områder hvor ledelsestilsynet viser behov, laves opfølgning som følger:

  • Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter. 
  • Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling i voksenhandicapteamet.
  • Fremadrettet skal rådgiverne have øget fokus på at få beskrivelserne af borgernes ressourcer. 
  • Der skal følges op i de to sager, der ikke er fulgt rettidigt
  • Der skal fremadrettet sættes fokus på rettidig opfølgning

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetCenter Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned, og seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Sundhedsudvalget i august 2016. I oktober 2016 er der i Center Familie og Handicap foretaget ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet. Der er i alt gennemgået fem sager. Ledelsestilsynet viser overordnet set, at der udarbejdes grundige og gennemarbejdede VUM udredninger og analyser i sagerne, og at handleplanerne generelt set er gode. Et udviklingspunkt kunne være, at varigheden af det enkelte mål, blev gjort mere tydelig.

Beslutning

Taget til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0