Konsekvensen ved valg af modellerne beskrives i det vedhæftede notat samt i det dertilhørende bilag.

Analysen af ældrecentrenes kapacitet tager udgangspunkt i tre parametre, der er relevante at se nærmere på, når opgaven er at reducere kapaciteten på ældrecentrene med 5 mio. kr. årligt i 2016-2019. Der er tale om følgende tre parametre:

1) Efterspørgsel på plejeboliger. Dvs. hvor er efterspørgslen på plejeboliger mindst og udgifterne til tomgangsleje størst.

2) Boligernes stand. Hvilken stand plejeboligerne er i, og hvor der kan forventes kommende udgifter til istandsættelse.

3) Rentable driftsenheder. Hvilke ældrecentre er dyrest i drift.

Når ovenstående analyseparametre lægges til grund for en vurdering af Rebild Kommunes ældrecentre påkalder især to ældrecentre sig interesse - nemlig ældrecentrene i Øster Hornum og i Nørager.

Nørager Ældrecenter er det ældrecenter i kommunen, som har mindst efterspørgsel, en tagkonstruktion i dårlig stand og 16 utidssvarende boliger.

Øster Hornum Ældrecenter er med 13 boliger den mindste driftsenhed i Rebild Kommune og samtidig den dyreste.

Med afsæt i analyseparametrene har forvaltningen udarbejdet forslag til fire modeller for eventuel alternativ anvendelse af ældrecentret enten i Nørager eller Øster Hornum. De foreslåede kombinationsmodeller, som er mest oplagt for Nørager Ældrecenter, idet der er tre bygninger med egen indgang på hver sin adresse.

I analysen beskrives følgende fire modeller og den økonomiske konsekvens ved valg af disse:

• Salg af bygningerne
• Midlertidig indkvartering til flygtninge
• Et frivilligcenter
• Kombinationsmodeller

For en detaljeret beskrivelse af de tre analyseparametre og de fire modeller henvises til Analyse af ældrecentrenes kapacitet, der er vedlagt som bilag til sagen.

I Bilag - Analyse af ældrecentrenes kapacitet beskrives yderligere tre modeller. De tre modeller i bilaget kan imidlertid ikke generere reduktionen på 5 mio. kr. årligt. De tre modeller er:

• Et samlet dagcenter
• Et samlet aflastnings- og rehabiliteringscenter
• Samling af Center Sundhed

For en detaljeret beskrivelse af de tre modeller henvises til Bilag - Analyse af ældrecentrenes kapacitet, der er vedlagt som bilag på sagen.

Analysen af ældrecentrenes kapacitet samt dertilhørende bilag indstilles sendt i høring hos Ældrerådet, SektorMED Pleje og Omsorg samt SektorMED Sundhed med høringsfrist d. 2. maj 2016 kl. 12.00.

Den nye rammestyringsmodel på ældrecentrene vil under ét ikke tilføre ældrecentrene flere midler end den nuværende budgetmodel. Den nye rammestyringsmodel for sygeplejen med de nye opgaver der ligger deri, vil betyde et øget lønbudget på ca. 1,3 mio. kr. i forhold til budgettet fra 2015, jf. Sundhedsudvalgets godkendelse af økonomisk genopretningsplan den 14. marts 2016.

Ældrecentrene

Den nuværende budgetmodel for ældrecentrene er i dag delt op i ca. 45% variabelt lønbudget og 55% fast ramme.

Såfremt en ny budgetmodel med rammestyring godkendes, vil 100% af lønbudgettet fremover være fastlagt og kendt hele året. Det vil give ældrecentrenes ledere bedre forudsætninger for styring af budgettet, idet de hele tiden kan sammenholde forbrug med budget, uden at skulle tage højde for en ukendt parameter, om visiteringerne stiger eller falder fremadrettet.

Forslaget til ny budgetmodel tilfører ikke flere penge til ældrecentrene. Ældrecentrene får samlet set samme pose penge som de på baggrund af visiteringsniveauet i 2015 fik i den nuværende budgetmodel. Midlerne foreslås dog fordelt anderledes end hidtil, idet det er vigtigt, at tage højde for beboernes plejetyngde og for ældrecentrenes størrelse.

Forslaget indebærer således, at budgetmidlerne hovedsageligt tildeles efter antal boliger og om der er tale om en almindelig somatisk bolig, aflastningsbolig, demensbolig eller specialtilbud til svært demente. Princippet er, at jo større plejebehov borgeren har, jo større budget pr. bolig tildeles der.

 Nedenfor fremgår hvor mange timer som hver boligtype bliver tildelt pr. uge og budgettet pr. bolig på helårsbasis.

Indenfor denne tildeling pr. bolig skal der leveres følgende ydelser: • Personlig pleje og omsorg, mad – servering og anretning, nattevagt, varetagelse af elevopgaver samt rengøring.

Udover tildelingen pr. bolig bliver der tillagt budget til ældrecentre med få boliger. Det gøres for at imødekomme de udfordringer der er i forbindelse med at være en lille enhed. Jo mindre driftsenheden er, jo dyrere er den at drive. Kriterierne for denne tildeling er, at alle ældrecentre under 30 boliger tildeles 150.000 kr. i ekstra budget, ældrecentre med under 25 boliger tildeles 300.000 kr. ekstra samt at ældrecentre under 20 boliger tildeles 450.000 kr. i ekstra budget.

Der foretages ingen ændringer på ældrecentrenes nuværende driftsbudgetter, det politisk vedtagne budget til aktiviteter til beboerne på ældrecentrene (30 min. pr. beboer pr. uge) samt til dag- og aktivitetscentrene.

Der foretages endvidere heller ikke ændringer i princippet om, at ældrecentrene er underlagt kontraktstyring, hvilket betyder at ældrecentrene selv disponerer over midlernes anvendelse, så længe kerneopgaven løses jf. de politisk vedtagne kvalitetsstandarder.

For en detaljeret gennemgang af rammestyringsmodellen på ældrecentrene henvises til bilag 1.

Den udekørende sygepleje

Byrådet godkendte den 28. januar 2016 ny ledelsesstruktur for Pleje og Omsorgsområdet. Den nye organisering betyder at sygeplejen fra 1. maj 2016 overtager både budget og personale for centersygeplejerskerne, som tidligere var placeret i den faste ramme under ældrecentrene. Sygeplejens nuværende budgetmodel er ca. 60% af lønbudgettet bestemt efter antallet af visiterede sygeplejeydelser. De resterende 40% er i den nuværende model en fast ramme til f.eks. aften og nattevagter.

En rammestyret budgetmodel til sygeplejen vil betyde at 100% af lønbudgettet er fast, og dermed også bedre styrbart.

Udover centersygeplejerskerne er sygeplejen blevet pålagt flere nye opgaver, som betyder at området skal tilføres budget for de nye opgaver kan løses.

Der foretages ingen ændringer på driftsbudgettet på sygeplejen.