TeleCare Nords oprindelige budget var på 49.5 mio. kr. og indeholder både investeringsbehov og værdi af medgået tid hos projektets parter. Budgettet afspejler den businesscase, der i samarbejde med eksterne konsulenter blev udarbejdet i tilknytning til projektetableringen. Projektet leverede en række forudsætninger, og konsulenterne beregnede investeringsbehov og konsekvenser.

Projektet blev etableret med en aftale om, at projektomkostningen skulle deles mellem kommuner og Region. Da projektet i løbet af foråret 2012 opnåede eksterne bidrag fra Det Obelske familiefond, Fonden for Velfærdsteknologi, Den Europæiske socialfond og Nordjysk vækstforum blev det muligt at reducere det kommunale/regionale investeringsbehov til projektet.

Ved udgangen af 2012 blev projektets business case revideret. Revisionen afslørede regne/formelfejl fra konsulentens side, og resulterede i en justering af businesscasen og en opskrivning af budgettet med 8.8 mio. kr. til 58,3 mio. kr. samt en udvidelse af budgetrammen med kr. 1,5 mio. kr. som følge af de nye aktiviteter i tilknytning til bevillingen fra Fonden For Velfærdsteknologi. Det reviderede budget på kr. 59,8 mio. kr. ændrede ikke på, at investeringsbehovet fra kommuner og region i forhold til det oprindelige budget kunne reduceres, grundet de eksterne bidrag.

TeleCare Nord projektet sluttede 30. juni 2015. I forhold til projektets afrapportering blev det dog aftalt med Fonden For Velfærdsteknologi at projektet kunne afholde udgifter inden for fondens bevilling til evaluering og formidling frem til 1. december 2015. Den endelige afslutning af projektregnskab herunder godkendelse hos Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen og ekstern revision fra både Fonden for Velfærdsteknologi og Den Europæiske Socialfond er derfor først sket ved udgangen af 2015.

Ud af de 59,8 mio. kr. som udgør det samlede reviderede budget, er den del der ikke udgør værdien af medgået tid hos projektets partner 48 mio. kr. I det endelige regnskab er forbruget opgjort til 40,6 mio. kr. 28,2 mio. kr. finansieres af eksterne bidrag. Investeringsbehovet ud over værdien af medgået tid fra kommuner og region er således opgjort til 12,4 mio. kr. En reduktion på 7,4 mio. kr. i forhold til det reviderede budget. Reduktionen i investeringsbehovet er opnået ved eksterne bidrag og et mindreforbrug i projektet.

Den samlede pris for deltagelsen i TeleCare Nord projektet blev for Rebild Kommune på 175.000 kr.

Rebild Kommune har modtaget endelig afregning for TeleCare Nord projektet ultimo 2015 og projektet er således endeligt afsluttet.

TeleCare Nord har i perioden 2012-2015 arbejdet med at tilbyde telemedicin til borgere med KOL i stor skala. Formålet var at blive klogere på hvilke gevinster, der kan være ved telemedicin. Projektet blev igangsat som et nordjysk projekt i samarbejde mellem regionen, de nordjyske kommuner, PLO og Aalborg Universitet. Projektet blev efterfølgende udvalgt som et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan og indgår i erfaringsgrundlaget for ØA2016 og aftalen om national implementering af telemedicin til borgere med KOL.

Projektresultater

TeleCare Nord er en indfrielse af et af målene i den politiske sundhedsaftale, hvor det er aftalt at udvikle og afprøve nye organisationsformer mellem sygehuse, almen praksis og kommuner med fælles mål og finansiering. Med TeleCare Nord har parterne skabt et unikt fundament for samarbejde på sundhedsområdet, som tilmed viser at det giver gode resultater til gavn for borgerne. TeleCare Nords evaluerings- og forskningsindsats var tilrettelagt med fire ph.d. forløb og en ekstern evaluering af TeleCare Nords organisering og styring.

Det overordnede resultat er, at patienterne er glade og trygge ved telemedicin, men at telemedicin skal målrettes hvis der skal være en sundhedsøkonomisk gevinst. Målrettes tilbuddet til patienter der har svær KOL, er gevinsten i størrelsesordenen kr. 7.000 pr. borger om året, fortrinsvis på indlæggelser og et mindre forbrug i primærsektoren. Målrettes tilbuddet til de borgere, der i forvejen har et ressourcetræk i kommunen er gevinsten i størrelsesorden kr. 9.000 pr. borger om året, fortrinsvist på indlæggelser og kommunal sygepleje.

KOL er en kronisk sygdom, og derfor vil alle patienter over tid opleve en forværring. Generelt faldt livskvalitet, men faldet var mindre hos de borgere, der havde telemedicin. I gruppen med svær KOL, hvor der var en sundhedsøkonomisk gevinst, steg livskvaliteten.

Patienterne er trygge ved telemedicin. 61,7 pct. oplever øget kontrol med sygdommen og 71,7 pct. oplever øget tryghed og mestring af egen sygdom. 50 pct. oplever øget opmærksomhed på egne symptomer og på at reagere på sygdomsforværring. 26,7 pct. af patienterne oplever øget frihed. Hertil kommer at 96,6 pct. syntes, at det var meget nemt eller nogenlunde nemt at bruge det telemedicinske udstyr. TeleCare Nord har fremlagt projektresultaterne på to konferencer 18. november 2015 og 23. november 2015 og udarbejdet slutrapportering.

Tilbuddet om telemedicin til borgere med KOL er efter projektperioden overgået til normal drift og tilbuddet administreres af den telemedicinske servicefunktion, der i lighed med projektet er samfinansieret af alle 11 nordjyske kommuner og region Nordjylland.

Inklusiv overførte midler fra 2015, har Rebild Kommune fået bevilget 997.116 kr. til klippekort i 2016.

Sundhedsudvalget blev ved møde den 2. februar 2016 præsenteret for en status på klippekortpuljen i 2015. Af statussen fremgik det at det har været en udfordring, at få borgerne til at bruge deres klippekort. Ud af tilskuddet på 384.944 kr. i 2015 mangler der at blive brugt 227.867 kr. De uforbrugte midler fra 2015 overføres til 2016, og vi har derfor 997.116 kr., som vi kan bruge på klippekortpuljen i 2016.

For at vi kan få brugt alle midlerne i 2016, har forvaltningen udarbejdet et forslag til udvidelse af målgruppen af borgere, som kan få tilbudt klippekortet, samt forslag til hvordan vi kan få borgerne til, at benytte sig af de klip de har.

Oprindeligt har det været muligt at give 53 borgere et klippekort af gangen, og målgruppen har været defineret, som borgere der får personlig pleje og praktisk hjælp i ti timer eller mere om ugen. Med de flere midler i 2016 vil det være muligt at give i alt 83 borgere et klippekort af gangen. Antallet af borgere der får personlig pleje og praktisk hjælp i ti timer eller mere om ugen overstiger 83, hermed kan målgruppen stadig defineres på samme vis.

Udover ovenstående borgere foreslås det at målgruppen udvides til også at indeholde enlige, demente borgere. I forbindelse hermed vil det være de to demenssygeplejersker, der vurderer om en dement borger, vil få gavn af et klippekort.

Herudover foreslås målgruppen også udvidet til at indeholde svage, ensomme borgere der får mindre end ti timers pleje og hjælp om ugen, hvis det vurderes at de kan have gavn af et klippekort. I forbindelse hermed vil det være plejepersonalet og Myndighed der vurderer, om en borger er i målgruppen for et klippekort.

For at sikre at så mange borgere som muligt får tilbudt et klippekort, foreslås det, at Myndighed i forbindelse med deres revisitationer har fokus på, at tilbyde og visitere borgere i målgruppen til et klippekort.

For ikke at risikere at vi bruger flere penge på levering af klippekortet, end vi har fået bevilget, vil der i forvaltningen blive afholdt månedlige statusmøder, hvor det kontrolleres at der ikke er flere end 83 borgere, der har fået visitereret klippekortet. Ligeledes vil det på disse statusmøder være muligt at se, om borgerne benytter sig af deres klippekort. Sundhedsudvalget vil få præsenteret en status på udvalgsmøde i august.

Som beskrevet tidligere er udfordringen også, at få de borgere som har fået visiteret klippekortet til at bruge klippene. For at gøre det mere synligt og for at påminde både borgerne, og evt. deres pårørende om, at de har et klippekort, udarbejder forvaltningen en folder, som borgeren kan have stående i hjemmet. Folderen vil kunne foldes sådan, at den kan stå og dermed være mere synlig. Af folderen vil det fremgå, hvad klippekortet kan bruges til, hvor mange klip borgeren har, og det vil være muligt at markere når der er brugt et klip, og evt. hvad det er brugt til.

Det er også vigtigt, at plejepersonalet har fokus på at påminde borgerne om, at de skal bruge deres klippekort, og komme med forslag til hvad de kan bruge dem til. Forvaltningen vil opfordre til at emnet drøftes på personalemøder på ældrecentrene.

Forvaltningen bemærker, at midlerne til klippekortet kun tildeles i 2015 og 2016, hvorfor en udvidelse af målgruppen til 83 borgere også betyder, at 83 borgere vil opleve at den ekstra ydelse stopper ved udgangen af 2016. Udvides målgruppen ikke, vil det kun være 53 borgere, der oplever at ydelsen stopper.