Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Planområdet udgør et areal på ca. 1.535 m2 og er beliggende i den nordøstlige del af Skørping. Området er delvist omkranset af boligområde og mod øst af et naturområde. Lokalplanområdet opdeles i delområde 1 og 2, som er beliggende i henholdsvis by- og landzone. Oversigtskort ses af bilag 1.


Teknik- og Miljøudvalget har den 6. februar 2024 behandlet projektet, da der var ansøgt om en bygningshøjde på højst 7,5 m. Udvalget besluttede ikke at godkende den ansøgte bygningshøjde og opfordrede bygherre at undersøge alternativer, der i højere grad tilgodeså naboer og omkringliggende miljø. I lokalplanforslaget er bygningshøjden fastlagt til højst 6,5 m, og der er derfor sket en tilpasning fra tidligere ansøgning.


Skørping Vandværk oplyser, at et nyt vandværk på Hanebakken er med til at sikre Skørping Vandværks forsyningsforpligtelse. Vandværket ønskes placeret på Hanebakken 29 i Skørping, da grunden har været vandværk i mange år, og den nødvendige ledningsstruktur er bygget op om dette.


Vandværket oplyser, at de inden den politiske behandling af lokalplanforslaget vil orientere naboerne syd og nord for planområdet om lokalplanforslaget.


Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 17 kan ses i bilag 2, og udkast til forslag til lokalplan nr. 356 kan ses i bilag 3. Planerne kan også findes i digital version via links nedenfor:


Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 17

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=76


Udkast til forslag til lokalplan nr. 356

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=475



Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området kan anvendes til teknisk anlæg i form af forsyningsanlæg samt at et kommende vandværk tager mest muligt hensyn til omgivelserne. Lokalplanen stiller derfor krav om en bygningshøjde på højst 6,5 m målt fra eksisterende terræn, materialemæssig eller detaljemæssig bearbejdning af facader, etablering af vinduer i facade ud mod Hanebakken og etablering af levende hegn i skel mod Hanebakken for at skjule eventuelt trådhegn. Krav om vinduer i facade ud mod Hanebakken skal også sikre, at bygningen virker åben ud mod boligvejen.


Der kan med lokalplanforslaget bygges en større bygning end med den gældende lokalplan. Lokalplanforslaget fastlægger bebyggelsesprocenten til 30, som udregnes af et større areal end i den gældende lokalplan. Det betyder, at der med lokalplanforslaget kan bygges højst ca. 460,5 m². For at muliggøre det fremtidige vandværk tilsidesættes det skrå højdegrænseplan i lokalplanforslaget, og det vil derfor ikke indgå i en efterfølgende byggesagsbehandling. Med den fastlagte bygningshøjde skal vandværket nedgraves for at sikre tilstrækkeligt rum til vandtanke og teknik, og lokalplanforslaget er ikke til hinder for dette.


Ved gennemgang af sol- og skyggestudie er det vurderet, at der med en bygningshøjde på højst 6,5 m målt fra eksisterende terræn ikke vil forekomme en væsentlig skyggepåvirkning på naboers primære udendørs opholdsarealer. Sol- og skyggestudie ses af bilag 4. I sol- og skyggestudiet er udvalgt tidspunkter i marts og juni, og september og december er ikke medtaget. Det skyldes, at solen er lidt fremtræden i december, og at marts og september er jævndøgn, hvorfor sol- og skygge i de to måneder er ens.


Af hensyn til landskab, natur og grundvand skal fremtidig bebyggelse placeres indenfor delområde 1, og delområde 2 udlægges til den nuværende anvendelse som åbent grønt areal med vandboring. Af hensyn til det bevaringsværdige landskab må facader ikke må fremstå hvide eller i hvide og grå nuancer. Hensynet er taget, da hvid er en signalfarve, som er tydelig i det åbne landskab.


Af hensyn til grundvandet indeholder lokalplanforslaget forbud mod anvendelse af bly, kobber og zink eller materialer, som er overfladebehandlet med zink, og der må indenfor lokalplanområdet ikke ske nedsivning af regnvand fra køre- og parkeringsarealer. Regnvand fra tagflader skal ved nedsivning renses gennem plantelag.


Lokalplanen stiller ikke krav til f.eks. specifikke facadematerialer eller tagformer, da den nærmere udformning af den nye vandværksbygning afklares i et efterfølgende udbud, som bygherre afholder.


Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017. Derfor er der gennemført en forudgående offentlighed og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. I den forudgående offentlighed indkom der ingen høringssvar.


Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde 08.T52 med anvendelse som teknisk anlæg og med specifik anvendelse som forsyningsanlæg. Den gældende kommuneplanramme 08.B50 er udlagt til boligområde og udgør et areal på ca. 788 m2. Den nye ramme vil med tillægget udgøre et areal på ca. 1.535 m2.
I kommuneplanramme 08.T52 fastholdes en bebyggelsesprocent på højst 30 %, byggeri i højst 2 etager og bygningshøjden indskrænkes fra højst 8,5 m til højst 6,5 m.


Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at forslag til tillæg nr. 17 til kommuneplan 2021 sendes i offentlig høring i 8 uger

at forslag til lokalplan nr. 356 sendes i offentlig høring i 8 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 68:

Anbefales godkendt.

Resume

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede den 30. november 2022 planlægning for et vandværk på Hanebakken 29 i Skørping med bemærkning om, at byggeriet skal passes ind i området. Der er udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 356 og kommuneplantillæg nr. 17, som giver mulighed for, at området kan anvendes til tekniske anlæg i form af forsyningsanlæg. Der har været fokus på at muliggøre et vandværk, der sikrer Skørping Vandværks forsyningsforpligtelse samt tager mest muligt hensyn til omgivelserne. Der skal tages stilling til, om planforslagene skal sendes i offentlig høring i 8 uger.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne.

Da området ikke tidligere er bebygget som i planerne, skabes indirekte en negativ klimapåvirkning, idet nyt byggeri ikke er CO2 neutralt.

Med lokalplanen gives der mulighed for fremtidssikring af Skørping Vandværks forsyningsforpligtelse.

Økonomi

Projektet vil ikke påvirke Rebild Kommunes økonomi, men kræver kommunal garantistillelse jf. ovenfor.

Sagsfremstilling

Himmerland Boligforening har på baggrund af en række tekniske undersøgelser konstateret et behov for en renovering af de 43 familieboliger på afdeling Enggården i Skørping, se oversigtskort i bilag 1. Afdelingen består af 35 rækkehuse i 2 etager og 8 lejligheder.


Behovet skyldes en nedslidt bygningsmasse og en række tekniske udfordringer i både byggeriet og udenomsarealerne. Renoveringen er aktuel at igangsætte, da vandinstallationerne er nødvendige at udskifte nu. Projektforslaget indeholder en række større renoveringsarbejder, samt udskiftninger og udbedringer af byggeskader. Derudover indeholder det en række supplerende arbejder for at sikre boligerne for fremtiden.

Behovet handler særligt om håndtering af fugt- og skimmelproblemer, forbedringer i energiforbrug, udbedring af byggeskader, nye køkkener og badeværelser samt fornyelse af installationer til både el, vand, varme og afløb. Desuden foretages der en række forbedringer udenfor boligerne i forhold til friarealer, skure, belægning på veje og stier, samt håndtering af overfladevand. I bilag 2 findes Himmerland Boligforenings helhedsplan for renoveringen, hvori den samlede beskrivelse af renoveringsarbejderne er uddybet på side 6-7.


Den omfattende renovering skal sikre, at der ikke vil være behov for yderligere vedligeholdelses- og renoveringsarbejder indenfor de næste årrækker. Dette vil både give attraktive boliger og en større sikkerhed for afdelingens økonomi og beboernes huslejeniveau.


Økonomi til renovering

Det samlede budget for renoveringen af afdelingen er på 49,889 mio. kr. Udgifterne til renoveringen fordeler sig på:

  • Henlæggelser i afdelingen: 1,5 mio. kr.
  • Ustøttet realkreditlån: 36,9 mio. kr.
  • Støttede lån: 11,49 mio. kr.


Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt renoveringen med det støttede lån på 11,49 mio. kr. Det ustøttede realkreditlån finansieres delvist af en huslejestigning og delvist af boligorganisationens dispositionsfond. Der er derfor ingen kommunale udgifter til renoveringen. Redegørelsen for finansieringssammensætningen kan ses i bilag 3, og det indberettede skema A kan ses i bilag 4.


Kommunal garantistillelse

Ved godkendelse af skema A giver kommunen tilsagn om at stille garanti for en del af kreditforeningslånene. Det støttede lån betinges af, at Rebild Kommune stiller garanti for 50% af lånet svarende til 5,75 mio. kr.

For det ustøttede lån skal der stilles garanti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60% af ejendommens markedsværdi. Kommunegarantien underskrives først, når byggeriet er opført, og kreditforeningen har vurderet byggeriets markedsværdi. Derfor kendes omfanget af kommunegarantien ikke på nuværende tidspunkt. Det forventes at være 75,31 %. I bilag 5 ses kreditforeningens forventede garantikrav. Realkreditlån der optages af den almene boligorganisation, vil ikke påvirke den kommunale låneramme. Kommunens garantistillelse vil heller ikke have indflydelse på kommunens generelle låneadgang.


Huslejestigning

Projektet medfører en huslejestigning på alle boliger i afdelingen. Huslejen stiger til 750 kr./m2 årligt i gennemsnit, men vægtes mellem de forskellige boligtyper, som den også er det i dag. Huslejen før og efter renoveringen kan ses i nedenstående skema for de tre forskellige boligstørrelser:

Boligtype

Husleje før renovering

Husleje efter renovering

2 rum – 58 m2

3074 kr.

Ca. 4900 kr.

2 rum – 69 m2

3086 kr.

Ca. 5500 kr.

4 rum – 126 m2

5224 kr.

Ca. 7600 kr.


Huslejeniveauet ligger fortsat lavere end huslejen ved nybyggede almene boliger i Skørping.


Foruden en godkendelse fra Landsbyggefonden og fra Rebild Kommune, skal projektet også godkendes af et flertal af beboerne i afdelingen, inden renoveringen kan igangsættes. Godkendelsen fra Rebild Kommune er således betinget af, at afdelingen også godkender.


Beboere genhuses i byggeperioden på ca. 6-8 måneder. Genhusningen håndteres af boligselskabet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at skema A for renovering af afdeling 94 Enggården godkendes under betingelse af, at et flertal af beboerne i afdelingen godkender renoveringen

at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 66:

Anbefales godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation