På bagrund af Børne- og Ungdomsudvalgets opsamling på Budget 2017 har forvaltningen lavet nedenstående udkast til kommissorium for udarbejdelse af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.
Kommissorium for udarbejdelse af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet
Børne og Ungdomsudvalget besluttede på mødet d. 9. november 2016, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.
Rammer for arbejdet med tildelingsmodellen.
Tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet er målrettet de kommunale daginstitutioner (småbørnsgrupper og børnehaver).
I tildelingsmodellen skal der, udover de nuværende midler på området, indgå følgende nye midler jf. budget 2017:
- Styrkelse af normeringer i daginstitutioner: Der disponeres 1 mio. kr. fra 2017 til ekstra normeringer i daginstitutioner
- Finanslovspulje: der disponeres 750.000 kr. årligt fra 2017-20 til trivsel og læring i dagtilbud.
De nye midler kan anvendes til ny tildeling til institutionerne jf. udvalgets beslutning d. 9. november 2016. Rammerne for midler fra finanspuljeloven forventes udmeldt, når regeringen i starten af 2017 lancerer et dagtilbudsudspil.
Udover ovenstående er der i dag en række selvstændige puljer, som løbende udmøntes til dagtilbuddene i løbet af året ud over den almindelige tildeling. Disse puljer kan med fordel indgå i ny tildelingsmodel.
Forslag til tildelingsmodel skal udover de tilførte midler være indenfor den nuværende økonomiske ramme.
I forbindelse med udarbejdelse af tildelingsmodellen inddrages socioøkonomiske nøgletal udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af ny tildelingsmodel på skoleområdet fra skoleåret 17/18.
Elementer der kan indgå i en ny tildelingsmodel.
Følgende forhold vil kunne indgå i arbejdet med ny tildelingsmodel for dagtilbud:
- Grundtildelingen
- Tildeling pr. barn
- Socioøkonomiske forhold i de enkelte distrikter.
- Evt. andre særlige faktorer
- Model for regulering af børnetal
Derudover kan tildeling til faste udgifter til ejendom, el, vand, varme mm. indgå i arbejdet.
Scenarier
Forvaltningen udarbejder et antal scenarier for nye tildelingsmodeller på området
I modellerne synliggøres forskellen mellem den ny tildeling og den nuværende tildeling, således at konsekvenserne for den enkelte institution fremgår.
Organisering
Børne- og Ungdomsudvalget er styregruppe.
Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Center Børn og Unge og Fællescenter Økonomi og IT. Formand for arbejdsgruppen er direktør for Center Børn og Unge.
Kontraktholderne på dagtilbudsområdet udgør referencegruppe.
Forslag til tidsplan
Tid
|
Udvalg
|
Aktivitet
|
7. december 2016
|
Børne- og Ungdomsudvalget
|
Vedtagelse af kommissorium
|
8. december 2016
|
Referencegruppen
|
Input til arbejdsgruppen
|
21. december 2016
|
Referencegruppen
|
Input til scenarier
|
9. januar 2017
|
Referencegruppen
|
Drøftelse af scenarier
|
1. februar 2017
|
Børne- og Ungdomsudvalget
|
Beslutning om høringsmateriale
|
2. februar 2017 – 26. februar 2017
|
Forældrebestyrelser, LokalMED, SektorMED, BUPL, FOA
|
Høringsperiode
|
Uge 6
|
Høringsberettigede
|
Informationsmøde
|
1. marts 2017
|
Referencegruppe
|
Høringssvar og anbefalinger
|
15. marts 2017
|
Børne- og Ungdomsudvalget
|
Indstilling
|
22. marts 2017
|
Økonomiudvalget
|
Indstilling
|
29. marts
|
Byrådet
|
Beslutning
|