Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål.

Kvalitetsrapporten skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Rapporten skal endvidere danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år, i det omfang data er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver

• Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
• Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:  

• Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

• Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
• Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

Elevernes trivsel

• Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række oplysninger, rapporten skal indeholde for skoleåret 2015-16. Det drejer sig om:

• I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
• Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data i lighed med tidligere suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår. Desuden foreslås kvalitetsrapporten drøftet på læringssamtalerne i de 6 distrikter i januar måned med et refleksivt fokus på skolens egne resultater

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten 2015-16 er den 31. marts 2016.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Forslag til tidsplan:

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget

tager status/evaluering af reformen i Rebild Kommune til efterretning

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på deres i møde september 2016 at få en status/evaluering af, hvordan arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune går. På mødet godkendte udvalget desuden et design for, hvad evalueringen skal indeholde i forhold til de tre overordnede mål med reformen og med det, der er besluttet i Rebild Kommune.

I august 2014 trådte reformen af folkeskolen i kraft. Hensigten med reformen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye, mere varierede undervisningsformer samt lektiehjælp og understøttende undervisning. Med folkeskolereformen blev der fastsat 3 overordnede mål og en række konkrete resultatkrav. Disse mål og resultatkrav danner baggrund for evalueringen.

Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

Generelt viser indikatorerne for dette mål, at skolerne i Rebild kommune er godt på vej.

- Karaktergennemsnittet er stigende på kommunalt niveau over de seneste 3 skoleår – både i dansk, matematik og i de bundne prøver.

- Andelen af elever i Rebild Kommune med mindst 2 i både dansk og matematik er steget fra 87 procent i 2013/14 til 91,6 procent i 2015/16.

- Generelt en stigning (enkelte steder status quo) i både andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik samt et fald i andel af elever med dårlige resultater i de nationale test.

Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater

En indikator på, hvorvidt skolerne er gode til at mindske betydningen af den sociale baggrund er udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference.

Denne indikator er endnu ikke tilgængelig for skoleåret 2015-16, hvorfor vi har kigget på udviklingen over 3 år for skoleårene 2012-13 til 2014-15. Dermed siger denne indikator ikke meget omkring reformens betydning for at mindske den sociale baggrund, da data alene holdes op med resulataterne i de bundne prøver i skoleåret 2014-15, hvor reformen kun har virket i et år. Desuden er denne indikator kun på skoleniveau.

Resultatet viser, at på to af kommunens skoler har elever – over en tre årig periode - klaret sig signifikant bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På en skole har eleverne klaret sig signifikant dårligere end elever med samme niveau på landsplan. På de resterende skoler har eleverne noglelunde samme resultat for elever med samme baggrund på landsplan.

Det er vanskelligt at drage konklusioner på ovenstående, grundet data kun er tilgængelig efter det første år med reformen - men det anses for positivt, at flere skoler rykker eleverne signifikant mere end elever med samme baggrund på landsplan.

Trivsel

Med reformens indførelse blev der desuden iværksat en lovpligtigt trivselsundersøgelse blandt alle elever i hele landet. Trivselsundersøgelsen udføres i perioden januar til marts - hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er resultater for skoleråene 2014-15 og 2015-16.

Eleverne i 0.-3. klasse svarer på et reduceret spørgeskema, mens eleverne i 4.-9. klasse svarer på alle spørgsmålene. Hvis vi kigger på svarene fra Rebild kommunens elever, ligger de på nogenlunde samme niveua som på landsplan.

For eleverne i 4.-9. klasse er der på landsplan en samlet indikator for udviklingen blandt eleverne. For Rebild Kommune er der fra 2014-15 til 2015-16 sket en lille stigning, hvilket indikerer en udvikling i retning af større trivsel blandt elever i 4.-9. klasse.

Fravær

I forbindelse med designet for denne status på reformen i Rebild kommune besluttede udvalget at se på udviklingen i personalefravær på skole- og SFO-niveau på kommuneplan. Denne oversigt viser, at der siden indførelsen af folkeskolereformen er sket en stigning i sygefraværet på både skole og SFO-området. På SFO området er der dog igen 2016 sket et fald, således fraværet nu er ved at være på samme niveau som i august 2014. På skoleområdet er der sket en stigning fra august 2014 fra et fravær på godt 3 procent til nu godt 4 procent i oktober 2016. Umiddelbart ser det ud til, at fraværet i indeværende skoleår ligger stabilt på 4,4 procent, hvilket stadig ligger under niveauet for kommunen som helhed.

Skolernes individuelle statusbeskrivelser på implementering af reformen

Skolerne har i et samarbejde mellem ledelse, TR og AMR indsendt en status på arbejdet med reformen på hver enkelt skole. (Disse er vedlagt som bilag)

Den overordnede implementering af reformen og lov 409

Overordnet set har der på alle skoler været et tæt samarbejde mellem ledelse og personale omkring udmøntningen af lov 409. Der er flere forskellige udmøntninger heraf – bl.a. omkring arbejdstid, flex muligheder og aftalebaserede muligheder for at løse arbejdsopgaver andre steder end på skolen.

Det pædagogiske perspektiv

Varierende undervisningsformer.

Der arbejdes på alle skoler med forskellige former for varierede undervisningsformer for at sikre en varieret skoledag. Til dette anvendes bl.a. it, bevægelse, holddeling, forskellige arbejdsformer og læringsrum som eksempelvis udeskole på forskellig vis. Flere skoler anvender desuden ugeskemarevolutionen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse samt understøttende undervisning

Lektiehjælp og faglig fordybelse håndteres meget forskelligt på den enkelte skole – og har tilsyneladende været et at de nye reformelementer, det har været udfordrende at få til at fungere optimalt. Dog er det vurderingen, at skolerne hver især er ved at finde en god form herpå. Især synes der at være en udfordring på mellemtrin og i udskolingen. Flere skoler har desuden konverteret noget af den understøttende undervisning til to-lærerordninger.

Holddeling

Fokus på holddeling har på flere skoler givet anledning til at tænke nyt og anderledes end tidligere. Der arbejdes fortsat på flere former for holddeling – bl.a. at tænke årgangene mere på tværs på de skoler, der ikke tidligere har haft tradition herfor. Desuden generelt et fokus på at skemalægge undervisningen parallelt på årgangene for at kunne udnytte holddeling på tværs.

Bevægelse

I forhold til bevægelse er det generelt tænkt ind på mange forskellige måder på skolerne – både som decideret aktivitetsbånd midt på dagen, brainbreaks og et generelt fokus på at gøre bevægelse til en del af skoledagen. Flere skoler har uddannet elever som bevægelsescoaches/bevægelseskonsulenter i et samarbejde med kommunens bevægelsesvejleder.

Den åbne skole

Hensigten med den åbne skoler er, at skolen åbner sig overfor det omgivende samfund ved at arbejde sammen med lokale organisationer (idrætsforeninger, musik- og billedskolen eller ungdomsskolen). Dette samarbejde skal bidrage til, at eleverne lærer mere samt får et større kendskab til samfund og foreningsliv.

Dette er et af de områder, hvor der er store forskelle på, hvordan og hvor meget der er sat i værk. Generelt er der dog på alle skoler et godt samarbejdet med lokalområdet. Nogle steder rigtig mange samarbejder med de lokale foreninger, virksomheder, ungdomsskolen samt inddragelse af bl.a. tidligere ansatte til eksempelvis understøttende undervisning.

Samlet status/evaluering  af arbejdet med reformen i Rebild kommune

Den overordende vurdering af arbejdet med reformen I Rebild Kommune er, at skolerne er i en positiv udvkiling i forhold til både elevernes læring og trivsel. De enkelte skoler arbejder med at få de nye elementer gjort til en naturlig del af skoledagen - dog er der fortsat udviklingspotentiale i forhold til at videreudvikle de igangsatte initiativer for at fastholde den positive udvikling fremadrettet.

Der bør være fortsat fokus på sygefravær blandt personalet, hvor der er ses en stigning siden indførelsen af reformen.

I forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret 2015-16 vil der blive præsenteret uddybende data vedr. ovenstående på skoleniveau.

Forvaltningen indstiller, at 0,63 mio. kr. disponeres til budgetoverholdelse på udvalgets område.