Sagsfremstilling
Kommunernes Revision BDO har fremsendt deres løbende revisionsberetning nr. 5 og 6 for 2014. Beretningen er udarbejdet i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Rebild Kommune. Beretningen omfatter revisionsarbejder vedrørende 2014 udført indtil ultimo februar 2015.
Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger.
Revisonen har fulgt op på tidligere revisionsbemærkning i beretning nr. 4 personsager på det sociale område vedrørende især merudgifter til børn og voksne og tabt arbejdsfortjeneste.
Revisionen konstaterer, at Rebild Kommune i umiddelbar forlængelse af revisionsbemærkningen har iværksat en handleplan - godkendt af byrådet den 18. september 2014- for at sikre korrekt udbetaling. Revisionen konkludere endvidere at de i perioden 28 august 2014 - 9. september har udført en udvidet revision af alle aktive sager på området og forestået en kompetenceudvikling af medarbejderne. De vil foretage en ny opfølgning ved den løbende revision i 2015.
Ankestyrelsen har endvidere fremsendt en decisionsskrivelse vedrørende 2013, hvor de anmoder om en redegørelse på status for ovenstående. Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fremsender løbende beretning nr. 6, samt behandling heraf, som besvarelse. Ankestyrelsens decisionsskrivelse konkludere udover førnævnte at kommunens refusionshjemtagelse er tilfredsstillende.
Generelt
Revisionen er udført ved stikprøver med det formål, at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
I forbindelse med revisionen vurderes det endvidere, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger, og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Revisionen har undersøgt følgende:
Regnskabsføring og interne kontroller, herunder Kasse- og regnskabsregulativet, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller.
Det er revisionens opfattelse, at områderne er velbeskrevet og velfungerende og dermed tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde.
Bilagsbehandling, herunder funktionsadskillelse og interne kontroller.
Det er revisionens opfattelse, at bilagsbehandlingen er velfungerende og hensigtsmæssig tilrettelagt, hvor økonomiafdelingen har et tæt tilsyn til bilagsbehandlingen i de enkelte bogføringsenheder.
Beholdningseftersyn, herunder gennemgang af udvalgte balanceposter, samt decentralt besøg på to ældrecentre.
I forhold til decentralt besøg er det revisionens vurdering at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende arbejdsrutiner, dog har revisionen noteret et par administrative forretningsgange som ændres fremadrettet. Ét ældrecenter administrerer tre legater som ikke umiddelbart er indregnet i kommunens status - Fællescenter Økonomi følger herpå og indregnet disse fremadrettet.
Budget- og bevillingskontrol (økonomivurderinger)
Det er revisionens opfattelse, at budgetopfølgningen er foretaget i overensstemmelse med de regler, som byrådet har vedtaget samt de generelle bestemmelser i Styrelsesloven.
Løn- og personaleområdet, herunder forretningsgange og sagsrevision, samt vederlag m.v. til politikere.
Det er revisionens opfattelse, at kommunens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen er betryggende og fungerer hensigtsmæssig. Revisionen har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de gennemgåede stikprøver.
Revision af de sociale områder med statsrefusion, herunder personsager.
Ved revisionen er der udover den almindelige sagsrevision, påset at der er sket opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger jfr. bemærkninger under punktet "Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger".
Det er revisionens opfattelse, at administrationen har fulgt op på de tidligere afgivne bemærkninger og iværksat de aftalte tiltag. På den baggrund vurderer revisionen endvidere, at den udførte sagsrevision, på trods af enkelte fejl og områder hvor der er behov for opstramninger, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.
Senere i 2015 afgives der beretning for årsregnskabet.