Kultur- og Fritidsudvalget, 5. maj 2015, pkt. 57:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. maj 2015, pkt. 101:

Udvalget besluttede at følge forvaltningens indstilling. Udvalget ønsker, at der i forbindelse med sagens forelæggelse for Byrådet, belyses, hvor mange personaleressourcer fra kommunens forvaltninger og institutioner, der er anvendt på Klima Rebild 2015.

Børne- og Ungdomsudvalget, 6. maj 2015, pkt. 65:

Børne – og Ungdomsudvalget indstillede forvaltningens indstilling godkendt.

Lars Hørsmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningens bemærkninger på baggrund af beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget:

Forvaltningen har foretaget et skøn, idet personalet ikke har foretaget time-registrering af den medgåede tid. Skønnet er baseret på oplysninger fra de enkelte centre:

Aktiviteter på institutionerne (skoler) er tænkt ind i allerede eksisterende temaer / allerede planlagt undervisning og er derfor ikke regnet med i ovenstående.

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 161:

Indstilles godkendt.

Afholdt inden for den afsatte ramme på 100.000 kr.

Hvis det besluttes at afholde Klima Rebild igen, anslår forvaltningen, at der igen skal afsættes 100.000 kr. til diverse udgifter i forbindelse med afviklingen af Klima Rebild 2016.

For anden gang har Rebild Kommune og Det Grønne Råd afviklet klimauger, som i år lå i uge 12 og 13. Første gang var i 2014, hvor kampagnen hed Klima 14:14, fordi kampagnen lå i uge 14 i 2014. I planlægningen af dette års klimauger blev navnet ændret til Klima Rebild, så det er uafhængigt af uge- og årstal

Målsætning

Klima 14:14 havde fokus rettet mod erhvervslivet, landsbyerne og skolerne.

I dette års klimakampagne var fokus rettet mod at opnå en større mangfoldighed af deltagere end i 2014 - med særligt fokus på erhvervslivet samt børn og unge:

• Klima Rebild 2015 skal nå ud til flere skoler og virksomheder end i 2014.
• Synlighed. Det tilstræbes, at Klima Rebild i 2015 også når ud til TV-mediet.

De opstillede målsætninger til årets klimakampagne er blevet indfriet. Således lykkedes det Klima Rebild at nå ud til flere skoler og virksomheder:

• Otte arrangementer har direkte involveret børn og unge, som har deltaget gennem folkeskoler, Ungdomsskolen, Produktionsskolen og Støvring Gymnasium.
• Antallet af klimaarrangementer og -aktiviteter er fordoblet fra 11 planlagte- og 10 gennemførte arrangementer i 2014 til 21 planlagte- og gennemførte arrangementer i 2015.
• En større deltagelse fra erhvervslivet i kraft af, at virksomheder blev inviteret til Erhvervskonferencen "Green Business".
• Deltagelse fra lokale fjernvarmeværkers medarbejdere og bestyrelser til et fælles fjernvarmeseminar.
• Den økologiske Café 2B i Skørping deltog ved at give 15% i rabat på al økologisk mad i klimaugerne.
• SuperBrugsen i Støvring satte fokus på klimavenlige varer med udstilling og infostand i butikken.
• Fire lokale restauranter satte klima-retter på menukortet
• Brunholm Gårdbutik havde åbent hus

 Klima Rebild opnåede stor synlighed og eksponering i særligt Nordjyske, men nåede også TV-mediet:

• Klima Rebild har været synlig på flere fronter end sidste års kampagne. Som noget nyt blev der i Klima Rebild udsendt 4 nyhedsbreve til skoler, de kommunale råd, erhvervsliv, landbrug, landsbyer, varmeværker, lederforum og byrådet i Rebild Kommune. Nyhedsbrevene blev udsendt som et led i planlægningsfasen, og det sidste kom ud med det endelige program i midten af marts.
• Klima Rebild programmet blev annonceret i uge 11 og 12 i Vores Avis, Nørager Avis, Støvring Folkeblad og Rold Skov Bladet. De tre førstnævnte valgte desuden at bringe de pressemeddelelser, der fik tilsendt i kølvandet på annoncerne. Der var desuden løbende omtale af Klima Rebild i Rebild Netavis.
• Løbende opdateringer på den kommunale hjemmeside og facebook samt på Ungdomsskolens-  og på Klima Rebilds facebook.
• Nordjyske bragte mange omtaler af Klima Rebild. Såvel i planlægningsfasen som i afviklingen af mange af arrangementerne.
• TV2 Nord bragte et indslag fra erhvervskonferencen Green Business.
• I gadebilledet var Klima Rebild synlig i kraft af nyindkøbte flag og bannere, som var uddelt til de medvirkende arrangører.
• Det samlede program lå - udover på hjemmesiderne - på www.kulturen.net og i bladet "Kulturen".

 Program og afvikling

Alle 21 planlagte arrangementer blev gennemført, og Klima Rebild havde sammenlagt ca. 1000 besøgende.

Der er generel tilfredshed med afviklingen af Klima Rebild, som levede op til forventningerne og gav mange gode oplevelser. Samtlige deltagere har givet positive tilkendegivelser om deltagelse i næste års klimauger.

 Styregruppen anbefaler, at der i næste års kampagne igen satses på at lave et højt profileret arrangement (som dette års erhvervskonference) samtidig med at klimaugerne skal rumme alle de små arrangementer.

Kampagnen i 2016s fokus vil være, at afsøge hvad den enkelte borger selv kan gøre for at forbedre klimaet og sit eget CO2 aftryk. Samtidig vil der blive arbejdet med at afsøge hvad, der kan gøre "klima" nærværende.

 De 100.000 kr. der var afsat til projektet har dækket udgifter i forbindelse med afvikling og markedsføring af klimaarrangementer. Derudover er indgået personaleressourcer fra kommunale forvaltninger og -institutioner.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. maj 2015, pkt. 94:

Udvalget besluttede at anbefale at strategipapiret godkendes. 

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 160:

Indstilles godkendt.

Ingen

Den 17. december 2010 besluttede Limfjordsrådet at igangsætte arbejdet med Rådets vision, herunder at udarbejde et strategipapir. Strategipapiret blev udarbejdet på Limfjordsrådets "Visionsworkshop" den 27. maj 2011. I 2014 besluttede Limfjordsrådet at revidere strategipapiret, og en ny Visionsworkshop blev afholdt den 23. januar 2015. På Limfjordsrådets møde 27. marts 2015 blev det besluttet at fremsende strategipapiret til politisk godkendelse i medlemskommunerne. Strategipapiret kan ses i bilaget.

Strategipapiret indeholder kort fortalt nedenstående:

”Limfjordsrådet er i beslutninger og handlinger først og fremmest fokuseret på målet om den rene og bæredygtige Limfjord”.

Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden - Vådområde- og ådalsindsatsen

Limfjordsrådet varetager som Vandoplandsstyregruppe for Limfjorden en række opgaver fastlagt i ”Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet”.

Limfjordsrådet koordinerer derudover øvrige kommunale vandplanindsatser (vandløbsindsatsen i 2. generations vandområdeplaner) i oplandet til Limfjorden og sikrer den lokale interessentinddragelse som facilitator af Vandrådet for Limfjorden. Ud over ”bundne” opgaver virker Limfjordsrådet inden for rammerne af vedtægternes formålsparagraf.

Beslutninger i Limfjordsrådet

Limfjordsrådet er bevidst om:

• At det ikke har kompetencer, der går over de enkelte byråd.
• At når 18 medlemskommuner enstemmigt og uden forbehold udtaler sig i fællesskab er budskabet meget stærkt sammenlignet med udtalelser fra de enkelte kommuner hver især.
• At beslutninger i Rådet skal tages under hensyn til medlemskommunerne og gennem en afvejning af medlemskommunernes og rådets interesser.
• At Limfjordsrådet har 18 medlemskommuner og ikke altid kan arbejde som konsensus gruppe. Uanset dette vil Limfjordsrådet altid være et stærkt dialogforum.
• At bidrag / belønningsbalancen skal synliggøres. Det vil ikke nødvendigvis være alle medlemskommuner, der får lige meget ud af alle tiltag / projekter, der iværksættes i regi af Limfjordsrådet. De kommuner, der får mest ud af tiltag / projekter, er også dem, der bidrager mest til disse.  

Samarbejde med organisationer og påvirkning af beslutningstagere

Limfjordsrådet er et kompetent råd, der kvalificerer dagsordenspunkter i de kompetente organer – Limfjordsrådet er dagsordenssættende.

Limfjordsrådet kan være faglig sparrings- og samarbejdspartner overfor fx KKR og KL. Så langt der er konsensus er Limfjordsrådet afsender, hvis ikke vil borgmestrene drøfte sagen.

Nye indsatsområder - Visionsarbejdet 2020

De bærende principper i samarbejdet er, at Limfjordsrådet:

• er et fortolkningsfællesskab,
• er facilitator i forhold til kommunerne,
• understøtter lokale løsninger
• Kommunerne er entreprenører for staten, Limfjordsrådet er koordinerende.

Det udmynter sig bl.a. i:

• Fællesskab om fakta
  Limfjordsrådet ved, at fakta ændrer sig med tiden, bl.a. som følge af ny viden/forskning, Limfjordsrådet er et fortolkningsfællesskab med henblik på en fælles forståelse af hvad fakta handler om.

• Værdiskabelse
  Beskyttelse og benyttelse af fjorden kan følges ad. Limfjordsrådet vil arbejde for, at de statslige miljøtiltag i relation til Limfjorden bidrager til værdiskabelse i regionen. Der skal være både beskyttelse og benyttelse – En kobling mellem biodiversitet og erhvervsudvikling. Vandmiljøindsatsen omkring Limfjorden har betydning for andre fagområder og Limjordsrådet vil iværksætte tiltag og indgå i større inspirationsfællesskaber.
• Bæredygtighed
  Både i relation til fjorden og på land. For at styrke erhverv, miljø og økonomi er der behov for, at de lokale kompetencer i Limfjordsrådet styrkes og ovennævnte synergier findes. Limfjordsrådet vil i den forbindelse udvikle bæredygtighedsmål / - indikatorer, der afspejler de ønskede resultater af miljøindsatsen.
• Klima
  Klimaudfordringen kræver samarbejde og koordinering på tværs af kommunegrænserne. Klima er således relevant og tæt knyttet til Limfjordsrådets øvrige virke og en videreudvikling af samarbejdet / koordineringen omkring dette tema falder naturlig i forlængelse af Rådets igangværende arbejde med miljø- og naturindsatsen.
• Øvrigt
  Limfjordsrådet vil understøtte kommunerne med fællesløsninger / driftoptimering for konkrete opgaver som vedrører miljøbeskyttelse – fx Miljøvagt.
  Limfjordsrådet vil arbejde for at fremme nye projekt idéer, der kan give spin-off til fællesskabet.
  Limfjordsrådet kan selv forestå konkrete projekter, der sigter mod en ren og bæredygtig Limfjord.

Limfjordsrådet vil formidle viden, arbejdsresultater, konkrete eller generelle problemstillinger til medlemmer og andre via Rådets hjemmeside, og via pressemeddelelser.