KKR Nordjylland anbefalede den 24. april 2015, efter at have drøftet et administrativt oplæg til et fremtidigt fælles beredskab, at de 11 nordjyske kommuner træffer en principbeslutning om at indtræde i et fælles beredskabsselskab fra den 1. januar 2016.
Anbefalingen følges af nogle bemærkninger, om at der i processen frem mod en endelig etablering af selskabet:
• udarbejdes en beskrivelse af hvordan serviceopgaver og -indtægter håndteres.
• fastlægges en fast nøgle/et udgangspunkt for fordeling af udgifter efter befolkningstal, der kan danne baggrund for en fremtidig finansieringsmodel.
• at det i det endelige aftalesæt sikres, at udbud af en større del at de operative opgaver kræver tiltræden af stedkommunen.
KKR gjorde i øvrigt opmærksom på, at nogle kommuner ikke har praksis for at indarbejde fuld prisfremskrivning i budgetterne. Dette aspekt bør inddrages, når den endelige procedure for regulering af kommunernes betaling fastlægges.
Baggrund
I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at der skal ske en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet for at opnå betydelige effektiviseringsgevinster med et fortsat højt serviceniveau for borgerne. Aftalen betyder, at kommunernes beredskaber senest den 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af beredskabsenheder.
På den baggrund aftalte KKR på mødet den 6. juni 2014, at kommunaldirektørkredsen skulle udarbejde et oplæg til drøftelse af den fremtidige struktur på beredskabsområdet. Forslag til pejlemærker for det videre arbejde blev godkendt på KKR’s møde den 12. september 2014 sammen med nedsættelse af arbejdsgrupper samt tidsplan.
Overordnet for de tre arbejdsgrupper blev oplistet et pejlemærke om en struktur med tre niveauer:
• Fællesopgaver for alle 11 kommuner
• Opgaver, der kan ligge i klyngebaserede samarbejder
• Opgaver og kompetence for den enkelte kommunalbestyrelse
Rapporten ”Fremtidigt beredskab i Nordjylland – baggrundsrapport april 2015” indeholder følgende anbefalinger vedrørende organisering, økonomi og plan for implementering.
Organisering
Organiseringen af et fælles nordjysk beredskab tager udgangspunkt i, at der etableres ét beredskab for hele regionen i et § 60-selskab. Den øverste myndighed i Beredskab Nordjylland er en ny fælles beredskabskommission (såfremt ny beredskabslov giver mulighed herfor) og bestyrelse bestående af repræsentanter fra de 11 deltagerkommuner.
Beredskabet får derforuden en fælles beredskabsdirektør. Stillingen som beredskabsdirektør forventes besat med tiltrædelse den 1. juni 2015.
KKR har tidligere besluttet en struktur bestående af et fælles beredskab med opgaveløsning i fire klynger til varetagelse af de operative opgaver og myndighedsopgaverner.
• Nord (Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev)
• Midt (Aalborg)
• Vest (Thisted og Morsø)
• Syd (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland).
Der nedsættes et forretningsudvalg med en bestyrelsesrepræsentant fra hver af de fire klynger. Der etableres én vagtcentral.
For at sikre beredskabets dialog med de forskellige eksterne interessenter anbefales nedsat en dialoggruppe, der kan varetage denne opgave. Der tænkes især her på dialogen med de frivillige, med politiet og med medarbejderrepræsentanter
Der er hovedsagelig tre love, der ligger til grund for arbejdet med etablering af nyt fælles beredskab, beredskabsloven, kommunestyrelsesloven og lov om virksomhedsoverdragelse.
Beredskabsloven danner baggrund for det indholdsmæssige i beredskabet, kommunestyrelsesloven fastlægger rammerne for etableringen af §60-selskabet, og lov om virksomhedsoverdragelse udstikker rammerne for overdragelsen af medarbejdere fra de enkelte kommuner til det nye fælles beredskab.
Økonomi
I forbindelse med sammenlægningen af de kommunale beredskaber reduceres det samlede bloktilskud med 75 mio. kr. i 2016. For det nye nordjyske beredskab indebærer dette et besparelseskrav på 7,5 mio. kr., hvis reformen skal være udgiftsneutral for de 11 nordjyske kommuner under ét.
Det vurderes på baggrund af arbejdet, at besparelseskravet kan indfries via følgende parametre:
1. Samlet administration og ledelse
2. Én døgnbemandet vagtcentral frem for tre
3. Enkelte justeringer i det operative beredskab under den nuværende dimensionering
4. Genforhandling af kontrakter.
Dertil kommer, at en fælles risikobaseret dimensionering vil kunne generere yderligere besparelser på sigt. Der henvises til rapporten for en uddybning. Der arbejdes med en fasemodel for i forhold til økonomien i det nye fælles selskab.
• De 11 deltagende kommuner overdrager deres eksisterende materiel, kontrakter m.v., der vedrører kerneopgaven, bortset fra bygninger.
• I det omfang beredskabet skal have råderet over bygninger, hvor der ikke i dag betales leje, fastsættes en leje ud fra markedsprincipper. Stedkommunens udgangsbudget korrigeres for denne leje, således at tilpasningen er neutral for både den afleverende kommune og beredskabet.
• Stedkommunerne stiller vederlagsfrit lokaler m.v. til rådighed for klyngeadministrationerne i det omfang Beredskabet har behov for lokaler udover det, der er tilknyttet bygninger, der anvendes til de operative opgaver.
• Beredskabets budget til løsning af kerneopgaverne udgøres af betalingerne fra kommunerne, der svarer til budget 2014 niveau fratrukket besparelsen på i alt 7,5 mio. kr.
• Der tages udgangspunkt i det oprindelige budget 2014, da dette budget er dannet, inden der var kendskab til strukturreformen på beredskabsområdet. Budgetdata kvalitetssikres ved sammenligning med regnskabsdata for regnskabsår 2014
• Budgettallene fremskrives fra 2014 til 2016 med KL´s pris- og lønfremskrivningsprocenter.
• Budgettet for det nye fælles beredskab reduceres med besparelsespotentialet på 7,5 mio. kr. (i budget 2014 p/l-niveau) ved opstart i 2016. Besparelsen fordeles til de deltagende kommuner ud fra indbyggertallet pr. 1. januar 2015.
• I løbet af 2016 skal bestyrelsen vurdere potentialerne for yderligere reduktioner på sigt udover de 7,5 mio. kr.
• Øvrige serviceopgaver, der i dag udføres af beredskabet, overdrages med mandskab og materiel til det nye beredskab, med en betaling svarende til det hidtidige budget. Kommuner, der i dag får løst sådanne opgaver, er forpligtet til at lade beredskabet løse disse i en to-årig periode – og beredskabet er forpligtet til at løse disse i to-årsperioden, med mindre andet aftales.
• I løbet af 2016 fastsættes principper for fremtidig betaling. Udgangspunktet for de fremtidige betalinger er indbyggertallet. Bestyrelsen får mulighed for at aftale en indfasningsmodel med sigte på at principperne er fuldt indfaset, når der er lavet en fælles risikobaseret dimensionering. Der kan eventuelt foretages justeringer i forhold til et differentieret serviceniveau jævnfør dimensioneringen.
• I løbet af 2016 udarbejder beredskabet en investeringsplan med tilhørende finansieringsplan, der tager udgangspunkt i en finansiering indenfor rammen.
• Tjenestemænd overgår ikke til det nye fælles beredskab, men lejes ud af ejerkommunerne.
• Der laves en åbningsbalance for de 11 kommunernes aktiver og passiver. Åbningsbalancens opgørelse skal ske på baggrund af aktivernes faktiske værdi vurderet af en sagkyndig person pa området.
Implementering
Fase 1 - etableringsfasen
2016 betragtes som et etableringsår og håndteres særligt. Alle kommuner betaler et beløb svarende til det afsatte i budget 2014 fratrukket egen andel af besparelsen på 7,5 mio. kr. Budget 2014 er valgt som udgangspunkt med baggrund i, at det er opstillet uden kendskab til aftalen mellem KL og regeringen.
Fase 2 - indfasning
Der indbygges en indfasningsperiode på maksimalt fire år fra 2017 til 2020. Indfasningsperioden kan bruges til at harmonisere de 11 kommuners bidrag til det nye fælles beredskab, hvis man ikke ønsker at begynde med én fælles takst allerede i 2017.
Fase 3 - drift
Kommunernes betaling anbefales fastsat som en pris pr. indbygger - eventuelt justeret i forhold til et differentieret serviceniveau jævnfør dimensioneringen
Videre proces
Beredskabet – med den nye direktør i spidsen – vil være den drivende for at få beskrevet snitflader og ”komme i gang”.
For at understøtte beredskabets arbejde foreslås det, at borgmesterkredsen frem til udgangen af 2015 fungerer som politisk styregruppe. Det foreslås endvidere, at den nuværende administrative styregruppe fortsætter som ad-ministrativ sparrings/styregruppe i etableringsfasen.
Udskriv
Læs højt