Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Drøftet.

Ole Frederiksen, Jeppe Ugilt og Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Annette Søegaard anmoder på vegne af SF om, at følgende punkt optages på byrådets dagsorden:

"Hvordan fastholder/skaber vi bosætning/ udvikling i hele Rebild Kommune?

Byrådet vil øge befolkningstallet med 3000 i løbet af de næste år.

Der bliver udstykket en del grunde i Støvring og det er rigtig godt. Men på landet er der fraflytning.

Der er stadig folk, der gerne vil bo på landet, men mange får nej til lån fra kreditforeninger og banker, fordi huset ligger i et landdistrikt.

Skal vi som byråd bare vente på at udviklingen ændrer sig med hensyn til salg af huse i landdistrikterne.

Eller kan vi gøre noget lokalt, gøre noget for at fremme interessen for bosætning i de mindre byer og desuden tage problemet op overfor landspolitikerne".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

På baggrund af tilgængelighedsplanen pålægger byrådet forvaltningen at udarbejde forslag til handleplan for, hvordan ældre og handicappede i Rebild kommune sikres bedre tilgængelighed i det offentlige rum.

Ole Frederiksen, Jeppe Ugilt og Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen anmoder på vegne af Enhedslisten om, at følgende punkt optages på Byrådets dagsorden:

Tilgængelighed er en basal forudsætning for at kunne færdes i det offentlige rum.  

Handicappede skal sikres samme muligheder for at færdes i det offentlige rum, som alle andre mennesker. Det fremgår af Artikel 9 om Tilgængelighed i FN konventionen om rettigheder for personer med handicap.

I 2011 udarbejdede Rebild kommune en tilgængelighedsplan: Den omfattede de 4 største byer. Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager.

Tilgængelighedsplanen indeholder beskrivelser og illustrationer af tilgængelighedsnettet i de fire byer og et katalog med forslag til virkemidler, der kan forbedre tilgængeligheden for ældre og handicappede.

Siden tilgængelighedsplanen blev lavet, har der ikke været udarbejdet en egentlig handlingsplan, der har sikret systematisk opfølgning.

Derfor stiller Enhedslisten Rebild følgende forslag i byrådet:

"På baggrund af tilgængelighedsplanen pålægger byrådet forvaltningen, at udarbejde forslag til handleplan for, hvordan ældre og handicappede i Rebild kommune sikres bedre tilgængelighed i det offentlige rum".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0