Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 afsatte Byrådet 1,275 mio. kr. til indkøb af en ny bogbus. Tærskelværdien for annoncering efter tilbudsloven er 500.000 kr. og indkøbet af bogbussen blev derfor annonceret/udbudt.
Annonceringen/udbuddet af indkøbet er medtaget på udbudsplanen for 2015, der er godkendt af byrådet i december 2014. Efter Rebild Kommunes indkøbs- og Udbudspolitik skal udbuddet derfor ikke behandles yderligere politisk. Udbudsmaterialet blev udarbejdet af forvaltningen og offentliggjort på rebild.dk og udbud.dk. Der var endelig tilbudsfrist den 24. april og bogbussen forventes leveret inden udløb af 2015. Der er i forbindelse med udbuddet stillet krav om, at tilbudssummen maksimalt må være 1,1 mio. kr., således at det samlede indkøb kan holdes indenfor det beløb, der er afsat på budgettet.
Efter forhandling med tilbudsgivere og disses afgivelse af endeligt tilbud er der indgået kontrakt med leverandør Modul Retail Solutions A/S.
Bogbussen forventes leveret inden årets udgang.
Anlægsbevillingen anmodes derfor frigivet.