Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen og Jeppe Ugilt deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at der pr. 1. januar 2016 stiftes et § 60-selskab, der omfatter de 11 deltagende kommuner, til varetagelse af beredskabsopgaverne,
at ejerandele er i forhold til indbyggerantal i interessentkommunerne pr. 1. januar 2015,
at vedtægter for Nordjyllands Beredskab I/S godkendes,
at kommunens repræsentant udpeges til bestyrelsen/beredskabskommission,
at der ikke nedsættes et forretningsudvalg i denne valgperiode,
at åbningsbalancens værdiansættelse og ejerandeleopgørelse godkendes, og
at øvrige serviceopgaver, der i dag løses af beredskabet, overdrages med mandskab og materiel til det nye beredskab i en to-årig periode, med en betaling svarende til det hidtidige budget.

Beredskabskommissionen, den 12. november 2015, pkt. 9:

Beredskabskommissionen indstiller til byrådet som indstillet fra forvaltningen.

Lene Schade deltog ikke i behandlingen af sagen.  

Administrativ bemærkning.

Det bemærkes, at kommunens repræsentant i bestyrelsen i henhold til vedtægternes § 6, stk. 2, er borgmesteren.

Økonomiudvalget, 18. november 2015, pkt. 322:

Indstilles godkendt.

Økonomi

I forbindelse med sammenlægningen af de kommunale beredskaber reduceres det samlede bloktilskud med 75 mio. kr. i 2016, svarende til et besparelseskrav på 7,5 mio. kr. for det nye nordjyske beredskab.

Modellen for finansiering i det nye beredskab er opdelt i følgende faser:

Fase 1 (1. januar 2016-31. december 2017)

Frem til ikrafttræden af en ny, fælles beredskabsplan pr. 1. januar 2018, vil omkostningerne til varetagelse af beredskabet i de enkelte interessentkommuner i vidt omfang være bestemt af kommunernes eksisterende planer for risikobaseret dimensionering. Det følger heraf, at omkostningerne således kan variere fra kommune til kommune.

Det foreslås derfor, at omkostningsfordelingen i Fase 1 sker således, at hver enkelt interessentkommune betaler de faktiske omkostninger, som er forbundet med interessentskabets varetagelse af beredskabet i den pågældende kommune.

Der kan i denne forbindelse pr. 1. januar 2016 tages udgangspunkt i de for 2014 udarbejdede budgetter for de enkelte kommuner, men således, at der sker efterfølgende regulering over en refusionsopgørelse, såfremt de faktiske omkostninger afviger herfra.

Fase 2 (1. januar 2018- )

Såfremt det er muligt, gennemføres pr. 1. januar 2018 en omkostningsfordeling, der er baseret på en ens pris pr. indbygger, eventuelt korrigeret for eventuelle differencer i serviceniveau i de enkelte interessentkommuner.

De 11 interessentkommuner overdrager deres eksisterende materiel, kontrakter mv., der vedrører kerneopgaven, bortset fra bygninger, som bliver i kommunerne. I det omfang beredskabets operative del skal have råderet over bygninger, hvor der ikke i dag betales leje, fastsættes en leje ud fra markedsprincipper.

Øvrige serviceopgaver, der i dag udføres af beredskabet, overdrages med mandskab og materiel til det nye beredskab, med en betaling svarende til det hidtidige budget. Kommuner, der i dag får løst sådanne opgaver, er forpligtet til at lade beredskabet løse disse i en to-årig periode – og beredskabet er forpligtet til at løse disse i toårs-perioden med mindre andet aftales.

Der udarbejdes en åbningsbalance for de 11 interessentkommuners aktiver og passiver.

Ved udtræden af interessentskabet har den pågældende interessent krav på en forholdsmæssig andel af interessentskabets nettoformue, svarende til interessentens ejerandel, med tillæg eller fradrag af interessentens positive eller negative udligningskonto. Hvis nettoformuen er negativ er den udtrædende interessent forpligtet til kontant at indbetale et beløb til interessentskabet svarende til interessentens andel af den negative nettoformue med tillæg eller fradrag af interessentens negative eller positive udligningskonto.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen traf den 28. maj 2015 (punkt 87) principbeslutning om deltagelse i et fælles § 60-selskab for de 11 nordjyske kommuner til varetagelse af beredskabsopgaverne.

Det juridiske grundlag for arbejdet med etablering af et nyt fælles beredskab fremgår af beredskabsloven, kommunestyrelsesloven og lov om virksomhedsoverdragelse. Beredskabsloven danner baggrund for det indholdsmæssige i beredskabet, kommunestyrelsesloven fastlægger rammerne for etablering af § 60-selskabet, mens lov om virksomhedsoverdragelse udstikker rammerne for overdragelse af medarbejdere fra de enkelte kommuner til det nye fælles beredskab.

Med baggrund i principbeslutningen om etablering af § 60-selskabet er der udarbejdet vedtægter for det kommende interessentskab Nordjyllands Beredskab I/S, som kommunalbestyrelserne i de 11 kommuner skal tage stilling til. Borgmesterkredsen har behandlet sagen på et møde den 30. oktober 2015. Endvidere forelægges sagen på KKR-møde den 20. november 2015.

Interessenter og ejerforhold

Interessenterne i § 60-selskabet pr. 1. januar 2016 er de 11 kommuner.

De enkelte interessentkommuners ejerandele fastsættes forholdsmæssigt på baggrund af de enkelte interessentkommuners befolkningstal pr. 1. januar 2015. Ejerandelene vil alene blive revideret i forbindelse med interessenters udtræden eller ved selskabets opløsning.

Organisering

Bestyrelsen, som udgøres af den fælles beredskabskommission, er interessentskabets øverste myndighed. Bestyrelsen/den fælles beredskabskommission sammensættes i overensstemmelse med beredskabslovens til enhver tid gældende regler herom. Der udpeges én politisk repræsentant for hver af de 11 interessentkommuner til bestyrelsen/beredskabskommissionen.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 4 år af gangen, og valgperioden følger den kommunale valgperiode, idet første valgperiode dog løber fra vedtægternes ikrafttræden til den 31. december 2017.

Sager, der behandles af bestyrelsen, afgøres ved simpelt stemmeflertal. Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.

Herudover er der dog en række sager, der kun kan afgøres med alle interessenters godkendelse. Det drejer sig om vedtægtsændringer, opløsning af interessentskabet, fælles plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, udlicitering af hele eller væsentlige dele af redningsberedskabet, som ikke tidligere har været udliciteret samt ændring af den fastsatte omkostningsfordelingsnøgle.

Der anbefales nedsat en dialoggruppe til at sikre beredskabets dialog med forskellige eksterne interessenter herunder frivillige, politiet og medarbejderrepræsentanter.

Det videre forløb

Vedtægterne for det nye § 60-selskab Nordjyllands Beredskab I/S skal efter godkendelse i interessentkommunerne fremsendes til godkendelse hos Statsforvaltningen.

Vedtægterne skal træde i kraft pr. 1. januar 2016.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Efter principbeslutningen i maj måned om at Rebild Kommune bliver en del af et fælles nordjysk beredskab, er der nu udarbejdet endelige vedtægter, som de nordjyske byråd skal godkende for at § 60-selskabet kan starte op pr. 1. januar 2016.

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen og Jeppe Ugilt deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at økonomiudvalget indstiller at der meddeles kommunal garanti på 7.938.780 kr. 

at økonomidudvalget indstiller at forvaltningen bemyndiges til at godkende konverteringen fra byggekredit til endeligt lån, som nævnt i sagsfremstillingen.

at

lånet optages i henhold til de generelle principper for garantiafgivelse i Rebild Kommunes økonomiske politik

Økonomiudvalget, 30. september 2015, pkt. 283:

Indstilles godkendt under forudsætning af fremsendelse af underskriftbilag og tre-årige budgetter.

Den Sociale Fællesliste og Oplandslisten ønsker sagen sendt retur pga. ikke underskrevne regnskaber samt manglende budgetter.

Genoptagelse af sagen.

Betingelserne for sagens behandling i Byrådet i oktober var ikke opfyldt.

I forhold til Økonomiudvalgets behandling af sagen den 30/9-2015, har AN-Energi nu fremsendt 3-årige budgetter, samt underskreve regnskaber fra 2012-2014 fra Aalestrup Varmeværk og Nørager Varmeværk.

Forvaltningen indstiller:

at økonomiudvalget indstiller at der meddeles kommunal garanti på 7.938.780 kr. 

at økonomidudvalget indstiller at forvaltningen bemyndiges til at godkende konverteringen fra byggekredit til endeligt lån, som nævnt i sagsfremstillingen.

at

lånet optages i henhold til de generelle principper for garantiafgivelse i Rebild Kommunes økonomiske politik

Økonomiudvalget, 18. november 2015, pkt. 319:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er vedlagt 3 årigt budget for det fusioneret selskab AN-Energi, ligesom der er vedlagt de sidste 3 års underskrevne regnskaber. Det er svært at vurdere regnskaberne i relation til det fusionerede selskab, da fusionen skaber nogle fordele som kommer til at afspejle sig i regnskabet, eksempelvis fuld udnyttelse af kapaciteten.

Byggekredit

Anmodningen om kommunal garanti vedrører et endeligt lån. Imidlertid er der en byggeperiode, der også kræver likviditet. Ifølge Kommunekredit er det praksis i tilfælde som dette, at etablere en byggekredit, der så konverteres til et endeligt lån med en løbetid på op til 40 år, når anlægsfasen er afsluttet. Aalestrup og Nøragervarmeværk ønsker en byggekredit med en varighed på 2 år, som konverteres til et fastforrentet lån med en løbetid på 30 år.

Forvaltningen lægger derfor op til, at der med dette dagsordenspunkt bevilges en byggekredit til projekterne på op til 7.938.780 mio.kr, ligesom der lægges op til at forvaltningen bemyndiges til at godkende konverteringen fra byggekredit til endeligt lån på op til 7.938.780 mio.kr.

Renten på en byggekredit ved Kommunekredit er pt. 0,05 %.

Årsagen til at det ikke skønnes rigtigt at optage det endelige lån direkte er, at der i forbindelse med anlægsfasen kan ske udsættelser og lign. der kan medføre udbetaling af likviditet før tid, hvilket ikke er hensigten. Det er derfor hensigtsmæssigt at der på byggekreditten konteres de faktiske anlægsomkostninger, så der er sikkerhed for at der er disse, og kun disse, der konvereres til det endelige lån.

Aalestrup varmeværk forsyner 1390 husstande i Vesthimmerlands kommune. Det fusionerede selskab vil komme til at forsyne 450 husstande i Rebild Kommune. Samlet set 1840 husstande.

Vesthimmerlandskommune andel af garantien er på 32.460.790 x (1390/1840) = 24.522.010 kr. Dertil akkumuleringstanken på 5.150.000 kr. Samlet set 29.672.010 kr.

Rebild kommunes andel garantien er på 32.460.790 x (450/1840) = 7.938.780 kr.

Brugerøkonomi

I projektforslaget fra rådgivende ingeniører, er der valgt at tage udgangspunkt i opvarmningsformen for et standard hus på 130 m2 i Nørager. Før fusionen vil varmeudgiften være på 13.247 kr., hvor den efter vil være på 11.468 kr. Det giver en reel varmebesparelse om året på 1.779 kr. Besparelsen skyldes at Aalestrup varmeværk MwH pris er på 425 kr. modsat Nørager varmeværks pris der er på 521,25 kr. Derudover falder målerlejen til 600 kr. pr. år. Der henvises i øvrigt til projektforslaget for en mere detaljeret specificering af udregningen.

  

Rebild Kommune vil, såfremt ansøgningen imødekommes, opkræve 1,5 % i garantiprovision svarende til 119.082 kr.

Sagsfremstilling

Fusionen mellem Nørager varmeværk og Aalestrup Varmeværk blev endeligt godkendt på generalforsamlingerne i juni måned 2015. Som en del af fusionen vil de tidligere kunder i Nørager Varmeværk skulle kobles på Aalestrup varmeværk. Der har derfor været fremsendt projektforslag til Vesthimmerland og Rebild Kommune om etablering af en transmissionsledning imellem de 2 varmeværker. Rebild Kommune har godkendt projektforslaget på byrådsmåde den 29/01- 2015. Projektforslaget omhandler etableringen af en transmissionsledning gående fra Aalestrup varmeværk og til Nørager varmeværk.

Formålet med at etablere en transmissionsledning og koble eksisterende kunder på forbindelsen er at udnytte restkapaciteten på biomasseanlægget på Aalestrup varmeværk.

Den samlede anlægssum for hele projektet er på 32.460.790 kr. Dertil kommer en akkumuleringstank med et anlægsbudget på 5.150.000 kr. Varmeakkumuleringstanken som skal bruges til at sikre forsyningssikkerheden til Nørager og Simested indgår dog kun som en del af ansøgningen om garanti til Vesthimmerlands kommune. Dvs. det beløb som skal fordeles mellem de 2 kommuner fremgår af afsnittet om økonomi.

Hjemmelsgrundlag

Kommunens mulighed for at stille garanti til kollektive varmeforsyningsselskaber findes i kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunen har mulighed for at stille garanti til private selskaber som varetager kollektiv varmeforsyningsvirksomhed når en række krav er opfyldt. Det vigtigste krav i den henseende er at den samlede virksomhed "hviler i sig selv" og et eventuelt overskud tilfalder forbrugerne. Det er forvaltningens vurdering af Aalestrup og Nørager varmeværk opfylder kravene til dette.

Aalestrup varmeværk er beliggende i Vesthimmerlands kommune, og det fusionerede selskab AN-energi vil ligeledes have sin placering der. Størstedelen af virksomhedens aktivitet vedrører Vesthimmerlands kommune. I forhold til kommunens mulighed for at afgive en kommunal garanti til et selskab beliggende i en anden kommune, følger det ligeledes af kommunalfuldmagtsreglerne at kommunen har mulighed for at stille garanti for den del af garantien som vedrører kommunes egne borgere. Eftersom at transmisssionsledningen kommer til at gå fra Nørager vurderes dette at være opfyldt. Det kommer til at berøre 450 hustande i Nørager.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0