Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

For indstillingen stemte 24 (alle undtagen Enhedslisten).

Imod stemte 1 (Enhedslisten).

Godkendt.

Enhedslisten stemmer imod forslaget, fordi indsats, planlægning og analyse skal tydeliggøres og styrkes.

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Byrådet anbefaler, at Beskæftigelsesplan 2016 for Rebild Kommune godkendes.

Arbejdsmarkedsudvalget, 30. november 2015, pkt. 94:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalget, 9. december 2015, pkt. 379:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 31. august 2015, at de fire udmeldte nationale beskæftigelsespolitiske mål skal lægges til grund for Rebild Kommunes beskæftigelsesplan 2016 og at anbefalingerne fra Det Lokale Beskæftigelsesråd skal indarbejdes i planen. Begge dele er indarbejdet i det vedlagte udkast til beskæftigelsesplan 2016 (bilag 1).

Krav til beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne. I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der ændrede formkrav til udarbejdelse af resultatrevision og beskæftigelsesplan.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

• § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det Lokale Beskæftigelsesråd (nu, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd) besluttede Arbejdsmarkedsudvalget den 10. august 2015, at beskæftigelsesplanen sendes til udtalelse hos rådet. Det lokale beskæftigelsesråd havde følgende bemærkninger:

Rådet bemærker, at opsamlingen på de beskæftigelsespolitiske udfordringer (afsnit 7) følger op på drøftelserne på seminaret i februar 2015. Rådet foreslår, at fællessamtalerne mellem jobcenter og a-kasser nævnes som et strategisk pejlemærke under punktet vedr. jobrettede samtaler, startende på side 21. Og foreslår endvidere følgende tilføjelse sidst i afsnittet: ”Jobcenteret, skal være opmærksom på at inddrage relevante aktører, f.eks. handicaporganisationer, sundhedsvæsen mv. for at kvalificere indsatsen.” Rådet ser det som væsentligt, at forvaltningen tænker ind i handleplanerne, hvordan vi får fat i de unge og forebygger at de falder ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Det lokale arbejdsmarkedsråds udtalelser er indarbejdet i udkastet til beskæftigelsesplan 16. Er markeret med rødt.

 

Udkast til beskæftigelsesplan har endvidere været sendt i høring i MED-udvalget i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, der har følgende udtalelse:

"Med-udvalget finder beskæftigelsesplanen god og letlæseligt, dejligt at læse om Rebilds placeringer. Vi fremhævede bl.a. den høje erhvervsfrekvens, som på trods af et lettere fald, viste at Rebild stadigvæk er i top. Vi snakkede om ind- og udpendling af Rebild Kommune, hvilket også gav anledning til overvejelse over, at det gav god mening at ledige borgere skal tænkes udover kommunegrænsen. Med-udvalget bakker op om pejlemærker og mål i beskæftigelsesplanen 2016".

Udtalelsen er indskrevet som bilag til beskæftigelsesplanen

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der foreligger et udkast til Beskæftigelsesplan 2016 for Jobcenter Rebild, som indstilles godkendt.

Beslutning

Tilbagesendes til Sundhedsudvalget.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, den nye ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg godkendes.

Sundhedsudvalget, 1. december 2015, pkt. 166:

Et flertal på 3 bestående af Jeanette Sagan, Per Vilsbøll og Jens Laurits Pedersen godkendte indstillingen.Annette Søegaard og Henrik Christensen ønsker tilført 4 yderligere assisterende ledere til ældrecentrene, svarende til en yderligere udgift på 2,1 mio. kr.

Økonomiudvalget, 9. december 2015, pkt. 377:

Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Oplandslisten indstiller godkendt som indstillet af flertallet i Sundhedsudvalget.

Socialdemokraterne støttede mindretalsindstillingen i Sundhedsudvalget.

Allan Busk ønskede sagen behandlet i Byrådet.


Administrativ bemærkning
Såfremt 4 assisterende ældrecenterledere skal erstattes af ældrecenterledere, er mérudgiften kr. 300.000 årligt.

Økonomi

I forslaget til ny organisering af Center Pleje og Omsorg reduceres antallet af ledere - men der ansættes flere planlæggere, hvorfor der samlet set vil være et merforbrug på 0,5 mio.kr., som afholdes inden for Center Pleje og Omsorgs ramme.

Sagsfremstilling

Det politisk godkendte kommissorium opstillede følgende principper for model C:

  • Sikre en decentral ledelse af driftsenhederne på pleje og omsorgsområdet, hvor ledelsen er synlig og tilstedeværende for medarbejdere, brugere, pårørende og frivillige. Ledelsen skal klart vise vejen for udvikling, motivation og trivsel.
  • Sikre at ledelsen både har decentrale frihedsgrader og klare fælles mål.
  • Kontraktholdere/ledere som skal referere direkte til centerchefen.
  • Understøtte en så effektiv drift af pleje og omsorgsområdet som muligt med mest muligt faglig og ledelsesmæssig kvalitet inden for budgetrammen.
  • Sikre gode rammer for tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret opgaveløsning, hvor borgerens selvhjulpenhed og behov er i centrum.
  • Sikre de bedste mulige rammer for løbende erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af Center Pleje og Omsorg og i samspil med andre relevante centre i Rebild Kommune.
  • Sikre klare og tydelige beskrivelser af de vigtigste ledelsesmæssige opgaver, som de decentrale ledere skal løse for at understøtte centerchefen og Fremtidens senior- og handicapservice bedst muligt.
  • Væsentlige krav til ledelsesegenskaber skal beskrives - herunder hvilke færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier de decentrale ledere skal have for at lykkes med ledelsesopgaven.
  • Centerchefen skal tilvejebringe forslag til proces for besættelse af lederstillinger.

Med baggrund i kommissoriet har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til ny ledelsesstruktur - model C. I model C imødekommes alle principperne fra kommissoriet, og der sikres såvel en decentral som en synlig ledelse, sikker drift og en ledelsesstruktur, der kan understøtte strategien for Fremtidens senior- og handicapservice. (Bilag 1).

Beskrivelse af model C

Forslaget rummer en flad organisationsstruktur, hvor 14 ledere har direkte reference til centerchefen.

I model C er ledelsen opdelt i ledelse af ældrecentre, hjemmepleje og sygepleje, således at lederne fremadrettet kun er leder for ét af de tre områder. Denne opdeling sikrer en entydighed i opgaver og ansvarsområder og en mulighed for et klart ledelsesfokus på udviklingen af de enkelte fagområder, som hver for sig er i en rivende udvikling jf. Fremtidens senior- og handicapservice.

I model C samles ledelsen og driften af de 10 ældrecentre i 5 geografiske enheder med fælles ledelse og drift på tværs. Samdriften af ældrecentrene to og to sikrer bedre muligheder for en rationel drift, idet ældrecentrene er for små og dyre til at drifte som enkeltstående, som det er i dag. Samtidig vil de sammenlagte enheder have et passende ledelsesspænd. Hvert driftsfællesskab har én ældrecenterleder og én assisterende centerleder, således der altid er en leder tilgængelig i de enkelte huse. En fælles ledelse af ældrecentrene vil betyde fleksibilitet i planlægningen af den daglige drift, idet det vil være muligt, at medarbejdere der har fællesledelse kan arbejde på begge ældrecentre.

Det bemærkes, at samdriften af ældrecentrene ikke har til hensigt, at gøre op med individuelle forskelle mellem de enkelte centre. Hvert center kan således fortsat have sit eget lokale præg og råderum.

Hjemmeplejen samles i model C i tre distrikter fordelt på øst, vest og syd. Hjemmeplejelederne får relative ens distrikter både hvad angår antal borgere, kørelister og medarbejdere. Lederne af hjemmeplejen assisteres af en planlægger, der dels har fuldt fokus på rationel planlægning og disponering, men som også er stedfortræder i lederens fravær (fx. sygdom og ferie). Fordelen ved at samle hjemmeplejen er, at medarbejderne bliver specialiseret inden for opgavefeltet - borgere i eget hjem, deres livssituation og behov - frem for at skulle rumme en langt bredere målgruppe af borgere med flere og mere komplekse behov. Ved at inddele hjemmeplejen i tre distrikter bestående af teams giver det endvidere mulighed en effektiv planlægning af kørelister/opgaver samtidig sikres hjemmeplejens tre baser geografisk fordelt i kommunen. Som udgangspunkt møder medarbejderne ind, hvor de organisatorisk er forankret, men der er mulighed for at møde ind hos borgeren. På denne vis sikres en fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdsdagen.

Sygeplejen forbliver i model C, en samlet enhed, som det er tilfældet i dag.

Opsummerende organiseres Center Pleje og Omsorg i model C som følgende:  

Ældrecentrene

  • Betegnelsen for ledelsen på ældrecentrene er: Ældrecenterleder og assisterende ældrecenterleder
  • Et ledelsesspænd på 30-35 medarbejdere pr. leder

Hjemmeplejen

  • Betegnelsen for ledelsen i hjemmeplejen er: Hjemmeplejeleder
  • Et ledelsesspænd på 40-50 medarbejdere pr. leder
  • Der etableres tre hjemmeplejedistrikter fordelt på øst, vest og syd. Distrikternes base er geografisk fordelt i kommunen ud fra distrikternes område
  • Nattevagten forankres decentralt ved de tre hjemmeplejeledere

Sygeplejen

  • Betegnelsen for ledelsen i sygeplejen er: Leder af sygeplejen og assisterende leder af sygeplejen
  • Sygeplejen rummer alle sygeplejersker i Center Pleje og Omsorg - herunder demenssygeplejersker, centersygeplejersker og de udekørende sygeplejersker
  • Sygeplejen forslås også i den fremtidige organisering placeret i Skørping

 

Serviceteam og hjælpemiddeldepot

  • Alle pedeller og hjælpemiddeldepotet samles i et team med selvstændig ledelse og økonomisk budget

Borgervisitation og administration

  • Betegnelsen ændres fra Myndighed til Borgervisitation
  • Administrationens medarbejdere skal fremadrettet referere til funktionslederen af Borgervisitation og administration

Produktionskøkkenet

  • Produktionskøkkenet og modtagerkøkkenerne samles under en ledelse, fordi det skaber et bedre fokus på det gode måltid. Samtidig får køkkenet fælles økonomi.

Boformerne

  • Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal beskrive fordele og ulemper ved boformernes fremtidige organisatoriske forankring i Center Pleje og Omsorg og i Center Familie og Handicap.

For at kunne arbejde i samme retning skal der i den samlede ledergruppe sættes fælles mål og retning. Samtidig sikres der igennem tværgående teams et bedre samarbejde, hvor forskellige medarbejdergrupper får mulighed for at vidensdele og løse opgaverne på en helhedsorienteret måde til gavn for borgerne.

Som bilag til sagen ligger funktionsbeskrivelser for ledere, assisterende ledere og planlæggere indenfor områderne: Ældrecentre, sygeplejen og hjemmeplejen. I funktionsbeskrivelserne fremgår ansvars- og opgaveområderne. På sagen ligger endvidere profilbeskrivelser for ledere af ledere og ledere af medarbejdere. Disse beskriver ledernes færdigheder, prioriteter og værdier.

Proces for omplacering af ledere

 

Personalejuridisk er strukturændringen underlagt en omplaceringspligt. Det betyder, at alle nuværende ledere skal søges omplaceret til nye lederstillinger. Medarbejderne bliver således ikke afskediget i processen, men indgår i en omplaceringsproces, hvor de får mulighed for at tilkendegive ønsker til fremtidig stilling samt arbejdssted.

Det er kun såfremt en leder ikke har de fornødne kvalifikationer til at varetage en af de nye stillinger eller ved overskud af ledere, der eventuelt kan opstå en afskedigelsessituation. Ved eventuelt overskud af ledere vil der søges omplaceret til basisstillinger i Center Pleje og Omsorg.

Omplaceringsprocessen kører af to omgange. Først besættes lederstillingerne herefter besættes stillingerne med de assisterende ledere og planlæggerne.

Høring

 

Forslag til ny ledelsesstruktur - model C indstilles sendt i høring hos høringsberettigede dvs. i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration og Myndighed med efterfølgende politisk behandling december 2015. Høringsfristen fastsættes til d. 25.11.2015. Økonomi
I forslaget til ny organisering af Center Pleje og Omsorg reduceres antallet af ledere - men der ansættes flere planlæggere, hvorfor der samlet set vil være et merforbrug på 0,5 mio.kr., som afholdes inden for Center Pleje og Omsorgs ramme.Forvaltningen indstiller:
At forslag til ny ledelsesstruktur - model C - sendes til høring i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration. 


Sundhedsudvalget, 10. november 2015, pkt. 153:

Indstillingen blev godkendt. Supplerende sagsfremstilling:

 

Forslag til ny ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg har været sendt i høring ved SektorMED Pleje og Omsorg samt ved LokalMED Administration og Myndighed. Høringsfristen er fastsat til d. 25.11.2015. Der er modtaget høringssvar fra LokalMED Administration og Myndighed. Høringssvaret er vedhæftet som bilag på sagen.

Af høringssvaret fra LokalMED Administration og Myndighed fremgår, at Administrationen fortsat ønsker at referere direkte til centerchefen. Dette set udefra Administrationens opgaveportefølje, som er tværgående, og som primært løses direkte for centerchefen og for de politiske udvalg.

SektorMED Pleje og Omsorg holder møde d. 25.11.2015, hvorfor deres høringssvar eftersendes til Sundhedsudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0