Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

1. Invitation til Kommunalpolitisk Topmøde 2016, som afholdes 10.-11. marts i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget overfor økonomiudvalget og byrådet anbefaler:

- at der gives en tillægsbevilling for 2016 på kr. 1,428 mio. kr. til Center Arbejdsmarked og Borgerservice til integration af flygtninge.

- at tillægsbevillingen finansieres af det ekstraordinære tilskud i 2016.

Arbejdsmarkedsudvalget, 30. november 2015, pkt. 93:

Indstillingerne blev godkendt.

Økonomiudvalget, 9. december 2015, pkt. 380:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Center Arbejdsmarked og Borgerservice søger om en tillægsbevilling på 1,428 mio kr. til fastholdelse og yderligere ansættelse af ressourcer til håndtering af opgaven. Udgiften svarer til og kan finaniseres af det ekstraordinære tilskud, som Rebild Kommune modtager for at kunne håndtere indsatsen i 2016.

Udgifterne på driftsiden er medregnet i budget 2016.

Udover det ekstraordinære tilskud, vil Rebild Kommune modtage 1,116 mio kr. via investeringspulje og således samlet modtage 2,544 mio. kr. på integrationsområdet. Investeringspuljen er ikke udmøntet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 30. april 2015 at give Center Arbejdsmarked og Borgerservice en tillægsbevilling på 1 mio. kr. Tillægsbevillingen blev finansieret af et af de to ekstraordinære tilskud til kommunerne som blev afsat i finansloven 2015. Udvidelsen af rammen imødekom muligheden for at sikre drift og lovmedholdelighed i forbindelse med modtagelse og opfølgning på flygtningeområdet.

Det fremgår nu af forhandlingsresultatet om kommunernes økonomiske rammer for 2016, at regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. samt investeringstilskuddet på 125 mio. kr. i 2016.

Fordelingen af tilskuddene sker på baggrund af oplysninger om det antal flygtninge, der indgår i de af Udlændingestyrelsen udmeldte kommunekvoter for 2015 og nyligt udmeldte kommunekvoter for 2016 samt oplysninger om kommunernes grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet for 2014.

For Rebild Kommune udgør det ekstraordinære tilskud til integrationsindsatsen i 2016 1,428 mio. kr. Rebild Kommune modtager samlet 2,544 mio kr. i de to puljer.

Kvoten for 2016 udgør for Rebild Kommunes vedkommende 107 personer. Dertil kommer der erfaringsmæssigt et antal familiesammenføringer udover kvoten. Til sammenligning var kvoten i 2014 35 personer og i 2015 98 personer. I lighed med 2015 vil forvaltningen uden tilførsel af ekstra midler have vanskeligt ved at overholde lovgivningens krav til rettidighed, indsatser og koordinering i udarbejdelsen af helhedsorienterede integrationsplaner, hvilket er afgørende for en vellykket integration. Forvaltningen ansøger derfor om en tillægsbevilling, således at medarbejderressourcerne på området fastholdes og udvides i 2016.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er i finanslovsforhandlingerne for 2016 igen afsat 2 ekstraordinære puljer til kommunernes håndtering af flygtningeindsatsen. Center Arbejdsmarked og Borgerservice ansøger om en tillægsbevilling svarende til den andel, som Rebild Kommune har modtaget ekstra til håndtering af integrationsindsatsen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0