Rebild Kommune blev i oktober 2021 officielt optaget i den sidste runde af det nationale DK2020-projekt. Her kan vi drage nytte af erfaringerne fra kommuner i igangværende og tidligere runder. Deltagelsen i DK2020-projektet blev vedtaget i Byrådet den 26. august 2020 og er en del af budgettet fra 2021 til og med 2023.

DK2020 ’Klimaplaner for hele Danmark’ er opstartet som et partnerskab mellem det internationale bynetværk C40 samt Realdania og CONCITO, hvor KL og de fem regioner efterfølgende er indtrådt. Formålet er at løfte det lokale klimaarbejde til høj international standard med klimaplaner, der lever op til Parisaftalen. Dermed er danske DK2020-kommuner med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer. Alle 11 nordjyske kommuner deltager og understøttes af et fælles nordjysk sekretariat. De fælles nordjyske samarbejder i Region Nordjylland er ligeledes vigtige. Her er Rebild Kommune tilsluttet Den Fælles Nordjyske Klimaambition i regi af KKR Nordjylland og deltager aktivt i Grøn Energi Nordjylland 2040 (GEN2040), hvor der udarbejdes en strategisk energiplan for regionen.

Klimahandlingsplanen skal følge rammerne af C40’s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF). Klimahandlingsplanen skal leve op til en række krav for at få den endelige godkendelse. Standarden sikrer, at alle udledningskilder tages i betragtning, og at borgere og erhverv inddrages. Det er en forudsætning, at implementering sker på tværs af kommunens forvaltningsområder, og der fokuseres på de relevante trusler i forhold til klimatilpasningen. Klimahandlingsplanen skal indeholde en statusredegørelse samt indsatser for både klimatilpasning og forebyggelse ved minimering af CO₂-udledninger. Disse indsatser skal vise, hvordan vi når nettonul-udledning og bliver klimarobuste i 2050. Der skal fastsættes ambitiøse delmål og den skal dække alle sektorer inden for Rebild Kommunes geografiske område. Ved identificering og prioritering af initiativer bør merværdier indtænkes. For yderligere information om projektet se Bilag 1 Faktaark for DK2020

Klimahandlingsplanen er forankret i Teknik og Miljøudvalget jf. styrelsesvedtægtens § 14, stk. 5 "Udvalget varetager opgaver med udvikling og koordinering af, samt opfølgning på, kommunens arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål". Teknik og Miljøudvalget bliver derfor løbende forelagt sager om indhold og drøftelser om indsatser. Til efteråret vil der blive afholdt workshop på et temamøde for byrådet. Her præsenteres et handlingskatalog suppleret med anbefalinger fra borgere og erhverv. Derefter prioriteres indsatser som udgangspunkt for mål og delmål.

Udviklingen af klimahandlingsplanen er allerede i fuld gang og foregår i samarbejde med borgere og erhverv. Der er stort fokus på at drage nytte af eksisterende initiativer som Klima Rebild. Arbejdstitlen for klimahandlingsplanen er ’Vores Klimaplan’. I Bilag 2 - Overordnet tidsplan ses milepæle i form af leverancer og aktiviteter. Derudover vil der løbende udføres klimakampagner og afholdes møder med nøgleaktører.

Den samlede årlige drivhusgasudledning i Rebild Kommune er faldet fra ca. 788.000 ton CO₂-æ (drivhusgasser omregnet til CO₂) i 1990 til ca. 598.000 ton CO₂-æ i 2018, hvilket svarer til en reduktion på 24 %. Heraf udgør Rebild Kommunes drivhusgasudledning som virksomhed kun ca. 2.000 ton CO₂-æ årligt. Da klimahandlingsplanen dækker kommunen som geografisk område har Rebild Kommune fire roller: kommunen som virksomhed, kommunen som myndighed, kommunen som selskabsejer og kommunen som facilitator. Her har kommunen den største indflydelse i rollen som virksomhed, mens den største potentielle klimaeffekt kan opnås i rollen som facilitator.

TEMAER Det er ligeledes et krav at der udvælges fokusområder. Disse skal baseres på de største udledningsområder samt øvrige vigtige elementer og barrierer for at blive klimarobuste og opnå nettonul i 2050. I Rebild Kommune arbejdes der derfor ud fra følgende fem temaer:

• Læring og levevis dækker den adfærd og de kompetencer, der skal til for at understøtte emissionsreduktioner og klimatilpasning for både borgere, medarbejdere og i erhvervslivet. Selve temaet udgør derfor ikke direkte et udledningsområde, men kan ses som et grundvilkår for at de øvrige temaer lykkes. Målrettet kommunikation og borgerinddragelse er krav for DK2020 kommunerne og vil indgå her. Derudover vil der arbejdes med de indirekte forbrugsbaserede udledninger.
• Natur, Skov og Landbrug baseres på de største udledningsområder i Rebild Kommune som geografisk område, landbrug og arealanvendelse, der står for i alt 73 % af udledningen. Heraf udgør planteavl 14 %, dyrehold 31 % og arealanvendelse 28 %. Udover anvendelsen af egne arealer har kommunen i dag meget få virkemidler. Derfor er der fokus på dialog og partnerskaber, for derigennem at identificere konkrete reduktionspotentialer i samarbejde.
• Energi og Mobilitet samler udledningerne for henholdsvis energisektoren og transportsektoren, der står for henholdsvis 8 % og 17 % af den geografiske udledning. Koblingen af disse områder baseres på sammenhængen i energisystemet, hvilket fremhæves af arbejdet med den fælles nordjyske strategiske energiplan i regi af GEN2040, der ligeledes omfatter begge sektorer.
• Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i kredsløb længst muligt og gentænke processer for eksempelvis genanvendelse, så affald i stedet bliver til ressourcer. Mens områderne industrielle processer, affald og spildevand kun udgør omkring 2 % af udledningerne for Rebild Kommune som geografisk område, vurderes den indirekte udledning at være stor på et område som byggeri og anlæg, hvor sektoren på landsplan udgør 30 % af den samlede udledning.
• Klimatilpasning handler om, hvordan kommunen bliver robust mod klimaforandringerne og er et obligatorisk tema for alle DK2020 kommunerne. For at kommunen bliver klimarobust, skal der foretages en vurdering af alle væsentlige klimaricisi. Dette gøres gennem en risikokortlægning, hvor forskellige klimahændelser, værdier og sårbarheder tages i betragtning. Dette er udgangspunkt for en vurdering af robusthed overfor klimaforandringerne og konsekvenser for borgere og erhverv.

Læs mere om erfaringer og eksempler fra andre kommuner i Bilag 3 – Læring fra DK2020 pilotprojektet

Der er tilknyttet en projektleder samt nedsat en intern styregruppe og et tværgående team, der blandt andet bidrager til udvikling og kvalitetssikring samt er med til at sikre sammenhæng mellem klimaområdet og øvrige bæredygtighedsinitiativer.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. marts 2022, pkt. 66:

Drøftet og taget til efterretning.

Kontrolgruppens provenu for 2021 udgør totalt 3.479.574 kr., hvoraf den fremadrettede besparelse udgør 3.213.134 kr. og et tilbagebetalingskrav på 266.440 kr. Den kommunale andel udgør 2.395.304 kr.

COVID-19 har også haft indflydelse på kontrolgruppens arbejde pga. hjemsendelser i hele samfundet. Der har ikke været gennemført mange borgersamtaler og ingen virksomhedskontroller.

I tabellen ses resultatet fordelt på ydelse.

Der er belyst 178 sager i alt:

71 med provenu

107 uden provenu

Den ene stilling som kontrolmedarbejder har været vakant siden november 2021 og vil blive genbesat i 2022.

I forbindelse med omorganisering af kommunens administration flyttede kontrolgruppens funktion pr. 01.02.2022 til Center Arbejdsmarked og Borgerservice med forankring i Borgerservice.

I 2021 var der budgetteret med et provenu på 2 mio. kr. Der er realiseret ca. 2,3 mio. kr.

De opnåede besparelser er indarbejdet i de løbende økonomiske vurderinger.

På grund af den vakante stilling og COVID-19 er det tvivlsomt, om det økonomiske mål på ca. 2,0 mio kr. kan nås i 2022.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet indstiller at sagen tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. marts 2022, pkt. 64:

Indstilles godkendt.