I forbindelse med behandling af budget for 2022 samt processen omkring råderumskataloget blev det påpeget, at PPR skulle tilføres 1,5 mio. kr. for at fastholde det nuværende serviceniveau.
Med vedtagelsen af budget 2022 blev der tilført 0,5 mio. kr til PPR. Det er derfor nødvendigt, at der sker en reducering af PPRs serviceniveau svarende til 1. mio. kr. eller ca. 2 fuldtidsstillinger (2.400 timer), medmindre Børne- og familieudvalget anviser en finansiering inden for egen budgetramme.
Forud for budgetprocessen blev udvalget forelagt et notat om, at der er behov for en budgettilførelse på 1,5 mio. kr til PPR for at opretholde nuværende serviceniveau. Såfremt budgettilførelsen ikke realiseres vil det betyde en væsentlig reduktion i PPRs serviceniveau og indsatser. Det vil derfor være nødvendigt at skære ned på de ikke-lovbundne aktiviteter og indføre ventetid i PPRs opgaver.
Siden vedtagelsen af budget 2022 har PPR og CBU derfor arbejdet med, at kigge helt konkret på, hvilke indsatser der kan reduceres i. Dette er sket med inddragelse af PPRs medarbejdere samt efter drøftelse med skole- og dagtilbudslederne. Det endelige udkast er beskrevet i vedlagte notat. Generelt er der taget udgangspunkt i at kigge på alle ikke-lovpligtige opgaver som PPR varetager og det er samlet i vedlagte notat. Der peges både på at nedlægge helt konkrete indsatser samt reducere i PPRs kerneopgave. I forhold til de konkrete indsatser peges der på forskellige indsatser, der enten er politisk besluttet, såsom FI (Fælles indsats) og Chilled samt i opgaver som PPR i praksis har varetaget gennem flere år, men som ikke er lovpligtige eller som ikke nødvendigvis skal være placeret i PPR.
Reduktion i indsatser varetaget af PPR
Nedenstående skitserer i oversigtsform de indsatser der peges på som muligt at reducere i for at nedsætte serviceniveauet svarende til budgettet for PPR.

Reduktion i PPRs serviceniveau
Overordnet set vil en reduktion på kerneopgave betyde:
- Ventetider på PPRs indsatser Det kan fx være tale-undervisning, kognitiv udredning, PPV'er, netværksmøder og sparring til lærere, pædagoger og ledere omkring pædagogisk-psykologiske problemstillinger.
- Reduktion i hyppighed i afholdelse af netværksmøder, fx max 1-2 møder pr. barn pr. år
- Øget forældreansvar i forbindelse med taleundervisning og færre børn i undervisning
- Reduktion i de tværfaglige indsatser omkring barnet, fx ved at mindre viden overføres mellem fagpersoner eller forældre skal til flere møder, så der er mindre koordinering mellem fagpersonerne
- Øget brug af online møder
- Reduktion/ophør af mulighed for kognitiv testning, hvor der ikke er anmodet om PPV
- Øget tid mellem opstart af nye sager
- Reduktion i PPRs tovholderfunktion, fx ved overgange mellem skole og daginstitution
- Reducere aktiviteter på a-niveau (sparring, observationer, klasseforløb, diamantforløb). Det kan være nødvendigt helt at nedlægge nogle af aktiviteterne
- Yderligere reduceret fleksibilitet i fremmøde på skoler og daginstitutioner
Anbefaling fra forvaltningen
Forvaltningen anbefaler, at der i forhold til ovenstående peges på at nedlægge/omlægge alle de beskrevne indsatser jf. ovenstående.
Dog foreslår forvaltningen, at der i forhold til FI på dagtilbudsområdet kun sker en omlægning, således det er pædagogfaglige konsulenter med særlig kompetencer der deltager fra PPR istedet for psykologer, dvs. forslag 3.a. På den måde bevares FI som et godt og relevant tilbud på dagtilbudsområdet. Derudover skal der ske en reduktion af PPRs kerneopgave.
I forhold til indsats 1 - Fælles Indsats (FI) på skoleområdet skal der være en særlig opmærksomhed på, at denne indsats er en tværfaglig indsats med deltagelse af rådgivere, sundhedsplejerske og psykolog fra PPR og en evt. ændring vil have indflydelse på andre fagcentre og deres opgavevaretagelse.
I forhold til indsats - 8 og 9, som er henholdsvis at stoppe med at lave henvisninger til psykiatrien efter anmodning fra praktiserende læger samt udarbejdelse af PPV (pædagogiske psykologiske vurderinger) på unge, der har forladt folkeskolen, er det vigtigt, at disse opgaver tydeligt placeres et andet sted, da det ellers vil betyde, at borgerne ikke vil kunne hjælpes videre. Det er bare ikke givet - eller konkret politisk besluttet - at opgaven skal varetages i PPR.
Samlet set anbefaler forvaltningen således, at indsats 2 til 7 med indsats 3.a samt indsats 10 og 11 ned/omlægges jf. beskrivelser. Dette vil betyde, at der samtidig skal ske en reduktion i serviceniveauet svarende til godt 1.000 timer i PPRs serviceniveau. Endvidere anbefaler forvaltningen, at politikerne særskilt forholder sig til indsats 1, 8 og 9 jf. ovenstående bemærkninger. Såfremt disse indsatser sættes i spil, vil det medføre at PPR ikke skal reducere nær så meget i serviceniveau og dermed skal have mere fokus på forebyggelse og kortere ventetider til almen PPR betjening.
PPRs ydelseskatalog
På baggrund af den politiske beslutning foreslår forvaltningen, at PPRs ydelseskatalog opdateres og sendes til orientering/godkendelse på et møde før sommerferien 2022.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børne- og familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd indstiller, hvordan der skal reduceres i PPRs serviceniveau
Beslutning i Børne- og Familieudvalget den 1. december 2021, punkt 171:
Børne- og Familieudvalget besluttede, at sagen genoptages på næste udvalgsmøde.
Forvaltningen udarbejder et oplæg med udgangspunkt i, at midler delvist prioriteres fra puljen til Fremtidens Folkeskole samt en prioritering af indsatser i PPR, som giver mulighed for fastholdelse af forebyggende indsatser. Konsekvenser af en reduktion af puljen til Fremtidens Folkeskole skal fremgå.Peter Hjulmann deltog ikke i behandlingen af sagen.
Genoptagelse af sagen
Børne- og Familieudvalget besluttede på sidste udvalgsmøde, at sagen skulle genoptages på januar mødet. Forvaltningen blev bedt om at udarbejde et oplæg med udgangspunkt i, at midler delvist prioriteres fra puljen til Fremtidens Folkeskole samt en prioritering af indsatser i PPR, som giver mulighed for fastholdelse af forebyggende indsatser. Konsekvenser af en reduktion af puljen til Fremtidens Folkeskole skal fremgå.
Forvaltningen har kigget nærmere på forslagene til besparelse og peger i den forbindelse på, at der både reduceres i nogle af de forslåede indsatser samt permanent flyttes midler fra puljen til Fremtidens Folkeskole. Det vil medføre en nedjustering af PPRs serviceniveau på nogle områder og fastholdelse af serviceniveauet på andre.
Konkret peger forvaltningen på, at nedenstående indsatser nedjusterer, fjernes eller omlægges. Dette vil give en besparelse på ca. 710 timer årligt. (ca 300.000 kr. årligt)
Nr.
|
Titel
|
Forventet reduktion opgjort i timer
|
2
|
Reducering i chilled forløb (fra 2 til 1 hold årligt)
|
120
|
3a
|
Omlægning af FI dagtilbud
|
200
|
5
|
Indføre betaling for talepædagogisk bistand - frie grundskoler
|
30
|
6
|
Stop med at udbyde gratis oplæg til skoler/institutioner
|
150
|
7
|
Nedlægge inklusionsnetværket
|
40
|
9
|
Stop med at udarbejde PPV på elever, der har forladt folkeskolen (Men PPR kan løse opgaven mod betaling)
|
50
|
10
|
Reducering i Cool Kids forløb
|
120
|
Ialt
|
|
710
|
Derudover foreslås en generel reducering af serviceniveauet i PPR svarende til ca. 240 timer (100.000 kr)
De sidste 600.000 kr. skal dermed finansieres via puljen til Fremtidens Folkeskole. Fremtidens Folkeskole er en pulje, hvor der politisk besluttes, hvordan midlerne skal anvendes med henblik på projekter og udvikling på tværs af det samlede skolevæsen. I 2022 er der godt 1,7 mio. kr. Det vil betyde, at puljen fremadrettet vil være på 1,1 mio. kr.
På baggrund af allerede besluttede politiske prioriteter for det kommende budgetår til bl.a. fælles elevråd, talentforløb på tværs af skolerne, levende musik i skolen, skole-virksomhedssamarbejde, Edison, Hjernen og Hjertet samt fraværsprojektet Back2School er der allerede disponeret for godt 700.000 kr. Det betyder, at der er ca. 400.000 kr. tilbage til politisk prioritering.
Der har tidligere været aftaler med Lille Vildmose, Big Band samt midler til at understøtte mål og visionerne i Centerkontrakten såsom spændende og varieret skoledag, udviklende fællesskaber, it-strategi samt afholdt temadage omkring specialpædagogiske bistand i forlængelse af analysen af specialundervisning. Udvalget vil på møde i februar få forelagt en sag til prioritering af de resterende midler i puljen Fremtidens Folkeskole.