Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt fortsat en budgetoverskridelse på omkring 3,3 mio. kr. i 2024, men det afhænger helt af hvordan tilgangen bliver resten af året.

Sagsfremstilling

Hermed er en orientering om forventet regnskab for 2024 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Budgettet for 2024 er på 77,4 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2023 på 0,14 mio. kr. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 79,5 mio. kr. Dermed er budgettet overskredet med 2,1 mio. kr. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor med frem til forventet ophør. Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt, at budgettet vil blive yderligere udfordret af tilgange og ændringer resten af året. Nettotilgangen resten af året er skønnet til omkring 1,2 mio. kr., hvilket betyder at budgettet overskrides med 3,3 mio. kr. svarende til en budgetoverskrivelse på omkring 4%. Budgettet udfordres især af flere støttende indsatser - ca 8 % flere end budgetteret - samt prisstigninger, der er større end den fremskrivningsprocent budgettet fra 2023 til 2024 er fremskrevet med.

Tabel 1 i bilag viser nuværende disponering, budget og regnskab for seneste 2 år.

Tabel 2 i bilag viser ændringer i antal og kroner fordelt på indsatsgrupper siden status pr. september. Der er en samlet stigning i disponerede udgifter på 0,9 mio. kr. fordelt på 255 indsatser. Der indgår heri tilgange af nye indsatser på 1,34 mio. kr., ophørte indsatser for -1,18 mio. kr. og ændringer i eksisterende indsatser på 0,73 mio. kr.

Tabel 3 i bilag viser en sammenligning mellem budget og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Budgettet rummer samlet udgifter til 649 helårsindsatser. Der er i oktober 2024 disponeret med omkring 704 helårsindsatser men til lavere gennemsnitspriser. Udgifter til anbringelser ligger på et højere niveau sammenlignet med budgetforudsætningerne, men samtidig er der øget indtægter i form af statsrefusion for særligt dyre enkeltsager. De disponerede udgifter til støttende indsatser (forebyggende indsatser) ligger højere end samme tidspunkt sidste år og det skyldes udgifter til flere børn. Der større udgifter til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, hvor der både er en stigning i antal og højere gennemsnitspris. På ungestøtte 18-23 år er der færre udgifter, som primært skyldes lavere gennemsnitspriser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Resume

Disponeringsregnskabet for det specialiserede børne- og ungeområde pr. oktober 2024 viser disponerede udgifter på 79,5 mio. kr. Budgettet er på 77,4 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2023. Der er således på nuværende tidspunkt en overskridelse af budgettet på 2,1 mio. kr. eksklusiv tilgange og ændringer resten af året. Såfremt forbrug og årsudviklingen følger samme mønster som tidligere år, forventer Center Familie & Handicap på nuværende tidspunkt et merforbrug på 3,3 mio. kr. Økonomien i år er primært udfordret i forhold til tilgange af nye sager og prisstigninger generelt.

Text

Børne- og Familieudvalget

Økonomi

Jævnfør vedlagte bilag.

Som indstillet anbefales det, at der gives en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr.

Sagsfremstilling

Der er generelt i kommunen stor fokus på stram styring og overholdelse af budgetterne. Det er vurderingen, at der fortsat bør være dette fokus, således at likviditeten fastholdes i overensstemmelse med den økonomiske politik.

Økonomivurdering for Børne- og Familieudvalgets område viser et forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr., heri indgår en positiv overførsel fra regnskab 2023 på 4,1 mio. kr. Forventningen for indeværende år eksklusiv overførsel fra regnskab 2023 er et merforbrug på 2,1 mio. kr.

I forbindelse med midtvejsregulering for 2024 modtog kommunen kompensation for udgifter som følge af Trepartsaftalen samt en række merudgifter på folkeskoleområdet. Forvaltningen anbefaler, at der gives tillægsbevilling for disse udgifter, derfor er de allerede indarbejdet i denne økonomivurdering med følgende beløb:

  • Trepartsaftale 2,3 mio. kr.
  • Fordrevne ukrainere 1,0 mio. kr.
  • Sænkelse af klasseloft i 0.-2 klasse. 0,1 mio. kr.
  • Styrkelse af dansk og matematik for de mest udfordrende elever. 0,2 mio. kr.


Økonomivurderingen for Børne- og Familieudvalget viser et forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr., heri indgår en positiv overførsel fra regnskab 2023 på 4,1 mio. kr. Forventningen for indeværende år eksklusiv overførsel fra regnskab 2023 er et merforbrug på 2,1 mio. kr.

På Børn og unge med særlige behov forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på omkring 2 mio. kr. inklusiv driften af egne tilbud. I denne vurdering indgår på specialiseret socialområde for børn og unge et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. inklusiv estimat for forventet tilgang resten af året.

På dagtilbudsområdet forventes et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Budgettet udfordres i høj grad af merforbrug på særlige dagtilbud på 3,8 mio. kr. og overført merforbrug på dagtilbud område syd. På fællesområdet for dagtilbud indgår i år puljer til minimumsnormering og kapacitet som ikke bliver brugt i år og derfor indgår i vurderingen med et mindreforbrug på 1,9 mio. kr.

På skoleområdet forventes et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. hvoraf de 3,4 mio. kr. er overførslen fra 2023, hvorfor årets resultat isoleret til 2024 er et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Der er fortsat høje udgifter til elever med behov for ekstra indsatser og visiteringer til specialundervisning. Udgiften til transport er også væsentlig højere end tidligere. Det er lykkes at mindske antallet af kørsler, men opvejes af stigende priser fra NT.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,


1. at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler:


a) at der gives en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. i kompensation for Trepartsaftale.

b) at der gives en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. i kompensation for fordrevne ukrainere.

c) at der gives en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. i kompensation for sænkelse af klasseloft i 0.-2 klasse.

d) at der gives en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i kompensation for styrkelse af dansk og matematik for de mest udfordrende elever.


2. at økonomivurderingen pr. 30. september 2024 drøftes.

Resume

Økonomivurderingen pr. 30. september 2024 for Børne- og Familieudvalget viser et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0