Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender de foreslåede tilpasninger af serviceniveau jf. sagsfremstillingen.

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 44:

Godkendt med den tilpasning, at kommunen fortsat anviser permanent bolig.

Genoptagelse af sagen.

Tommy Degn har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om, at sagen optages på byrådets dagsorden.

Der henvises til sagsfremstillingen. Forvaltningen vurderer, at der kan blive tale om en stigning i udgifterne til særlig hjælp, da flere vil have en lav indkomst og dermed vil være berettiget til hjælp i særlige tilfælde. Ligeledes er der ikke længere 50% refusion på udgiften. Der vil blive taget højde for ændringerne, herunder de nedsatte ydelse ved fremlæggelse af basisbudgettet for 2020 og overslagsårene.

Baggrund og formål:

Regeringen og Dansk folkeparti har valgt at underbygge udlændingepolitikken yderligere med en række markante initiativer. Formålet med ændringerne er at sikre, at den midlertidige beskyttelse i Danmark ikke bliver til en permanent tilværelse, når beskyttelsesbehovet ophører. Lovændringerne udmønter de dele af finanslovsaftalen for 2019 der er vedrører udlændingeområdet.

Lovforslaget omhandler ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven, lov om en aktiv socialpolitik og forskellige andre love. Forslaget blev vedtaget den 21. februar 2019.

I dette notat er medtaget de områder, som har betydning for arbejdet med integrationsborgere i Rebild Kommune. Ændringerne er trådt i kraft 1. marts 2019, dog med få undtagelser. Undtagelserne vil fremgå i forbindelse med gennemgangen af de enkelte områder.

Ændringer i integrationsloven:

1. Nye benævnelser

Integrationsprogrammet ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For andre familiesammenførte benævnes programmet fremover introduktionsprogram. De nye benævnelser skal ses i sammenhæng med justeringen af formålsbestemmelsen i integrationsloven om, at rammerne for opholdet i Danmark udgøres af opholdsgrundlaget. For nogle vil udgangspunktet være midlertidigt ophold og et klart udgangspunkt om hjemrejse. For alle vil der være fokus på selvforsørgelse så hurtigt som muligt. Der ændres ikke i indholdet af programmerne og staten refunderer fortsat 50% af udgiften til programmerne. De nye benævnelser træder i kraft 1. juli 2019.

Integrationsydelsen benævnes fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Træder i kraft 1. januar 2020

Den tidligere integrationskontrakt benævnes fremover kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab ændres til opholds- og selvforsørgelseserklæring. Erklæringen underskrives både af nyankomne udlændinge og af forskellige persongrupper under udlændingeloven som betingelse for henholdsvis at opnå permanent opholdstilladelse og for at få ægtefællesammenføring. Erklæringen er indholdsmæssigt blevet opdateret og tilpasset, så teksten afspejler alle de persongrupper, som underskriver erklæringen og for nogle det klare fokus på midlertidighed og hjemrejse.

2. Ny opdeling af integrationslovens personkreds

Integrationslovens personkreds består af udlændinge, der er flygtninge, familiesammenførte eller indvandrere. Fra den 1. juli 2019 opdeles lovens afgrænsning af familiesammenførte udlændinge i to nye hovedgrupper. Således at familiesammenførte til flygtninge bliver en gruppe, og andre familiesammenførte udlændinge en anden gruppe. Andre familiesammenførte kan fx være udlændinge, som er gift med en dansker. Det betyder at integrationsloven i fremtiden vil være opdelt i fire hovedgrupper i stedet for de nuværende tre: flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge samt indvandrere. Opdelingen skal sikre, at det er tydeligt, hvilke personer der fremadrettet skal modtage selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og hvilke personer der skal modtage et introduktionsprogram, jf. pkt. 1. Opdelingen i fire persongrupper gælder fra 1. marts.

3. Justering af formålsbestemmelsen

Formålsbestemmelsen er justeret, så den afspejler den ønskede ramme for udlændingepolitikken. Der er lagt vægt på, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag ét om, at opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at man som udgangspunkt skal vende tilbage til sit hjemland, når beskyttelsesbehovet ophører. Bestemmelsen betoner fortsat vigtigheden af, at udlændingen tager ansvar for egen integration, bliver selvforsørgende, får en forståelse for de danske værdier m.v. Formålet er endvidere fortsat at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen.

4. Afskaffelse af kommunernes pligt til at anvise permanent bolig (kommunal indsats)

Efter hidtil gældende regler var kommunerne forpligtet til – ved modtagelse af nye flygtninge, at anvise en permanent bolig. Indtil det var muligt, skulle kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Fremover skal kommunen fortsat anvise et midlertidigt opholdssted til de nye flygtninge, der visiteres til kommunen. Kravet på en permanent bolig er ophævet, og kommunerne har ikke længere en særlig forpligtelse til at anvise en permanent bolig. De flygtninge, som er boligsøgende i længere tid– skal have mulighed for at blive boende på et midlertidigt opholdssted under uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig. Det betyder at kommunerne ikke længere er forpligtiget til anvise en permanent bolig til flygtninge der visiteres til kommunerne efter 1. marts 2019.

5. Fravigelse af krav om kontinuerlige virksomhedsrettede tilbud ved deltagelse i i tilbud efter repatrieringsloven (kommunal indsats)

Kommunerne får fremover mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering efter en konkret vurdering, når det vurderes at være relevant i forhold til at understøtte og forberede en varig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Kommunerne får samtidig mulighed for at fravige kravet i integrationslovens § 17 a om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og som tilbydes vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven.

6. Hjælp i særlige tilfælde (kommunal indsats)

Hjælp i særlige tilfælde har hidtil kunnet gives efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge i de første 3 år. Dette har betydet, at der var 50% refusion på udgiften.  Da det er hensigten, at kommunalbestyrelsen fremover skal afholde udgifterne til hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, flyttes muligheden for bevilling af hjælp i særlige tilfælde fra lov om aktiv socialpolitik til integrationslovens kapitel 6, og der er dermed ikke længere refusion på udgifterne.  Personer omfattet af integrationslovens kapitel 6 vil dog fortsat kunne modtage hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik, som ikke findes tilsvarende i integrationsloven. De dækker eksempelvis midlertidig huslejeudgifter ved trussel om udsættelse af bolig, tandbehandling mv. På bevillinger efter lov om en aktiv socialpolitik vil der forsat være 50% refusion. Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2. refundere fortsat med 50%.

Ændringer i repatrieringsloven:

1.  Udvidet målgruppe

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, har nu mulighed for at søge om repatrieringsstøtte. Det er en betingelse for at få adgang til støtten, at den pågældende i forbindelse med udrejse løses betinget fra sit danske statsborgerskab.

.

2.  Mulighed for at modtage repatrieringsstøtte til lande, hvor der meddeles ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3

Der er fremover mulighed for at yde økonomisk støtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus på grund af de generelle forhold i hjemlandet).

3.  Vejledning og opkvalificering (kommunal indsats)

Derudover får kommunerne mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes at være relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der vil f.eks. være tale om mulighed for korterevarende opkvalificerende kurser, eksempelvis i AMU-regi. Personer, der tager imod tilbuddet vil fortsat kunne modtage ydelser efter ydelseslovgivningen, det vil sige lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik.

4.  Registrering af repatrieringer (kommunal indsats)

Der indføres en retlig forpligtelse for kommunerne til at indberette afgørelser efter repatrieringsloven. Kommunernes indberetninger skal i praksis foregå som i dag til Dansk Flygtninghjælp, der for tiden på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave om repatriering.

5.  Beskrivelse af repatrieringsindsatsen i beskæftigelsesplanen (kommunal indsats)

Fremover skal kommunerne som en fast del af den årlige, lokale beskæftigelsesplan beskrive, hvordan den enkelte kommune arbejder med rådgivning og information om repatriering. Formålet er at skabe større fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen.

Ydelsesnedsættelse for forsørgere:  

Pr. 1. januar 2020 nedsættes selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for forsørgere:

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere nedsættes med 2.000 kr. fra 12.145 kr. til 10.145 kr. pr. måned (2019-niveau)
• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau) pr. person – svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Der er dog visse grupper, hvor nedsættelsen sker senere, da den først gælder når der er optjent ret til halv børne-ungeydelse (36 mdr.) Når integrationsydelsen for forsørgere nedsættes sker der tilsvarende en nedsættelse af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere m.v. med henholdsvis 2.000 kr. for enlige forsørgere og 1.000 kr. for samlevende og gifte forsørgere pr. person. Samtidig nedsættes loftet for ægtefæller, som ikke opfylder 225-timersreglen, og hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse.

Kommunale opgaver og ansvarsområder i forbindelse med lovændringerne - ny fastsættelse af serviceniveau

Permanent boliger:

Afskaffelse af kommunens pligt til at anvise permanente boliger – hertil forslår forvaltningen, at anvisning af permanente boliger ophører, som det er intenderet i lovgivningen.

I stedet vil forvaltningen alene give råd og vejledning i forhold til den enkelte flygtnings boligsituation fx mulighed for at melde sig ind i boligselskab, at de skal være opmærksom på at bosætte sig i et område, hvor der er transportmuligheder ift. skole og job osv.

Hjælp i særlige tilfælde:

Muligheden for refusion på udgifter i særlige tilfælde bortfalder for borgere under integrationsloven, og det bliver en fuld kommunal udgift. Forvaltningen foreslår, at det gældende serviceniveau for bevilling af enkelt ydelse i særlige tilfælde fastholdes. Ved vurdering af om den enkelte selv kan afholde udgiften, har Rebild Kommune sidestillet det økonomiske rådighedsbeløb, for borgeren under integrationsloven, med unge på ungeydelse. 

Repatriering:

I forbindelse med udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplanen skal der indgå en beskrivelse af, hvordan kommunen vil arbejde med rådgivning og information om repatriering. Forvaltningen foreslår at målgruppen vejledes i forbindelse med samtaler på jobcenteret og at Dansk Flygtningehjælp bruges som undersøgende instans ved bevilling af repatriering. Det betyder, at de undersøger gældende ret og vurderer forholdene i det land, der ønskes repatriering til. Dansk Flygtningehjælp indstiller til Kommunen, som efterfølgende træffer afgørelse.

Indsatsen ift. repatriering skrives ind i  Beskæftigelsesplanen for 2020.

Omkring vejlednings- og opkvalificeringsforløb forslår forvaltningen, at der tages individuel beslutning om et forløb, ved konkret forespørgsel.

Implementering

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en plan for information til de berørte borgere. Herunder varsling af nedsat ydelse, samtaler om repatriering, orienteringsmøder mm. Orienteringen, omkring ændringerne afholdes i efteråret, således at de berørte har tid til at forsøge at tilpasse sig ændringerne.

Tilpasninger i serviceniveauet vil blive konsekvensrettet i de interne arbejdsgange, herunder modtagelsesprogrammet, som er politisk godkendt på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 5. december 2016. Således at beskrivelserne lever op til lovændringerne og et eventuelt justeret serviceniveau, som foreslået ovenfor.  

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens anbefaling af Scenarie B - delvis udskiftning

Kultur- og Fritidsudvalget, 8. maj 2019, pkt. 46:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at godkende scenarie C med udskiftning af gulvet.

Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd indstiller at frigive anlægsbeløbet på 781.000 kr. 

Forvaltningen anbefaler Scenarie B., der vil betyde en besparelse i forhold til halvedligeholdelsespuljen på 90% af den samlede besparelse på 431.300 i forhold til Rambølls estimat/ puljens oprindelige budget på 800.000 kr. eksklusiv moms. Blenstrup Hallen oplyser, at de er momsregistrerede i forhold til projektet. Dvs. at der vil kunne opnås en besparelse i forhold til halvedligeholdelsespuljens oprindelige budget på 388.170 kr., hvis der kun laves en delvis udskiftning af gulvet, istedet for en komplet udskiftning til nyt gulv.

Hvis udvalget vælger Scenarie C, komplet udskiftning, vil dette kunne holdes inden for rammerne af halvedligeholdelsespuljen. Se i øvrigt anden sag på denne dagsorden om halvedligeholdelsespuljen.

HIDTIDIG SAGSFREMSTILLING, FREM TIL UDVALGETS MØDE D. 26. SEPTEMBER 2018

Baggrund og hidtidig praksis

Rebild Kommune yder tilskud til idræts- og svømmehallernes vedligeholdelse via halvedligeholdelsespuljen. Den faglige vurdering af nødvendige vedligeholdelsesarbejder med kommunalt tilskud sker med baggrund i rapport udarbejdet af Rambøll (bilag). I den forgangne byrådsperiode har konkrete idræts- og svømmehaller haft udfordringer med forskellige forhold, f.eks. med at fuldfianseriere de vedligeholdelsesprojekter, som de ikke kan få tilskud til, eller med at løfte egenfinansieringen, og/eller haft ønsker om at fremrykke et vedligeholdelsesarbejde. I den forbindelse har disse idræts- og svømmehaller indsendt ansøgninger enten stilet til forvaltningen eller stilet til Kultur- og Fritidsudvalget. Hidtidig praksis har været, at sådanne ansøgninger kom på udvalgets dagsorden.

Ansøgningen fra Blenstrup Hallen

Bestyrelsen i Blenstrup Hallen har indsendt ansøgning om økonomisk hjælp til nyt gulv. Hallens bestyrelse oplyser, at gulvet er fra 1979.  

Blenstrup Hallen kan ikke, jf. de aktuelle regler for halvedligeholdelsespuljen, få kommunalt tilskud til et nyt gulv. Samtidig oplyser hallens bestyrelse i ansøgningen, at økonomien ikke er til, at der kan spares op til et nyt gulv.

Hallens bestyrelse har indsendt fotos af gulvet. Vedlagt er desuden ansøgning fra Blenstrup Hallen, årsrapporter for 2015, 2016 og 2017 og den Rambøll rapport, som Blenstrup Hallen omtaler i deres ansøgning.

Rambølls vurdering af gulvet

I følge Rambølls rapport er gulvet så slidt, at gulvet bør være udskiftet i 2017. Projektet er endvidere klassificeret af Rambøll som et prioritet 3 projekt. Rambøll estimerer en udskiftning til at koste 800.000 kr. eksklusiv moms. Hallen har selv lavet forespørgsler, der indikerer en pris på cirka 1 mio. kr. inkl. moms.

Aktuelle principper for halvedligeholdelsespuljen og politiske beslutninger

Halvedligeholdelsesprojekter er kategoriseret på følgende vis af Rambøll:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader (utætte tage, utætte fuger)
Projekter med prioritet 3: Der vil opstå væsentlig fordyrende forværring i tilstanden.

Projekter med prioritet 4 og 5 medtages ikke/ kan ikke få tilskud fra puljen.

Kultur- og Fritidsudvalget har på møde den 16. august 2016 truffet en principbeslutning om, at der ikke fremadrettet gives kommunalt tilskud fra halvedligeholdelsespuljen til prioritet 3 projekter. Før denne dato fik haller også tilskud til prioritet 3 projekter. Årsagen til denne ændring er, at det har været nødvendig med en økonomisk prioritering, da puljen jf. Rambølls oversigt ikke kan bære alle prioritet 1, 2 og 3 projekter. Udvalget skulle således vælge mellem at tillægge hallerne en øget egenfinansiering, skubbe prioritet 1 og 2 projekter ud i fremtiden eller at fravælge at støtte prioritet 3 projekter. Aktuelt gives således alene 75% i tilskud til prioritet 1 og 2 projekter.

Halgulvet var oprindeligt på som projekt under hallernes vedligeholdelsespulje 2017 som et prioritet 3 projekt. Jf. Kultur- og Fritidsudvalgets principbeslutning i 2016 om, at der ikke gives kommunalt tilskud til prioritet 3 projekter, er projektet taget af listen og Blenstrup Hallen må selv løfte finansieringen.

Blenstrup Hallen må ikke optage lån til projektet

Haller i Rebild Kommune må ikke optage lån eller omlægge lån. Dette gælder uanset om der er tale om finansering til halvedligeholdelse eller lån til nyanlæg. I forbindelse med økonomiaftalen, der hvert år indgås mellem kommunerne og regeringen, fastsættes det hvor meget kommunerne må optage i lån i det følgende budgetår. Den samlede låneramme indgår som en del af finansieringen af det samlede kommunale budget. Kommunen optager normalt ikke lån til enkelt projekter, men optager et årligt lån svarende til den samlede låneramme. Hvis en selvejende institution optager et lån, vil det påvirke kommunens låneramme. Dvs. at så indskrænkes Rebild Kommunes muligheder for at disponere midler til andre projekter. Den selvejende institution må derfor ikke optage lån uden byrådets godkendelse. Dermed skal Blenstrup Hallen under de aktuelle regler selv opspare cirka 1 mio. kr. til et nyt gulv.

Forvaltningens bemærkninger

Udskiftning af halgulvet er et prioritet 3 projekt. I henhold til de aktuelle principper for halvedligeholdelsespuljen og principbeslutningen i Kultur- og Fritidsudvalget den 16. august 2016 gives der ikke kommunalt tilskud til dette projekt. En fravigelse af princippet vil betyde, at mens andre haller ikke har opnået tilskud til prioritet 3 projekter gennem de seneste år, så får Blenstrup Hallen. 

Økonomi

Rebild Kommunes halvedligeholdelsespulje for 2018 er på 5.731.777 kr. inkl. forventede overførsler/ ubrugte midler fra 2017 og fratrukket akutpuljen.

Årets budget opgjort pr. 1. juni vedrørerende prioritet 1 og 2 projekter er 4.539.729 kr. inkl. moms. Forvaltningen budgetterer med udgift til købsmoms, da en række af hallerne ikke er momsregistreret.

Rebild Kommunes andel af årets vedligeholdelsesbudget på projekterne, 75% af det samlede budget, er på 3.404.797 kr. inkl. moms.

Budgettet er blevet markant lavere, efter at Sortebakkehallernes tag er blevet væsentlig billigere end forventet. Såfremt projektet vedr. tag til Terndrup Svømmehal godkendes på augustmødet, vil her også være en besparelse i forhold til det oprindelige budget.

Såfremt budgettet holder for de planlagte projekter og alle projekter realiseres, vil der således være et mindreforbrug til overførsel til 2019.

Indstilling 

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget afviser ansøgningen med henvisning til de vedtagne principper for udmøntning af halvedligeholdspuljen og principbeslutningen i Kultur- og fritidsudvalget den 16. august 2016. Kultur- og Fritidsudvalget, 15. august 2018, pkt. 87:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at ansøgningen indgår i prioriteringen af Halvedligeholdelsespuljen jf. beslutningen under punkt 86 om ny model for anvendelse af puljen.

Udvalget ønsker endvidere undersøgt, om gulvet kan repareres de steder, hvor der er opstået skader, fremfor en udskiftning af hele gulvet i hallen, således at udgiften kan reduceres. Sagen behandles herefter igen i udvalget.

Fortsat sagsbehandling efter udvalgets møde den 15. august 2018

Forvaltningen har besigtiget gulvet og vurderer, at en delvis udskiftning kan foretages. I samarbejde med hallens bestyrelse er der derfor indhentet tilbud på 3 scenarier:

Scenarie a: Alene afslibning	378.000 kr.
Scenarie b: Delvis udskiftning og afslibning	554.880 kr.
Scenarie c: Komplet udskiftning/ nyt gulv	781.000 kr.

Forvaltningen anbefaler scenarie b. Dette scenarie betyder en besparelse/ ændring i forhold til halvedligeholdelsespuljen på 75/ 90 % af den samlede besparelse på 245.120 kr. i forhold til Rambølls estimat/ puljens oprindelige budget på 800.000 kr. eksklusiv moms. Dvs. at der vil kunne opnåes en besparelse/ forbedring i forhold til halvedligeholdelsespuljens oprindelige budget på 183.840/ 220.608 kr. Jf. at det indhentede tilbud på en komplet udskiftning er lidt billigere end Rambølls estimat, er den reelle besparelse naturligvis lidt lavere.

Blenstrup Hallen oplyser, at de er momsregistrerede i forhold til projektet.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at Rebild Kommunes udbudspolitik ikke er overholdt i forhold til ovenstående tilbud, da hallen ikke har nået at indhente flere tilbud i forhold til hver scenarie. Såfremt der arbejdes videre med et af scenarierne, vil der således skulle afholdes en proces i henholds til Rebild Kommunes udbudspolitik. Derfor er dette punkt et lukket punkt.  

Økonomi 

Forvaltningen anbefaler scenarie b., der vil betyde en besparelse i forhold til halvedligeholdelsespuljen på 75/90% af den samlede besparelse på 245.120 kr. i forhold til Rambølls estimat/ puljens oprindelige budget på 800.000 kr. eksklusiv moms. Blenstrup Hallen oplyser, at de er momsregistrerede i forhold til projektet. Dvs. at der vil kunne opnåes en besparelse i forhold til halvedligeholdelsespuljens oprindelige budget på 183.840/ 220.608 kr., hvis der kun laves en delvis udskiftning af gulvet, istedet for en komplet udskiftning til nyt gulv.

Se i øvrigt anden sag på samme dagsorden for et komplet overblik over økonomien i forbindelse med halvedligeholdelsespuljen.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens anbefaling om valg af scenarie b

at dette indregnes ved den fremtidige udmøntning af halvedligeholdelsespuljen

Kultur- og Fritidsudvalget, 26. september 2018, pkt. 106:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der indhentes tilbud på både scenarie B og C. Sagen behandles igen i udvalget.

Forvaltningen undersøger muligheden for et fælles udbud af udskiftning af gulv i både Bælum og Blenstrup i dialog med begge haller.

I øvrigt godkendt som indstillet.

Kultur- og Fritidsudvalget, 8. maj 2019. Sagen genoptages

Blenstruphallens bestyrelse har oplyst, at man i samarbejde med Bælumhallens bestyrelse - i henhold til Kultur- og Fritidsudvalgets opfordring - har kontaktet 5 leverandører, hvoraf 3 har givet tilbud på nyt gulv. Desuden har man indhentet tilbud på delvis udskiftning og reparation af gulv.

Tidsplan:

september 2018 - maj 2019: forberedelse, projektering, indhentning af tilbud, valg af leverandør

juni-juli 2019: gennemførelse

Udbudsregler og indhentning af tilbud:

Blenstruphallens bestyrelse er forpligtet til at følge Rebild Kommunes udbudspolitik samt følge reglerne i tilbudsloven. Bestyrelsen oplyser, at man har indhentet tilbud fra håndværkere, jvf. kommunens håndværkerliste. Tildelingskriteriet er laveste pris. Valg af leverandør er en administrativ beslutning, jvf udbudsreglerne. 

Forvaltningen har gennemgået forholdene og vurderer, at udbudsreglerne er overholdt.

Scenarie B - delvis udskiftning og afslibning

Omfatter ca 260 kvm. gulv.

Tilbud 1	368.700
Tilbud 2	388.000
Tilbud 3	410.000

Scenarie C - Komplet udskiftning, nyt gulv

Omfatter ca. 1.240 kvm. gulv, optegning af baner, gulvbeslag mv.

Tilbud 1	781.000
Tilbud 2	779.000
Tilbud 3	795.600

Differencen mellem det billigste tilbud på delvis udskiftning og det billigste tilbud på komplet udskiftning er 410.300 kr. (779.000 - 368.700).

Differencen mellem det billigste tilbud på delvis udskiftning og det oprindeligt estimerede beløb til udskiftning er 431.300 kr. (800.000-368.700).

Differencen mellem det billigste tilbud på komplet udskiftning og det oprindeligt estimere beløb til udskiftning er 21.000 kr. (800.000 - 779.000).