Baggrund
På sit møde den 5. september 2018 besluttede udvalget at igangsætte en undersøgelse af de nuværende skoledistriktsgrænser i Rebild Kommune. Undersøgelsen var foranlediget af et politisk ønske om at sikre, at de nuværende skoledistriktsgrænser er placeret hensigtsmæssigt. Den gennemførte undersøgelse har fulgt rammerne opstillet i det vedtagne kommisorium (vedlagt som bilag) og har således haft fokus på nogle på forhånd udpegede geografiske områder samt områder, hvor de enkelte skoler oplever at have store grupper af elever fra andre skoledistrikter.

Undersøgelsen har i praksis baseret sig på en rundspørge blandt skolerne i Rebild Kommune, da disse ligger inde med det konkrete billede af elevoptag, herunder eventuelle større elevvandringer henover distriktsgrænserne. Herudover er der foretaget manuelle optællinger i det centrale elevadministrationssystem (TEA).

Undersøgte områder

Jævnfør kommissoriet er der kigget nærmere på følgende geografiske områder:

Hellum: Den nuværende skoledistriktsgrænse ligger placeret, så Hellum by og området øst herfor hører til Kildens skoledistrikt (afdelingsskolen i Terndrup), mens området vest for Hellum by hører til Skørping Skoles skoledistrikt. Denne deling blev besluttet i forbindelse med nedlægning af Hellum Skole i 2012 (BY29-03-2012)

Byrsted: Den nuværende skoledistriktsgrænse ligger, så Byrsted hører til Suldrup Skoles skoledistrikt.

Udover disse på forhånd udpegede områder, har forvaltningen desuden modtaget konkrete forslag fra Øster Hornum Børneunivers, fra Suldrup Skole samt fra Haverslev-Ravnkilde skole (skolernes forslag er vedlagt som bilag).

Skolernes forslag indeholder overordnet følgende elementer:

Haverslev-Ravnkilde Skole:

a) Forældre til børn fra Ladelund skal kunne vælge, om de vil høre til afdelingsskolen i Ravnkilde eller til Haverslev

b) Lille Binderup kunne høre til Haverslev fremfor til Sortebakkeskolens distrikt

c) Udtrykker undren over, at Haverslev-Ravnkildes distrikt stopper umiddelbart uden for Haverslev i nordlig retning op imod Aarestrup.

Suldrup Skole:

a) Foreslår omlægning af busrute (NT-103), så denne går fra Haverslev og Suldrup. Dette ud fra en antagelse om, at flere elever fra Haverslev herved vil vælge overbygningsskole i Suldrup fremfor i Aars

b) Udvidelse af Suldrups distrikt ned mod Haverslev.

Øster Hornum Børneunivers:

a) Byrsted, der for nuværende ligger i Suldrup Skoles distrikt, foreslåes inddraget i skoledistriktet for Øster Hornum Børneunivers

b) Lade Guldbækområdet overgå til Bavnebakkeskolens distrikt, da man finder, at børnene herfra løfter områdets socioøkonomi (hvilket medfører en lavere tildeling), selvom børnene for hovedpartens vedkommende går på friskolen i Guldbæk.

Forvaltningens kommentarer

Hellum: En gennemgang af elevdata samt en forespørgsel til Kilden Børne- og Ungeunivers og Skørping Skole, peger på, at blandt de få elever fra Hellum by, som ikke går på Hellum Fri (friskolen i Hellum), er 3 elever aktuelt indskrevet på Skørping Skole, mens 1 elev er indskrevet i Kilden Børne- og Ungeunivers (Terndrup afdeling). Da der således er tale om meget små elevbevægelser på tværs af en distriktsgrænse og da distriktsskolen - i tilfælde af en eventuel lukning af Hellum Fri - skal kunne optage alle eleverne fra friskolen, kan en ændring af distriktsgrænsen (med tanke for kapaciteten på henholdsvis Skørping Skole og Terndrup skoleafdeling) ikke anbefales.

Byrsted: Gennemgangen af elevdata viser, at flertallet af potentielle elever fra Byrsted går på skolen i Øster Hornum Børneunivers. Pt. drejer det sig om 13 elever, mens 4 går på Suldrup Skole. Forældregruppen har tidligere udtrykt ønske om at komme til at høre til Øster Hornums skoledistrikt, da de elever, der går i skole i Øster Hornum Børneunivers, herved vil få betalt busudgiften (jf. regel om betalt bus til elevernes distriktsskole). Fra politisk side kan det overvejes, om Øster Hornum Børneunivers' distrikt skal udvides til også at omfatte Byrsted (jf. bilagskort). I fald dette besluttes skal man dog være opmærksom på, at med mindre andet besluttes, vil ændringen først have betydning for kommende skolebørn fra Byrsted. Således er de elever fra Byrsted, der for nuværende er indskrevet i Øster Hornum Børneunivers - medmindre det politisk besluttes - principielt ikke berettiget til gratis bus, hvis distriktsgrænsen ændres.

Haverslev-Ravnkildes forslag:

a) Forslaget om, at forældre til børn i Ladelund selv skal kunne vælge om de vil høre til Haverslev eller Ravnkilde, kan umiddelbart ikke forenes med Folkeskolelovens krav om, at elever kun kan have ét distriktforhold. En undersøgelse af elevtal viser, at flertallet af elever fra Ladelund på nuværende tidspunkt går i Haverslev, til trods for at de hører til Ravnkilde. Dette vurderes at hænge sammen med den kortere afstand til Haverslev. Aktuelt er 10 elever fra Ladelund indskrevet i Haverslev-Ravnkilde Skole. Heraf går 8 elever i Haverslev og 2 i Ravnkilde. Det vurderes umiddelbart hensigtsmæssigt at tilknytte Ladelund til Haverslev-afdelingen af Haverslev-Ravnkilde Skole. Med baggrund i de nuværende tal vurderes dette at ville give god mening for borgerne i området, og samtidig vil man undgå, at Ravnkilde-afdelingens indskrivningsprocent påvirkes negativt af. at de potentielle elever fra Ladelund istedet indskrives i Haverslev (jf. analysen af skoleafdelingen i Ravnkilde BFU 06-03-2018).

b) I forhold til forslaget om at flytte Lille Binderups tilhørsforhold fra Sortebakkeskolen til Haverslev viser en sammentælling i TEA, at 4 elever fra Lille Binderup går i Haverslev mens 7 går på Sortebakkeskolen. Der vurderes på den baggrund ikke at være grundlag for en distriktsændring.

c) Haverslev-Ravnkildes distriktsgrænse er som påpeget i skolens input ført lige nord for Haverslev. Føres grænsen lidt mere nordligt, vil dette - med tanke for det begrænsede antal husstande i området - elevtalsmæssigt ikke rykke så meget. Hertil kommer, at Suldrup skole omvendt har udtrykt ønske om, at deres distrikt rykkes længere sydpå ned mod Haverslev. Forslaget kan derfor ikke anbefales. 

Suldrup skoles forslag:

a) Forslaget om en ændring af busruten har ifølge NT flere afledte konsekvenser (se vedlagte bilag). Da det samtidig er uvist, hvorvidt en omlægning af busruten vil få flere forældre til elever fra Haverslev til at vælge Suldrup skole, som overbygningsskole fremfor Aars Skole, kan ændringen ikke umiddelbart anbefales.

b) Forslaget om at udvide Suldrups skoles distrikt ned mod Haverslev kan heller ikke umiddelbart anbefales, idet Haverslev-Ravnkildes distrikt - som bemærket ovenfor - går lige nord for Haverslev.

Øster Hornum Børneunivers forslag:

a) Foreslår udvidelsen af distriktet til også at omfatte Byrsted - se bemærkninger ovenfor.

b) I forhold til ønsket om at lade Guldbæk-området overgå til Bavnebakkeskolens distrikt bemærkes det, at påvirkningen af den socioøkonomiske faktor - med tanke for det vedtagne formål for undersøgelsen - ikke kan begrunde en distriktsændring.

Rettelse til sagsfremstilling

I sagsfremstillingen til BFU-mødet den 3. april står der, at tre elever fra Hellum aktuelt er indskrevet på Skørping Skole. Dette er forkert. Der går reelt 11 elever, som er bosiddende på 7 adresser i og omkring Hellum. De 5 af adresserne er inde i Hellum og de to af adresser er udenfor Hellum.

Som nævnt i sagsfremstillingen vil en ændring af distriktsgrænsen indebære, at eleverne fra Hellum fremadrettet vil få gratis bustransport til Skørping Skole jf. Regler i folkeskoleloven, men samtidig skal man være opmærksom på, at alle elever fra Hellum skal rummes på Skørping Skole, hvis friskolen på et tidspunkt skulle lukke.

I indeværende skoleår er der 36 elever fra Rebild Kommune, der er indskrevet på skolen. (Kommunen kender ikke det reelle antal indskrevne bør på skolen pt., men af friskolens hjemmesiden fremgår det, at der sidste skoleår var 51 elever).

Høring

Ved høringsfristens udløb den 20. maj var der indkommet seks høringssvar fra følgende høringsparter: Suldrup Skole, Haverslev-Ravnkilde Skole, Kilden Børne- og Ungeunivers, Skørping Skole samt henholdsvis MED og bestyrelse for Øster Hornum Børneunivers. Høringssvarene er vedlagt sagen i deres fulde længde, men hovedbudskaberne opridses nedenfor:

Kilden Børne- og ungeunivers og Skørping Skole: Begge skoler ønsker, at den nuværende distriktsgrænse mellem de to skoler fastholdes. I Kildens høringssvar gøres der desuden opmærksom på, at kommunen med fordel kunne offentliggøre et kort over skoledistrikterne, så det var nemmere for forældre at få et samlet overblik over distrikterne. Forvaltningen gør opmærksom på, at et sådant kort allerede ligger på kommunens hjemmeside (se her).

Øster Hornum Børneunivers bestyrelse og MED: Ønsker Byrsted tilføjet Øster Hornums skoledistrikt. Såfremt dette besluttes, udtrykker høringssvarene desuden ønske om, at elever fra Byrsted, der allerede nu går i Øster Hornum, bevilges kørsel til Øster Hornum fra tidspunktet for beslutningen.

Suldrup Skole: Ønsker fastholdelse af de nuværende distriktsgrænser, herunder specifikt Byrsteds tilhørsforhold til Suldrup skoles distrikt. I høringssvaret påpeges det, at en ændring vil fjerne kommende Byrsted-elevers mulighed for at få betalt buskørsel til Suldrup Skole. Herudover gøres der i høringssvaret opmærksom på de mulige kapacitetsproblemer I Øster Hornum, som ekstra elever fra Byrsted på sigt kan medføre, herunder om dette kan presse de lovgivningsmæssige rammer for et børneunivers. Ift. sidstnævnte fastlægger Folkeskolelovens §24a, at børneuniverser kan oprettes med baggrund i lovens definition af små skoler (jf.§ 55), der præciserer, at små skoler normalt ikke overstiger 300 elever. Pr. 5. september 2019 var der 159 elever indskrevet i børneuniverset.

Haverslev-Ravnkilde: Ønsker Ladelund tilføjet til Haverslev Skole. Herudover ønskes distriktet udvidet i området op mod motorvejen.

Forvaltningens anbefaling

Med baggrund i de indkomne høringssvar anbefaler forvaltningen, at den nuværende distriktsgrænse mellem Kilden Børne- og ungeunivers og Skørping Skole, ved Hellum, fastholdes. Herudover anbefales det, at Ladelund pr. august 2020 tilknyttes Haverslev Skole. Endelig anbefales det, at Byrsted pr. august 2020 overgår til Øster Hornum Børneunivers (elevtalssystemet viser, at der pr. 5.juni. er indskrevet 3 Byrsted-elever på Suldrup Skole og 13 på Øster Hornum Skole). Såfremt de nævnte ændringer besluttes, anbefales det, at også de nuværende elever omfattes af muligheden for fri befordring.

Børne- og Familieudvalget, 12. juni 2019, pkt. 82:

Et flertal i udvalget bestående af Jesper, Thøger og Maybritt indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen.

Lene Schmidt Aalestrup kan ikke støtte, at Byrsted overgår til Øster Hornum skoledistrikt.

Tommy Degn forbeholder sin stillingtagen.

Forvaltningen eftersender kortbilag for ny distriktsgrænse ved Ladelund.

Udvalget beder forvaltningen på kommende møde om at redegøre for busproblematik vedrørende Suldrup.

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 137:

Tilbagesendes til BFU.

Sagen genoptages

Blandt andet med baggrund i politisk ønske om yderligere undersøgelse af adresser i den sydlige del af kommunen, genoptages sagen hermed. Konkret blev der fra politisk side spurgt til følgende adressers distriktsmæssige tilhørsforhold, idet der herskede tvivl om hvorvidt adresserne henhører under skoleafdelingen i Ravnkilde:

- Enshøjvej 7

- Rindshøjvej 2

De to adresser hører til henholdvis Sortebakkeskolens distrikt og Haverslev-Ravnkildeskoles distrikt. Sidstnævnte med tilhørsforhold til skoleafdelingen i Haverslev. Adressernes placering er synliggjort i kort indeholdt i vedlagt bilag.

Ladelund

I forbindelse med drøftelsen af Ladelunds mulighed for tilknytning til skoleafdelingen i Haverslev istedet for Ravnkilde er forvaltningens bud på en grænse mellem de to skoleafdelinger vedlagt som bilag. I forvaltningens bud medtages de øverste numre af Fyrkildevej, nærmest Ladelund, og ned til kryds med Ladelundsvej.

Byrsted

Forvaltningens forslag til en ny distriktsgrænse mellem Suldrup og Øster Hornum skoledistrikter, indebærende at Byrsted fremadrettet distriktsmæssigt tilknyttes Øster Hornum, er vedlagt som bilag. 

Specifikt ift. befordring vil en ændring af skoledistriktsgrænser principielt først gælde for kommende elever. Konkret vil en eventuel ændring af Byrsteds tilhørsforhold kun give kommende elever betalt befordring til Øster Hornum Børneunivers. Såfremt det besluttes, at lade nuværende elever på berørte skoler få befordring fra tidspunktet for ændringens ikraftstræden vil dette indebære en anslået udgift på omkring 2000 kr. pr. år pr. elev. Dette under forudsætning af, at eleverne kan benytte allerede eksisterende busruter. Sidstnævnte er tilfældet ift. alle de nævnte ændringer.

Forvaltningen indstiller til Børne- og Familieudvalget, at udvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler:

- at skoledistriktsgrænsen mellem Kilden Børne- og Ungeunivers og Skørping Skole, herunder specifikt området omkring Hellum by, fastholdes på sin nuværende placering.

- at eleverne fra Ladelund fra august 2020 tilknyttes Haverslev Skole.

- at Byrsted fra august 2020 overgår fra Suldrup skoledistrikt til Øster Hornum Skoledistrikt.

- at elever, hvis skoledistriktsmæssige tilknytningsforhold ændres, vil blive berettiget til fri befordring fra tidspunktet fra ændringens ikraftstræden.

Børne- og Familieudvalget, 14. august 2019, pkt. 101:

Børne- og Familieudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og byråd:

• at skoledistriktsgrænsen mellem Kilden Børne- og Ungeunivers og Skørping Skole, herunder specifikt området omkring Hellum by, fastholdes på sin nuværende placering.
• at eleverne fra Ladelund til og med Roldvej 130/137 samt elever på Fyrkildevej 49 fra august 2020 tilknyttes Haverslev Skole.
• at Byrsted fra august 2020 overgår fra Suldrup skoledistrikt til Øster Hornum Skoledistrikt.
• at elever, hvis skoledistriktsmæssige tilknytningsforhold ændres, vil blive berettiget til fri befordring fra tidspunktet fra ændringens ikrafttræden.

Lene Schmidt Aalestrup kan ikke støtte, at Byrsted overgår til Øster Hornum skoledistrikt.

Baggrund

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til specialundervisning inden for folkeskoleområdet. Den nye tildelingsmodel var en decentral model, idet den - med undtagelse af midlerne til vidtgående specialundervisning (specialskoler) - udlagde alle specialundervisningsmidlerne til skolerne. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/2018 samtidig med indførsel af en ny tildelingsmodel på almenområdet. Det blev ved samme lejlighed besluttet at gennemføre en evaluering af modellen i skoleåret 2018/2019.

Det overordnede formål med de nye tildelingsmodeller var at få en fordeling af ressourcer: ”Der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”. Ønsket var med andre ord at få en fordeling af den økonomiske ramme på skoleområdet, som muliggjorde skoledrift i alle dele af kommunen – og for store såvel som for små skoler. Af denne grund besluttede byrådet samtidig, at den nye tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i højere grad skulle tage højde for de forskellige socioøkonomiske forhold, som er i de enkelte skoledistrikter. Dette sker i praksis ved at lade den socioøkonomiske faktor få større vægt, når den enkelte skoles tildeling beregnes.  

Tildelingsmodellen for specialområdet omfatter den decentrale visitation til kommunens specialtilbud, hvilket vil sige de visitationer, som foretages af skolernes egne visitationsudvalg med PPR som sparringspartner – modsat visiteringen til vidtgående specialtilbud og specialtilbud udenfor kommunen, der foretages af Rebild Kommunes centrale visitationsudvalg. Endelig er det værd at være opmærksom på, at skolerne via tildelingsmodellen for almenområdet modtager midler til inklusionsindsatser op til ni timer. Disse midler er således ikke en del af de ressourcer, der udmøntes via tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet, men de er vigtige at indtænke i forhold til forståelsen af den samlede inklusionsindsats. Netop med henblik på at få et bredere perspektiv på specialundervisningsområdet vedtog BFU på sit møde den 18. august 2018 et kommissorrum for evalueringen, som gav plads til en beskrivelse af skolernes lokale inklusionsindsatser. Dette betød samtidig, at evalueringen af tildelingsmodellen for almenområdet blev fremlagt til politisk behandling allerede i december 2018, mens evalueringen af modellen på specialområdet først følger nu. Selvom modellen på specialområdet fordeler langt færre ressourcer end modellen for almenområdet (17,8 mio.kr. overfor 170 mio.kr.) gør kompleksiteten på specialundervisningsområdet det gavnligt at anlægge et flersidet fokus.

Evalueringens resultater

Den evaluering der her fremlægges til politisk behandling består dels af en række kvantitative data; opgørelser af antal visitationer, fordeling af midler blandt skolerne mv. Evalueringen baserer sig dog i høj grad også på kvalitative interviews med skolernes ledelser. På denne baggrund når evalueringen frem til følgende:

Skolerne arbejder fokuseret men forskelligt med inklusion
Resultaterne i nærværende rapport peger overordnet på, at skolerne i Rebild Kommune arbejder hårdt på at skabe udviklende og inkluderende læringsmiljøer. Dette ses bl.a. ved en høj inklusionsprocent (andelen af elever inkluderet i almenundervisningen) der med 96,2 procent ligger bedre end gennemsnittet blandt de nordjyske kommuner og landsgennemsnittet. Rapporten viser samtidig, at der er stor variation i skolernes måde at løfte inklusionsindsatsen på. Skolerne søger således at løse inklusionsopgaven ud fra det, der giver mening ift. netop deres kontekst, hvilket naturligt afføder forskelligartede systematikker, vidensopbygning og mindset. Ud fra den gennemførte undersøgelse blandt skolerne er det svært at pege på en rigtig måde at løfte inklusionsopgaven på, da skolerne netop - qua geografisk placering, skolestørrelse og socioøkonomi mv. - er underlagt forskellige vilkår. Det synes dog at være optimalt, når der opstår den rette kombination af viden, systematik og mindset.

Opbakning til tildelingsmodel, men for lille økonomisk ramme
Med baggrund i de kvalitative interviews kan det overordnet konkluderes, at skolerne grundlæggende bakker op om tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet. Skolerne er således tilfredse med de handlemuligheder en decentral model giver dem. Samtidig påpeger flere skoler dog, at den decentrale model også afføder en usikkerhed, idet tilgang af få elever med behov for specialundervisning kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte skoles økonomi.
Herudover peger samtlige skoler i de kvalitative interviews på, at den økonomiske ramme, som fordeles med tildelingsmodellen, er for lille. For skolerne betyder dette i praksis, at deres budget til specialundervisning presses eller overskrides, hvilket nødvendigvis må dækkes ind med midler fra almenområdet. Af rapportens kvantitative del ses det, at udgifterne til specialundervisning har været støt stigende i Rebild Kommune gennem de seneste år. Således er udgifterne til specialundervisning steget fra 15,3 mio.kr. om året i 2015 til 20,1 mio.kr. om året i 2018. Samtidig er udgifterne til vidtgående specialundervisning i den samme årrække steget fra 23,6 til 28,6 mio.kr.

Tydelig retning for specialundervisningsområdet efterlyses
Af de kvalitative interviews ses det, at skolernes inklusionsindsats er tilrettelagt meget forskelligt. Samtidig vidensdeler skolerne kun i begrænset omfang om deres indsats på dette område. Forskellene til trods, så har alle skolerne barnets tarv, trivsel og udvikling, som rettesnor for deres valg af indsats. At skolerne indretter deres inklusionsindsats forskelligt giver fordele ift. muligheden for at kunne tilrettelægge den lokale indsats til den elev- forældre- og medarbejdergruppe den enkelte skole har. Ulempen kan til gengæld være, at tilbuddet til borgerne kan blive forskelligartet og samtidig kan det være svært for en central vejledningsfunktion som bl.a. PPR at indrette sin indsats, så den passer optimalt til alle skolernes behov. Til sidstnævnte skal det dog bemærkes, at skolerne generelt udtrykker stor tilfredshed med deres samarbejde med PPR og den støtte de får herfra. En måde at sikre skolernes fortsatte frihed til at indrette den lokale inklusionsindsats, men samtidig sikre et fælles grundlag at stå på kunne være med vedtagelsen af en tydeligere retning for området, noget der også efterlyses af flere skoler.

Ændret børnegruppe
I samtalerne med skolerne er det blevet tydeligt, at der især opleves et behov for inklusionsindsatser i indskolingen. Skolerne har således bl.a. givet udtryk for, at flere børn end tidligere har behov for indsatser, der understøtter opbygning af basale kompetencer ift. social omgang med andre mennesker og “almindelig” opdragelse. Samtidig er der en oplevelse af, at indskolingsbørnene generelt har sværere ved at tilpasse sig til en skolevirkelighed, hvilket af nogle skoler bl.a. sammenkædes med børn og forældres stigende forbrug af digitale medier. Skolerne vurderer det ud fra et forebyggelsesperspektiv generelt hensigtsmæssigt, at kanalisere flest inklusionsressourcer til indskolingen, men med baggrund i det stigende pres gør flere skoler sig overvejelser om organisatoriske ændringer, ligesom der spekuleres i et endnu tættere samarbejde med dagtilbuddene og forældregruppen.

Takster for specialtilbud
I de kvalitative interviews har flere skoler peget på, at de gerne så taksterne på specialundervisningsområdet afdækket og eventuelt ensrettet. Der er stor forskel på taksterne til specialtilbud i henholdsvis S-klasse og AK-tilbuddene. Hertil kommer, at udgiften til vidtgående specialtilbud dækkes af en central pulje og ikke af skolerne selv. Flere finder denne struktur uhensigtsmæssig, idet økonomiske incitamenter kan komme til at influere på valget af specialtilbud.

Styrket samarbejde med Center Familie Handicap
Mens skolerne grundlæggende føler sig godt hjulpet af de centrale rådgivnings- og vejledningsydelser fra PPR, har flere i de kvalitative interviews udtrykt ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap, herunder specifikt Familieafdelingen. Bag dette ønske ligger en erkendelse af, at inklusionsindsatser i hovedreglen løses bedst når barnets forhold i hjemmet indtænkes. Og i de situationer, hvor samarbejdet med hjemmet er vanskeligt, ville skolerne gerne i højere grad hurtigt og fleksibelt kunne inddrage familieafdelingen. Et udgangspunkt herfor kunne være en videreudvikling af samarbejdet omkring FI-møderne.

Systematik og procedurer
Med decentralisering af kompetencen til at visitere til egne specialtilbud er det samtidig den enkelte skoleleder, der har ansvaret for, at de i hver enkelt sag lever op til lovgivningen. Dette gælder både i forhold til iværksættelse af specialundervisning i over 9 timer på egen skole og ved visitation til et specialtilbud. Der er udarbejdet fælles procedurer, tidsplaner og skabeloner til afgørelser, hvilket gerne skal understøtte systematik og ensartethed i afgørelserne. Evalueringen viser dog, at der nogle steder er plads til forbedringer i forhold til at sikre, at der gives en skriftlig afgørelse for visitation til specialundervisning i mere end 9 timer.

Vidensdeling
Evalueringen har vist, at der generelt ikke vidensdeles omkring inklusionsindsatser og specialundervisningstilbud på tværs af skolerne. Nogle få skoler har givet udtryk for, at de har fået vejledning og inspiration fra skoler med specialklasser, men i begrænset omfang. Dette tyder således på, at der med fordel kunne arbejdes mere strategisk for at sikre bedre vidensdeling ift. specialundervisningsområdet i kommunen - især set i lyset af de forskellige måder inklusionsindsatserne på skolerne er organiseret på. Dette ligger i tråd med en anbefaling fra forskningsprojektet “Approaching Inclusion”, der undersøger danske skolers inklusionsindsats. Med baggrund i projektet har en af projektets medskribenter, forsker Mette Molbæk, blandt andet anbefalet et øget fokus på kommunens organisering, kvaliteten i indsatser og rammer for flerfagligt samarbejde.  

Konklusioner

Med baggrund i ovenstående resultater konkluderer evalueringen følgende:

• Skolerne arbejder godt med inklusionsindsatsen og med at sikre elever med behov for specialtilbud det rette tilbud. Inklusionsindsatsen er organiseret meget forskelligt rundt omkring på skolerne, da den er tilpasset de enkelte skolers kontekst.  
• Den nuværende tildelingsmodel fungerer og skolerne bakker overordnet op om en decentral model, som giver mulighed for at iværksætte hurtige lokale indsatser. Dog opleves den økonomiske ramme som værende for lille.
• Der efterlyses tydelig retning for specialundervisningsområdet.
• Skolerne har en oplevelse af, at der er ændringer i børnegruppen, hvilket særligt giver et pres for inklusionsindsatser i indskolingen.
• Der udtrykkes ønske om en analyse af den nuværende takststruktur.
• Der udtrykkes ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap.
• Det bør undersøges, om skolernes systematik i forhold til visitationen til specialtilbud kan optimeres samt om vidensdelingen på tværs af skolerne kan styrkes.  

Høring

Jf. kommissoriet for evalueringen skulle evalueringsrapporten udsendes i høring med høringsfrist den 6. juni. For at sikre de 4 ugers høring foreslår forvaltningen, at rapporten udsendes i høring blandt skolerne frem til den 20. juni. Herefter kan evalueringen behandles endeligt på udvalgsmødet i august.

Sag genoptaget efter høring

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb den 20. juni var der modtaget 12 høringssvar. Høringssvarene er afgivet af kommunens skoler, Handicaprådet samt Danmarks Lærerforening, Himmerlandskredsen og Skolerlederforeningen, Rebild. Blandt de pointer som går igen i flere høringssvar, kan bl.a. fremhæves:

- At der grundlæggende bakkes op om en decentral tildelingsmodel, da dette giver mulighed for tilrettelæggelse af en fleksibel og lokalt tilpasset inklusionsindsats.

- At den økonomiske ramme om specialundervisningsområdet opleves som værende for lille.

- At udgiften ved visitation af elever til specialundervisning er så høj, at det ikke alene presser skolernes budget til specialundervisning, men til tider også budgettet til almenområdet, samt at det i værste fald kan medføre negative incitamenter, ift. at børn med behov for visitation, visiteres i rette tid.

- At der bør kigges nærmere på taksterne til de forskellige typer af specialundervisningstilbud.

- At der grundlæggende tilkendegives opbakning til tildeling med baggrund i den socioøkonomiske faktor. Dog vurderer nogle, at den socioøkonomiske faktors tildeling er unuanceret ift. de enkelte områders forskelligheder og udfordringer, samt at minimumsfaktoren bør hæves fra 0,7 til 1.  

Udover ovenstående pointer, hvoraf flere ligger fint i tråd med evalueringensrapportens anbefalinger, rummer høringssvarene hver især gode pointer og inputs til det videre arbejde. Alle høringssvar samt en opsamling herpå er vedlagt som bilag.

Forvaltningens bemærkninger og anbefalinger

Med baggrund i evalueringsrapportens anbefalinger, samt høringssvarene, anbefales følgende:

- Fastholdelse af den nuværende decentrale tildelingsmodel
Forvaltningen anbefaler, at den nuværende decentrale tildelingsmodel fastholdes, herunder anvendelsen af den socioøkonomiske faktor som grundlag for fordeling af midler. Minimumsfaktor fastholdes på 0,7.

- Politisk drøftelse af den økonomiske ramme for specialundervisningsområdet
Den økonomiske ramme for specialundervisning er ikke aktuelt dækkende for skolernes udgifter til specialklasser, idet udgifterne har været stigende de seneste år. Som det ses af tabellen på evalueringsrapportens side 10, var der i 2018 på tværs af skolerne et samlet underskud på budgettet til specialklasser på 2,3 mio.kr. For de enkelte skoler gælder det, at flere skoler umiddelbart har "overskud" på denne budgetpost. Disse skoler anvender dog i stedet midlerne til inklusionsindsatser på egen skole (frem for visitation til specialklasser). Sammenlægges beløbene for de skoler, som har minus på budgetposten til specialklasser, ses et samlet underskud på 6,4 mio.kr. Tallene skal dog nødvendigvis ses i sammenhæng med de midler skolerne iøvrigt råder over jf. evalueringsrapporten, idet skolerne generelt ikke har helt skarpe skel mellem midlerne fra de forskellige kasser. Tallene indikerer imidlertid, at området står med en økonomisk udfordring. Med baggrund i de nuværende visitationsmønstre samt en generel oplevelse af stigende efterspørgsel på specialundervisning, kan det samtidig forventes, at udfordringen ikke bliver mindre i de kommende år. Dog vil en ændret takststruktur samt potentielt også en mere fælles retning for inklusionsindsatsen i Rebild Kommune kunne influere på praksis og dermed den økonomiske udfordring. På denne baggrund anbefales det, at Børne- og Familieudvalget afventer drøftelse af den økonomiske ramme for området indtil øvrige analyser er gennemført.

- Igangsættelse af analyse af takststruktur
Det anbefales, at der gennemføres en analyse af taksterne for tilbuddene på specialundervisningsområdet. En ændring af takststrukturen vil nødvendigvis influere på de enkelte skolers økonomi på specialundervisningsområdet. Noget der også må indtænkes i forbindelse med en evt. drøftelse af den økonomiske ramme for området.
Som udgangspunkt for arbejdet med analysen foreslås det, at der udarbejdes et kommissorium, som kan fremlægges til politisk behandling på udvalgsmøde i september.

- Udarbejdelse af en fælles retning for inklusionsindsatsen i Rebild Kommune
Som beskrevet i evalueringsrapporten efterlyste flere skoler, i forbindelse med de kvalitative interviews, en tydelig fælles retning for inklusionsindsatsen. Konkret var det, der blev efterlyst, en tydelig politisk målsætning for området, som kunne danne grund for en fælles retning for inklusionsarbejdet. Det foreslås på denne baggrund, at der i løbet af efterår/vinter 19/20 afvikles en proces, hvor udvalg, institutioner og forvaltning (inkl. PPR og CFH) sammen fastlægger en fælles retning for inklusionsindsatsen i Rebild Kommune.

- Øget vidensdeling og systematik
Det anbefales, at der skabes rammer for øget vidensdeling på tværs af skolerne om inklusion og visitation til specialtilbud. Herudover skal der arbejdes med, at styrke skolernes systematik og procedurer i forbindelse med visitationer.

- Afdækning af behov for fælles kompetenceudvikling med fokus på inklusionsudfordringer.
Blandt andet med baggrund i at skolerne generelt oplever et stigende pres for inklusionsindsatser, særligt i indskolingen, bør det undersøges, om der er behov for noget centralt faciliteret kompetenceudvikling ift. inklusion. Udfordringen med fælles kompetenceudvikling indenfor dette felt kan være, at skolerne råder over forskellige kompetencer, viden og medarbejderressourcer, hvorfor det kan være svært at finde forløb, der giver mening for alle. Såfremt der skulle vise sig at være et behov, og kan der sammenstykkes et forløb som skolerne kan se en mening med, vil et sådant forløb kunne finansieres i regi af ministeriets pulje til kompetenceudvikling af pædagogisk personale i skolen. Forløbet vil i så fald blive igangsat i løbet af 2020, hvor der endnu er tilgængelige midler i førnævnte pulje.

Se sagsfremstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler:

- at den gennemførte evaluering og høringssvarene tages til efterretning samt at den nuværende tildelingsmodel på specialundervisningsområdet fastholdes

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om,

- at der igangsættes en analyse af takststrukturen på området

- at der udarbejdes en fælles retning for inklusionsindsatsen i Rebild Kommune

- at der arbejdes med optimering af systematik og vidensdeling ift. inklusion og visitationer

- at behovet for fælles kompetenceudvikling på skoleområdet, i forhold til inklusion, afdækkes

- at den økonomiske ramme for specialundervisningområdet drøftes, når ovenstående analyse og indsatser er udarbejdet

 Børne- og Familieudvalget, 14. august 2019, pkt. 99:

Børne- og Familieudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og byråd, at den gennemførte evaluering og høringssvarene tages til efterretning samt, at den nuværende tildelingsmodel på specialundervisningsområdet fastholdes.

Udvalget påpeger overfor Økonomiudvalg og byråd, at der har været en udgiftsstigning på området på knap 5 mio. kr. fra 2015 til 2018, som kun delvist er finansieret. Udvalget påpeger desuden, at der skal tages stilling til overført merforbrug på 2,7 mio. kr. på Kilden.  

Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om,

• at der igangsættes en analyse af takststrukturen på området
• at der udarbejdes en fælles retning for inklusionsindsatsen i Rebild Kommune
• at der arbejdes med optimering af systematik og vidensdeling i forhold til inklusion og visitationer
• at behovet for fælles kompetenceudvikling på skoleområdet, i forhold til inklusion, afdækkes