Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Grunden udgør 21.218 m2, og økonomien for det højeste købstilbud udgør følgende:

3. Købstilbud: 28 kr. pr. m2 * 21.218 m2 = 594.104 kr. ex moms mod en udgift til nedrivning på ca. 625.000 kr. ex moms medfører antagelse af dette bud et tab på ca. 30.896 kr. ex moms.

Sagsfremstilling

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning af 14. marts 2019, pkt. 66, har forvaltningen effektueret nedrivning af ejendommen, som beløber sig til ca. 625.000 kr. ex moms. Ejendommen har sideløbende været udbudt til salg på kommunens hjemmeside mangegodegrunde.dk, med mulighed for at afgive bud på henholdsvis hele grunden, den del der er beliggende i byzone eller det areal, der er beliggende i landzone. Fristen for at afgive tilbud udløb den 7. august 2019 kl. 23.59.

Efter udløb af fristen var der indkommet tre købstilbud. Indholdet heraf er som følger:

  1. Lene Sømod Flou har afgivet købstilbud på hele grunden med en pris på 200.000 kr. ex moms, eller omregnet til m2 9,43 kr. pr. m2. Lene ønsker på byzonearealet at bygge fremtidig familiebolig, og ved interesse for at bebygge yderligere dele af grunden til fx ældreboliger, er Lene også interesseret heri, jf. vedlagte købstilbud (bilag 1). På landzonearealet ønsker Lene at benytte dette til delvis beplantning med løvtræer, og evt. fortsat græsning.
  2. Sidsel Robenhagen Olesen har afgivet købstilbud på hele grunden med en pris på 12,40 kr. ex moms pr. m2. Købstilbud er vedlagt som bilag 2. Sidsel ønsker at opføre et bæredygtigt lav-energihus. Tegninger herpå er vedlagt som bilag 3. På landzonearealet vil Sidsel have et par heste til at græsse.Sidsel tilbyder at kommunen kan bruge det lave forbrug på hendes ejendom som reklame for mulighederne for bæredygtigt byggeri i Bælum.
  3. Peter Jacob Slot eller ordre har afgivet købstilbud på hele grunden med en pris på 28 kr. ex moms pr. m2. Købstilbud er vedlagt som bilag 4. Peter ønsker at opføre et bofællesskab bestående af op til seks boliger og et fælleshus/værksted. Dette vil kræve en lokalplanændring. Oplysninger og tegninger på projektet er vedlagt som bilag 5 og bilag 6.

Da højeste købstilbud er buddet fra Peter Jacob Slot eller ordre, og dette bud er væsentligt højere end de øvrige bud, har forvaltningen undersøgt mulighederne for at realisere dette projekt:

Team vej har vurderet, at der er meget dårlige oversigtforhold ved indkørslen til den eksisterende parkeringsplads. Kommende boliger skal derfor have vejadgang ved Sønderskovvej.

Sønderskovvej er imidlertid smal. Team vej har vurderet, at hvis der skal være mere end 4 boliger på ejendommen, skal der ske en udbygning af Sønderskovvej.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 238. Lokalplanen er en rammelokalplan, som udlægger ejendommen til byformål. Hvis der ønskes opført lokalplanpligtig byggeri vil det kræve udarbejdelsen af en ny lokalplan.

Afgørelse om lokalplanpligt skal træffes ud fra ansøgning om et konkret projekt. Der er en del uvisheder i forhold til projektet. Men ud fra de fremsendte ideskitser vurderes det, at der kan opføres 6 fritliggende boliger på ejendommen uden det kræver udarbejdelse af en lokalplan. Det vil dog bl.a. være en forudsætning, at området indrettes, så det er muligt at udstykke boligerne.

Team Plan er ikke 100% sikker på, at det ikke er lokalplanpligtigt. Projektet ligger lidt i en gråzone. Teamet foreslår derfor, at hvis ØK går videre med handlen, at der laves en høring af naboerne, hvor de orienteres om det ønskede projekt, og at Rebild Kommune vurderer, at det ikke kræver en ny lokalplan.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning af 14. marts 2019, pkt. 66, har forvaltningen effektueret nedrivning af ejendommen, samt udbudt den til salg i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning. På baggrund af de indkomne bud, bedes Økonomiudvalget beslutte om og hvilket bud, der skal antages, samt bemyndige borgmesteren til at afslutte handlen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Udsat.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0