Sagsfremstilling
Afskrivningerne i Regnskabsår 2020 består af forskellige uerholdelige fordringer.
I 2020 er der i alt afskrevet kr. 643.220. Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i 2018 og 2019 henholdsvis 2,3 og 1,4 mio. kr.
I det vedhæftede bilag e der en specifikation af afskrivningerne i 2020.
Den største del af årets afskrivninger består af krav, der er optaget som tilgodehavender i kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger udgør i alt kr. 428.458 (se bilag). Den type afskrivninger med de største afskrivninger er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, hvor der er afskrevet kr. 345.942.
I 2020 er der afskrevet krav på kr. 214.762, der ligger udenfor kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger er ligeledes specificeret i det vedhæftede bilag.
I den vedhæftede oversigt over afskrivninger fra debitorsystemet er der redegjort for årsagerne til afskrivning af de enkelte krav.
Afskrivningerne er opdelt på følgende kategorier:
- Bortfald, hvor der sker afskrivning i henhold til servicelovens bestemmelser. Det omfatter kontanthjælp, hvor det sker afskrivninger af kravet efter 3 år, hvis ikke der er påbegyndt en tilbagebetaling.
- Afskrivning ved konkurs eller gældssanering.
- Boudlæg, hvor kravet er mod et dødsbo. Her gælder, at krav skal afskrives, hvis værdierne i et dødsbo er under kr. 44.000,-
- Forældelse, her afskrives kravet ifølge forældelsesloven fra 2013. Det vil sige, at kravet som udgangspunkt forældes efter 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Andre bestemmelser kan f.eks. være, der er udstedt et gældsbrev, kravet er anerkendt skriftligt, eller at der forligger en dom. I disse tilfælde er forældelsesfristen 10 år.
- Afskrivninger ved SKAT. Her er det SKAT der afskriver på de krav, som Rebild kommune har sendt til inddrivelse hos SKAT.