Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 0.4.1. T1 - tillæg 1 til lokalplan 0.4.1. for golfbane ved Gerdingvej, Skørping har været i offentlig høring i 4 uger. Oversigtskort er i bilag 1. Forslag til lokalplan i bilag 2.


Lokalplanen giver mulighed for at Rold Skov Golfklub kan etablere overdækning over udslagsstederne på driving range samt yderligere byggeri i forbindelse med klubhus. Med lokalplanens vedtagelse ophæves det eksisterende lokalplantillæg 0.4.3.


I høringsperioden er der kommet 2 høringssvar, som omhandler afskærmning for naboer på Sejlstrup Hedevej samt fastholdelse af et friareal langs med Sejlstrup Hedevej. Høringssvarene er i bilag 3 og er kommenteret i bilag 4.


Jordvold til afskærmning

Høringssvaret omhandler et ønske om at fastholde krav om etablering af en jordvold langs med Sejlstrup Hedevej, der afskærmer naboer fra øvebanen, som er fastsat i eksisterende lokalplan 0.4.3.

Forvaltningen vurderer, at en jordvold kan afskærme naboer langs den del af lokalplangrænsen, som kan anvendes til øvebane i denne lokalplan uden at være til hinder for brugen af øvebanen.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres ved at tilføje bestemmelse om etablering af en jordvold langs den del af området, der kan anvendes til øvebane på baggrund af høringssvaret.


Åbent udsigtsareal

Høringssvaret omhandler ønske om et friareal i sydøstlig del af lokalplanområdet. Arealet er udpeget i eksisterende tillæg 0.4.3., hvor det skal friholdes fra bebyggelse, vejanlæg og golfbane.

Forvaltningen vurderer, at et friholdt areal ikke vil være til gene for golfbanen, da området ikke med lokalplanen tænkes anvendt til andre formål. Et friareal vil sikre en god afstand til nabo.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så bestemmelsen om det friholdte areal overføres fra lokalplan 0.4.3. til den nye lokalplan.


Farve på overdækning

Høringssvaret omhandler ønske om, at overdækningen skal fremstå i grønne farver i stedet for enten sortmalet eller i træets naturlige farve, som lokalplanen giver mulighed for.

Forvaltningen vurderer, at sort eller træets naturlige farve vil fremstå mest diskret og naturligt i landskabet. Grønne nuancer kan let stå ud og fremstå meget synlig, da naturens grønne farver varierer i løbet af året, og derfor er svære at matche.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.


Hegn

Høringssvaret omhandler ønske om at der ikke må opstilles hegn eller afskærmning, som kan hindre frit udsyn i landskabet.

Forvaltningen vurderer ikke, at hegn vil være ønskeligt i området af landskabsmæssige hensyn.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så der tilføjes bestemmelse om, at der kun må opføres hegn i direkte tilknytning til bebyggelsen, dog ikke på driving range.


Ændringerne medfører ikke supplerende høring.


Friarealet og jordvolden fremgår af forslag til ændrede kortbilag, som er i bilag 5.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til tillæg 1 til lokalplan 0.4.1 har været i offentlig høring i 4 uger. Der er modtaget 2 høringssvar. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Beslutning

Godkendt.


Bruno Nielsen og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vedtage forslag til Affaldsplan 2021-26

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 262:

Indstilles godkendt.

Input fra høringssvar indarbejdes i den fremadrettede kommunikationsindsats.

Udkast til Affaldsplan er vedhæftet som bilag.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 310:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Rebild Byråd godkendte på mødet den 25. august 2021, at forslag til Rebild Kommunes affaldsplan 2021-2026 blev sendt i offentlig høring. Offentligheden skal, jf. affaldsbekendtgørelsen, have mulighed for at udtale sig, inden kommunen vedtager sin affaldsplan.


Affaldsplanen har efterfølgende været i offentlig høring i 8 uger til den 1. november 2021. Forvaltningen har modtaget hele 22 høringssvar, som er en rigtig flot respons.

Alle høringssvar er gengivet i Bilag 1 og forvaltningens bemærkninger i Bilag 2.


De fleste kommentarer handler om bekymring for indførsel af 14 dages tømning og særligt 14 dages tømning af madaffald.


Høringssvarene har ikke medført ændringer i affaldsplanen, men forvaltningen er meget opmærksom på at imødegå de bekymringer og ideer, der udtrykkes. Vi er meget opmærksomme på at det kræver en tilvænning, når der indføres en ny sorteringsordning med ny tømmefrekvens, og forvaltningen går derfor i gang med detaljeret planlægning af udrulning og af kommunikationsindsatsen, når den nye Affaldsplan er godkendt.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Affaldsplan 2021-26 har været i offentlig høring i 8 uge og planen skal endeligt vedtages af Byrådet.

Beslutning

Godkendt.


Bruno Nielsen og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 341 sendes i offentlig høring i 5 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 272:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 297:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0