Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Økonomi

Forvaltningen forslår, at udvalgets månedlige økonomiopfølgninger justeres i form og indhold. Økonomiopfølgningerne vil med ændringen:

  • få et øget strategisk fokus
  • medvirke til afbureaukratisering og forenkling

Med en forenklet økonomiopfølgning holdes fokus på de overordnede resultatområder i budgettet, og det bliver muligt at holde det strategiske og styringsmæssige fokus på de områder, der kræver handling. På ældreområdet vil der forekomme større afvigelser på institutionsniveau, f.eks. i forbindelse med borgeres dødsfald eller nye borgere, som kræver omfattende omsorg og pleje. Disse afvigelser kan ikke undgås og vil vise udsving mellem månederne, når resultatet præsenteres, som tilfældet har været indtil nu.

Med et generelt fokus på afbureaukratisering i forvaltningen vil en forenkling af økonomiopfølgningerne spille en rolle i dette og heraf afledt, hvordan forvaltningens ressourcer bruges.

Det nuværende mere detaljerede format vil fortsat blive anvendt ved de 4 årlige økonomivurderinger og udvalget vil fortsat få præsenteret nøgletalsrapporterne hver måned.

Nedenfor ses hvordan økonomiopfølgningen udarbejdes fremadrettet:

Nedenfor ses en plan over på hvilke udvalgsmøder udvalget præsenteres for hhv. økonomiopfølgninger, økonomivurderinger mv.

Der sker ingen ændring i budgetopfølgningen fra forvaltningens side overfor driftsvirksomheden.

Sagsfremstilling

Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget pr. 31. december 2023, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser.

Økonomiopfølgningen viser et samlet forbrug på 275,3 mio. kr., hvilket svarer til et forventet merforbrug på 11,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler. Der blev fra regnskab 2022 overført et merforbrug på 1,0 mio. kr.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomiopfølgning, som er vedlagt som bilag.

Der er ligeledes vedlagt nøgletal for hjemmeplejen, ældrecentrene og sygeplejen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøfter økonomiopfølgning.

Resume

Økonomiopfølgningen ultimo december 2023 for Pleje og Omsorg viser et forventet regnskab på 275,3 mio. kr. Det korrigerede budget er til sammenligning på 264,7 mio. kr. inkl. overførsler. Det giver et forventet merforbrug på samlet 11,2 mio. kr. (inkl. afrundinger). Derudover præsenteres et nyt layout for fremtidige økonomiopfølgninger som led i arbejdet med afbureaukratisering i forvaltning.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Sagsfremstilling

1. Årligt råderum

I budgetproceduren har byrådet vedtaget, at der årligt i første halvår udarbejdes et råderumskatalog for hvert fagudvalg. Det giver fagområderne mulighed for at arbejde langsigtet og strategisk med råderum. Ideelt skal der hvert år kunne indfris et råderum, som konsekvens af langsigtede planer.


Det er målet, at råderumsarbejdet tager udgangspunkt i et udviklings- og investeringsperspektiv, der sigter mod at gentænke velfærden og fremtidssikre kommunens drift. Eventuelt via samarbejde på tværs af kommunens fagområder eller brug af investeringsmodeller.


Formål med råderum:

Formålet med råderummet er proaktivt at realisere et råderum baseret på grundigt forarbejde til:

  1. At imødegå en eventuel ubalance i kommunens økonomi i forlængelse af regeringsaftalen
  2. Investering i initiativer der forventes at give afkast over tid
  3. Konsolidering af kommunens økonomi
  4. Omprioritering mellem fagområder og styrkelse af udvalgte områder.


Da kataloget skal dække de kommende 4 års budgetlægning, er der mulighed for at arbejde med et langsigtet perspektiv.


Det er vedtaget, at der laves et katalog på 8 mio. kr. årligt. Økonomiudvalget vil på mødet d. 14. februar 2024 behandle fordeling af råderumsopgaven.


  • Udvalget bedes behandle opstart af udarbejdelse af et råderumskatalog.


2. Dialog og kommunikation med borgere og civilsamfund

Aktuelt inddrages borgere via råd og nævn i udarbejdelse af budgettet. Byrådet har vedtaget, at det skal overvejes om, og i givet fald hvordan borger og civilsamfund inddrages i budgetlægning, med sigte på at styrke borgernær dialog og kommunikation.


  • Udvalget bedes drøfte og beslutte processen omkring inddragelse.


3. Drift

Udgangspunktet for budgetdrøftelserne er de aktuelle driftsrammer i det vedtagne budget 2024-2027.


Fagudvalgene har ansvar for at sikre budgetoverholdelse inden for eget fagområder, jf. kommunens økonomiske politik. Eventuelle nye budgetforslag skal som udgangspunkt finansieres via omprioritering indenfor udvalgets samlede budget. Eventuelle forventede merudgifter skal imødekommes med handleplaner.


  • På den baggrund bedes fagudvalget drøfte og eventuelt beslutte behovet for initiativer på driften.


4. Anlæg

Udgangspunktet for budgetlægning af anlæg er den aktuelle byrådsvedtagne 10-årige investeringsoversigt, der dækker perioden 2023-2032.


Såfremt der ønskes nye anlæg, skal det samtidig overvejes hvilke anlæg, der skal udgå af budgettet eller tidsforskydes i den 10-årige investeringsoversigt.


  • På den baggrund bedes fagudvalget drøfte eget anlægsbehov.



Styrke det langsigtede perspektiv til realisering af konkrete projekter og initiativer

I budget 2024-2027 vedtog byrådet at igangsætte en proces der skal sikre en direkte styringssammenhæng mellem det langsigtede perspektiv for Rebilds udvikling og den konkrete budgetlægning. Heri indgår en ambition om langsigtet dimensionering af dagtilbud, skoler, idrætsfaciliteter, infrastruktur, ældreområdet m.v. som skal indgå i den 10- årige investeringsoversigt. Da forvaltningen vil fremlægge et forslag til en styrket styringskæde for økonomiudvalget i løbet af første kvartal 2024, vil forslaget formentlig påvirke budgetprocessen allerede fra budget 2025-2028.


Den videre proces

Ifølge budgetprocessen skal budgetforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning. Der anvendes en skabelon, for at sikre ensartet materiale.

Indstilling

Med baggrund i byrådets beslutning den 25. januar 2024 pkt. 2 drøftes det, hvordan der skal arbejdes med budgettet frem til maj. Herunder råderumskatalog, eventuel dialog og kommunikation med borgere og civilsamfund, drift, anlæg samt styrket langsigtet styring.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 6. februar 2024, pkt. 11:

Oplæg ”Temadrøftelse Budget 2025” gennemgået, kommenteret og drøftet.


Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 15:

Udvalget gennemgik den samlede økonomi på TMU-området. Det blev aftalt, at forvaltningen på kommende møder fremlægger oplæg til råderum.

Monsido - statistik

Cookieinformation