Baggrund
Skole- og dagtilbudsområdet er udfordret af stigende udgifter til specialiserede indsatser for de børn og elever, der har behov for et særligt tilbud enten i almenmiljøet eller i et specialtilbud. Det udfordrer både økonomien og muligheden for at sikre alle børn og unge i Rebild Kommune et godt skole- og dagtilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området. Derfor besluttede Børne- og Familieudvalget på deres møde d. 8. juni 2022 at anmode om en analyse af skole- og dagtilbudsområdet, som skulle indeholde modeller for tildeling, socioøkonomi, specialundervisning, indskoling, specialtilbud, ledelse og PPR. Analysen skulle både sikre udviklingsmuligheder og afdække økonomisk potentiale til at imødegå de konkrete økonomiske udfordringer. Analysen blev præsenteret for byrådet i marts 2023 og har siden været drøftet politisk frem mod indgåelse af budgetaftalen i oktober 2023.Budgetaftale
Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet i kommunen. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og specialtilbud. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle, herunder at området løftes med fokus på inkluderende indsatser og specialpædagogiske kompetencer, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i almenområdet i skole og dagtilbud med tidlig og tilstrækkelig hjælp og støtte.
Skole- og dagtilbud organiseres fremadrettet i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. De tre skolenetværk består hver af tre skoler/distrikter:
- Skørping Skole, Skolen i Kilden og kommende ny skole i Støvring
- Karensmindeskolen, Sortebakkeskolen og Haverslev Skole
- Bavnebakkeskolen, Suldrup Skole og Øster Hornum Skole
Derudover etableres en struktur på specialområdet, som sikrer specialtilbud i alle tre skolenetværk med henblik på et tættere samarbejde og kobling mellem almen- og specialområdet. Formålet er i højere grad at sikre specialkompetencer lokalt, som kan understøtte udviklingen af specialpædagogiske kompetencer på almenområdet generelt. Derudover vil placering af specialtilbud lokalt i netværkene potentielt kunne mindske befordring.
Ambitionen jf. Udviklingsplanen er at udvikle og investere i almenområdet over en årrække, så der på sigt vil være et mindre behov for specialtilbud, end der er i dag. Strukturen på specialområdet skal justeres i takt med udviklingen af almenområdet. Med udviklingsplanen skal der placeres specialtilbud, så der er mulighed for at skabe synergi mellem almenområdet og specialområdet til gavn for børn, unge og medarbejdere. Jævnfør budgetaftalen etableres et nyt specialtilbud på Suldrup Skole, sådan at der fremadrettet vil være en specialafdeling i hvert netværk, og der udarbejdes nye målgruppebeskrivelser for specialtilbuddene. Målgruppebeskrivelserne vil definere de nye specialtilbud i kommunen, som anvendes til visitation af elever.
Med budgetaftalen blev det samtidig vedtaget at sende forslag om nedlæggelse af specialskolen Læringscenter Himmerland i høring. Forslaget medfører en flytning af P-sporet. En del af den oprindelige udviklingsplan var at flytte P-sporet/elever i denne målgruppe fra Læringscenter Himmerland til Suldrup Skole.Beslutningen vedrørende Læringscenter Himmerlands vedtages endelig d. 29. februar. De følgende forslag er derfor udarbejdet med forbehold for, at beslutningen vedrørende Læringscenter Himmerland har betydning for de respektive forslag. Eleverne tilknyttet den eksterne skolestue på Specialbørnehjemmet afdeling Kvisten, som i dag varetages af Læringscenter Himmerland, vil fortsat være en målgruppe, som varetages i Rebild Kommune. Den endelig placering og organisering af dette tilbud afklares efter beslutningen om forslag.Proces og kvalificering
Udarbejdelse af forslag til nye målgruppebeskrivelser for specialtilbud har pågået siden vedtagelsen af budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge, som løbende har involveret relevante aktører. Der har været afholdt et dialog-/kvalificeringsmøde med repræsentanter fra skolerne, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og Handicaprådet. Derudover har skole- og mellemledere været involveret på ledermøder i november-december, hvor de har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. PPR har tilsvarende bidraget til forslagene. Derudover har repræsentanter i forvaltningen deltaget på Handicaprådets møde den 14. december 2023.
Interessenterne på området har både været involveret i udviklingen af forslag og været med til at kvalificere de forskellige forslag til organisering af specialtilbud og målgruppebeskrivelser ved at udfolde de respektive forslags potentialer og udfordringer. Disse fremgår i bilag under hvert forslag. Det har været særligt prioriteret blandt de involverede, at der sikres bæredygtige specialtilbud (tilbud af en vis volumen), og at der er tale om en langsigtet forandring, og derfor vil der gå år før potentialerne ved forslagene forventes at få effekt.Formål med ny organisering af specialtilbud og målgruppebeskrivelser
Udgangspunktet for de følgende forslag har i hele processen været følgende målsætninger fra udviklingsplanen:
- Specialtilbud og specialkompetencer tættere på almenområdet
- Specialtilbud i alle skolenetværk
- Visionen om færre børn i specialtilbud i 2030
- Reduktion i kørselsudgifter
På den baggrund fremlægges tre forslag til organisering af specialtilbud og målgruppebeskrivelser for tilbuddene.
Forslag til nye målgruppebeskrivelser
Indledningsvis blev der udarbejdet et udkast i forvaltningen (Forslag A). Forslaget blev udarbejdet direkte med afsæt i udviklingsplanen med henblik på dialog og yderligere kvalificering fra områdets interessenter. I den efterfølgende proces blev der udarbejdet yderligere to forslag (Forslag B og Forslag C). Disse forslag blev udviklet som alternativer til Forslag A.
- Forslag A prioriterer at skabe specialtilbud i hver af de tre netværk med henblik på
at understøtte samarbejde og videndeling mellem almen- og specialområdet qua den umiddelbart større nærhed og dermed mindske transportudgifter. Her vil der være behov for at oprette nye tilbud og udfase/flytte eksisterende.
- Forslag B prioriterer specialisering og bæredygtighed i specialtilbuddene og vil have behov for at oprette nye tilbud og omstrukturere nuværende tilbud samt iværksætte yderligere tiltag for at sikre samarbejde og videndeling på tværs af almen- og specialområdet. Endelig rummer forslaget ikke optimeringer i forhold til transport.
- Forslag C prioriterer at sikre stabilitet på specialområdet og bruge ressourcerne på at udvikle almenområdet. Her vil der ligeledes være behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre øget samarbejde og videndeling mellem almen- og specialområdet
og rummer ikke umiddelbare optimeringer i forhold til transport.
Hvert forslag er udfoldet i respektive bilag (Bilag 1, 2 og 3). Hvert bilag indeholder: ‘Forudsætninger og kort beskrivelse’, ‘Målgruppebeskrivelser’, ‘Organisering’, ‘Potentialer og udfordringer’ samt beskrivelse af ‘Overgang til den nye organisering’. For alle forslagene gør det sig gældende, at der vil være fokus på at skabe gode overgange i praksis på et område, hvor eleverne kan have behov for ekstra tilvænning og indkøring. Forslagene er udarbejdet med et langsigtet perspektiv, og flere af de forventede potentialer vil først kunne realiseres efter en årrække.Forpligtelser for specialtilbud og netværk
Forslag A forventer tættere samarbejde og gensidig forpligtelse qua organiseringen af specialtilbuddene i netværk. Uden den organisatoriske ramme for tættere samarbejde vil det være særligt vigtigt i Forslag B og C at være opmærksom på en række forpligtelser, som skal sikre det tættere samarbejde. Uanset forslag vil det dog være nødvendigt at forpligte skoler og specialtilbud på øget samarbejde og kompetenceudvikling:
Netværk og specialtilbud er forpligtet på:
- at der arbejdes systematisk med videndeling og erfaringsudveksling på tværs af almenområdet og specialtilbud i netværket.
- at medarbejdere fra specialtilbud indgår i særlig tilrettelagte forløb på skoler i netværket.
- interne opkvalificeringsdage, hvor medarbejdere fra special opkvalificerer medarbejdere i almenområdet.
- Skoleudviklingssamtaler med fokus på koblingen mellem special- og almenområdet.
Derudover er der i kvalificeringsprocessen udarbejdet en række yderligere initiativer, som vil indgå i prøvehandlinger og implementeres.
Takster og visitationsprocedure
Der vil være behov for at justere taksterne for specialtilbud efterfølgende med afsæt i det forslag, der vedtages.Den gældende visitationsprocedure fremgår af styrelsesvedtægtens bilag 5. Det vurderes i foråret 2024, om der er behov for at ændre visitationsproceduren som følge af evt. nye målgruppebeskrivelser og organisering af specialtilbud.Høring
Forvaltningen foreslår, at forslag til nye målgruppebeskrivelser for specialtilbud sendes i høring i perioden fra den 11. januar til 25. januar 2024 kl. 9.00, så sagen kan politisk behandles den 7. februar 2024.
Der er planlagt et informationsmøde den 11. januar, hvor materialet præsenteres for høringsberettigede parter. Den korte høringsperiode er efter aftale med skolelederne.
Genoptaget sag efter høring
Der er indkommet 18 høringssvar.
Det fremhæves i høringssvarene, at specialområdet generelt er udfordret, fordi skoleområdet generelt er underfinansieret. Løsningen vurderes generelt ikke at være en omorganisering af specialområdet. Medarbejderne gør i dag en stor indsats med inklusion, og derfor vil yderligere inklusion stille krav om yderligere investering og kompetenceudvikling. En stor del af høringssvarene påpeger, at store forandringsprocesser, som en omstrukturering af specialområdet med særligt sårbare elever er, vil kræve energi og ressourcer fra området. Der er en bekymring for kommunens mulighed for at fastholde de nuværende fagligt højt specialiserede tilbud med kompetent personale i tilfælde af en omorganisering. Det pointeres at være vigtigt, at der afsættes midler til en evt. flytning af specialtilbuddene og midler til nyetablering, så det ikke tages fra almen-skolernes budgetter.
I flere høringssvar stilles der spørgsmålstegn til, hvordan en tættere kobling af almen og specialområdet i praksis skal realisere målsætningerne i udviklingsplanen. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan en omorganisering af specialområdet vil kunne medføre den ønskede effekt på praksis i almenområdet, som ønskes med visionen om færre visiteringer til specialtilbud. Der efterspørges konkret udvikling og initiativer på almenområdet - muligvis også på dagtilbudsområdet. Forvaltningen bemærker hertil, at udvikling af almenområdet er det primære fokus i udviklingsplanen, og at arbejdet med udvikling af almenområdet pt. er i sin opstartsfase og vil blive udfoldet i løbet af 2024 med implementering frem mod 2030.
I nogle høringssvar savnes faglige belæg for at oprette specialtilbud i alle netværk, og at evt. fordele herved ikke opvejer omkostningerne ved den omorganisering, ændringer medfører. Desuden peges der på, at en overgangsperiode med oprettelse af nye specialtilbud samtidig med udfasning af eksisterende, vil være en dyrere løsning uden sikkerhed for en besparelse i sidste ende. Et høringssvar sætter spørgsmålstegn ved det forhold, at der alene i Forslag B pointeres, at eleverne vil miste kontakt til nærmiljøet - det er i stedet vurderingen, at dét gør sig gældende for alle forslag. Derudover pointeres det, at hvis besparelse på befordring er en primær målsætning, bør alle specialtilbud placeres i Støvring, hvor der er flest elever, og hvor de bedste offentlige transportmuligheder er.
Det fremhæves eksplicit i flere høringssvar, at bæredygtighed/en vis volumen i specialtilbuddene er afgørende for at sikre kvalitet.
Nogle høringssvar påpeger, at processen bag udarbejdelsen af forslagene har været for hurtig, og at der er behov for yderligere kvalificering, inden der kan gives kvalificeret høringssvar og beslutning. Flere indstiller, at nærværende proces specifikt bør sættes i bero, og at området generelt gives ro og stabilitet, samt at der i stedet udvikles en mere detaljeret plan.
Flere høringssvar fremhæver det gode samarbejde med PPR, som ønskes fortsat men i et endnu tættere, lokalt samarbejde.
Endelig er der nogle høringssvar, der påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at beslutningen vedrørende Læringscenter Himmerland behandles sideløbende.
I det følgende redegøres der for de bemærkninger mv., som er fremkommet i høringssvarene, som går specifikt på de tre forslag:
Forslag A
Argumenter for: Specialpædagogiske tilbud og kompetencer i hvert netværk er en fordel, fordi muligheden for at eleverne kan bibeholde kontakten til lokalmiljøet er vigtig. Derfor vil det være vigtigt med mulighed for at visitere til et tilbud, der ligger tæt på skolen (distriktsskolen red.). De mindre skoler kan profitere af specialpædagogiske kompetencer i netværket. 2 høringssvar vurderer, at Forslag A (eller B) har størst potentiale i forhold til vision/udviklingsplan.
Argumenter imod: Vil medføre en større forandringsproces, som vil kræve energi og ressourcer (både medarbejdere og økonomi). Hvis specialtilbud skal oprettes i alle netværk, bliver der meget få børn i hvert enkelt tilbud, det har negative konsekvenser for muligheden for spejling, specialist-kompetencer, muligheden for undervisningsdifferentiering, forringede vilkår og dermed elevernes trivsel, rekruttering. Samlet set sårbare specialtilbud - særligt i forhold til sygdom/fravær for en elevgruppe, som har behov for kendte voksne og struktur. Det kræver en vis volumen for at kunne differentiere indsatsen for den enkelte elev og en vis volumen for at sikre, at de rette kompetencer er til stede, hvilket kan frygtes i dette forslag.
Forslag B
Argumenter for: Specialpædagogiske tilbud og kompetencer i hvert netværk er en fordel, fordi muligheden for, at eleverne kan bibeholde kontakten til lokalmiljøet, er vigtig. Derfor vil det være vigtigt med mulighed for at visitere til et tilbud, der ligger tæt på skolen (distriktsskolen red.). De mindre skoler kan profitere af specialpædagogiske kompetencer i netværket. 2 høringssvar vurderer, at Forslag B (eller A) har størst potentiale i forhold til vision/udviklingsplan.
Argumenter imod: Vil medføre en større forandringsproces, som vil kræve energi og ressourcer (både medarbejdere og økonomi). Forslaget vurderes at være behæftet med store mangler. Primært fordi tilbuddet vil splitte autisme- og adhd-tilbud op. Det udfordrer de mange børn, som har dobbeltdiagnoser. Negativ betydning for rekrutteringsmuligheder.
Forslag C
Argumenter for: Betyder ro og stabilitet på området, fordi det ikke indebærer en større forandringsproces, hvormed der i stedet kan lægges energi og økonomi i udvikling af almenområdet. Den mest bæredygtige praksis sikres, og den høje faglige kvalitet vedholdes. Det vurderes at være en mere langtidsholdbare løsning i stedet at udfase de eksisterende tilbud i takt med at behovet herfor minimeres. Model C vurderes at være bedst for både elever og medarbejdere i såvel almen som specialtilbud. Forslag C vil understøtte fastholdelse af den høje faglighed, vi har i specialtilbuddene.
Argumenter imod: Uhensigtsmæssigt at bevarelsen af AK-tilbuddet gøres afhængigt af beslutninger vedr. Læringscenter Himmerland med henblik på at sikre tilbud i alle netværk, som der mangler argumenter bag.
NB: Hvis der træffes beslutning om Forslag C, vil der skulle træffes beslutning om etablering af specialtilbud på Suldrup Skole jf. s. 4 i Forslag C afhængig af beslutningen om Læringscenter Himmerlands fremtid.
Samlet set er der 10 ud af de 18 høringssvar, som peger på hvilket forslag, de vil anbefale. Heraf foretrække 8 høringssvar Forslag C, og 2 høringssvar foretrækker Forslag A eller B. De resterende 8 høringssvar peger således ikke på, hvilket forslag de foretrækker.
Sortebakkeskolens bestyrelse og MED-udvalg peger på forslag C med det ændringsforslag, at såfremt Læringscenter Himmerland nedlægges, så oprettes tilbuddet på to matrikler (Sortebakkeskolen og Terndrup Skole), som en del af de to skolers eksisterende specialtilbud med henblik på at minimere frit skolevalg til andre kommuner fra elever i den sydlige del af kommunen. Det forventes at forbedre økonomi og transportudgifter.
I relation til oprettelse af tilbud tilsvarende det nuværende på Kollegievejen, anbefaler Skolelederforeningen, at muligheden for et tværkommunalt samarbejde overvejes med henblik på at sikre en tilstrækkelig kapacitet til at skabe et bæredygtigt og højt specialiseret tilbud. Bestyrelsen på Læringscenter Himmerland opfordrer i den sammenhæng til at udvide målgruppen til også at omfatte lettere mentalt retarderede elever (udover normalt eller høj begavede), med henblik på at sikre en mere inkluderende tilgang.
Kilden Børne- og Ungeunivers påpeger specifikt i forhold til Forslag B, at såfremt der arbejdes videre hermed, så bør 'målgruppe 1' udvides fra 7.-10. klasse til at dække elever fra 0.-10. klasse med henblik på forebyggelse. Derudover peger de på, at der bør være specialtilbud i alle netværk, hvilket også kan være med til at sikre en minimering af transportudgifterne. Derudover fremhæver Kilden forslag om at afdække mulighederne for et EUD-tilbud for udskolingen i forhold til at nå i mål med ambitionen for 2030 evt. i et tværkommunalt samarbejde. Forvaltningen gør opmærksom på, at der pt. er en sag i Beskæftigelsesudvalget om EUD.
Suldrup Skole anbefaler, at ved en evt. beslutning om omorganisering af specialområdet overvejes en kortere indkøringsperiode med blik for bæredygtigheden af tilbuddene (minimering af 'to-spor'/overgangsperiode).