Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af aktiviterne fremgår af de løbende økonomiopfølgninger.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet kvartalsrapport for 1. kvartal 2016 for UU. De aktuelle tal i rapporten er trukket fra UU's database den 16. maj 2017. Rapporten er en del af den lovbundne kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen.

I rapporten gives en status over uddannelses- og øvrige aktiviteter for målgrupperne 15-17-årige og 18-29-årige. Rapporten er vedlagt som bilag.

Som hovedresultat kan fremhæves, at knap 96% af kommunens 15-17 årig er i gang med enten grundskole eller en ungdomsuddannelse, hvilket er på niveau med seneste kvartalsrapport.

Endvidere viser rapporten en opgørelse over, hvor mange unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse i 1. kvartal 2017. Der har været 57 afbrud fra ungdomsuddannelser.  Der har b.la. været 34 afbrud fra erhvervsuddannelserne, hvoraf 21 eleverne efterfølgende har genoptaget deres erhvervsuddannelse f.eks. er påbegyndt hovedforløb.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Rebild Kommune (herefter UU).

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Udgifterne afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Sagsfremstilling

Det er et mål i Rebild Kommunes Integrationspolitik, at 70 % af kommunens integrationsborgere bosættes permanent inden for 6 måneder, hvor der er transportmuligheder og tilgodeser behov for adgang til daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og fritidsaktiviter. I december 2016 havde 67 % fået tildelt permanent bolig inden for 6 måneder fra ankomst. Ultimo maj 2017 havde 87,1 % fået anvist permanent bolig inden for 6 måneder fra ankomst. 7 personer har afvist anvist bolig, 2 af dem har efterfølgende selv fundet en bolig. Flygtningene er boligplaceret i 11 forskellige byer i Rebild Kommune.

Målsætningen gælder for de flygtninge, Rebild Kommune har pligt til at anvise permanent bolig, hvilket ikke omfatter flygtninge, der kommer i forbindelse med familiesammenføring. Kvoten for 2017 er væsentligt nedsat til 29 personer. Seneste udmelding var 66 personer.

Forvaltningen har et godt samarbejde med boligforeninger og private udlejere i Rebild Kommune, hvorfor det i højere grad er lykkedes med at anskaffe boliger til enlige flygtninge, hvilket tidligere var en udfordring grundet den lave integrationsydelse samt antallet af nyankomne flygtninge.

Midlertidig bolig

Forvaltningen tog den rømmede del af Nørager Ældrecenter "Pyramiden" i anvendelse i februar 2017 som midlertidige boliger, hvor der var en forventning om, at Rebild Kommune skulle modtage et større antal flygtninge. Udover Pyramiden er der midlertidig bolig i Jernbanegade 18 a samt i ældreboliger på adresser i Terndrup, Nørager og Suldrup. Grundet ændret behov for midlertidige boliger er to lejemål af ældreboligerne opsagt, og der forventes at blive opsagt flere på grund af de ændrede forudsætninger. Blandt andet er lejemålene i Nørager opsagt med henblik på at understøtte den geografiske spredning i kommunen.

Etablering

I bosætningsprogrammet indgår forskellige modulpakker, og hvad der er obligatorisk og valgfrit. Der er med programmet et ønske om, at flygtningene i højere grad tager del i de praktiske gøremål ved boligplaceringen, herunder større medindflydelse og ansvar for indkøb af etablering. Forvaltningens erfaring er, at flygtninge, der enten bliver familiesammenført eller som har boet i midlertidig bolig inden anvisningen af permanent bolig, selv sørger for indkøb af de valgfrie moduler. Nyankomne flygtninge, der anvises permanent bolig fra ankomst tidspunktet ønsker i højere grad forvaltningens hjælp til indkøb og andre praktiske gøremål.

Forvaltningen havde en forventning om, at der skulle indkøbes større partier til senere uddeling. Grundet de ændrede kvotetal har forvaltningen ikke foretaget denne investering.

Bosætningsprogrammet er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i december 2016 bosætningsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte med ønske om en status på programmet i juni 2017. Bosætningsprogrammet er en indsats under Rebild Kommunes samlede Integrationspolitik, og sætter en række etiske og økonomiske retningslinjer i forhold til Rebild Kommunes serviceniveau ved bosætning af flygtningene. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om status.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0