Med aftalen får offentlige og private virksomheder bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og der skabes bedre rammer for, at arbejdsstyrkens kompetencer kommer på omgangshøjde med de forandringer, der sker på arbejdsmarkedet.
Den indgåede aftale løber over fire år (2018 - 2021).
Hovedelementerne i trepartsaftalen er:
Over 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet: Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil oprette en omstillingsfond målrettet ufaglærte og faglærte, der understøtter mobilitet på arbejdsmarkedet ved at flere beskæftigede tager jobrettet efter- og videreuddannelse enten i deres fritid eller arbejdstid. Omstillingsfonden giver således ufaglærte og faglærte bedre mulighed for at foretage sporskifte og uddanne sig på eget initiativ.
Pulje til opsøgende arbejde: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at afsætte 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmarked vedrørende mangel på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne. Den opsøgende indsats skal sikre, at flere – særligt blandt ufaglærte, der mangler basale færdigheder i bl.a. læsning, skrivning og regning – vælger at tage efteruddannelse.
Styrkelse af basale færdigheder og øget brug af screeninger: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at løfte de basale færdigheder hos den voksne del af befolkningen. Det skal ske ved at give bedre mulighed for læse-, regne- og skriveundervisning samt øget brug af fællesscreeninger på virksomheder. Forberedende Voksenundervisning (FVU) udvides med fagene FVU-digital og FVU-engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb. Der afsættes ca. 60 mio. kr. til indsatsen.
420 mio. kr. til at styrke kvaliteten på AMU: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at styrke kvaliteten af AMU-kurser ved at hæve taksterne og afsætte en kvalitetspulje til AMU. Takstforhøjelserne vil udover at styrke kvaliteten af undervisningen også understøtte sikkerheden for, at udbudte kurser gennemføres som planlagt.
Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: Regeringen og arbejdsmarkedet parter ønsker at øge det økonomiske incitament til at deltage på AMU-kurser. Det skal ske ved at hæve VEU-godtgørelsen i en periode på fire år fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats. Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hæves fra 80 til 100 procent for deltagere i grundlæggende læsning og regning.
Udvikling af videregående VEU og styrket brug af realkompetencevurderinger: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker en sammenhængende indsats på videregående VEU, der understøtter et responsivt system, og sikrer, at kursisters erhvervede kompetencer bliver anerkendt. Der iværksættes et udviklingsprogram for videregående VEU, der skal sikre, at systemet kan følge den hastige omstilling af både det private og offentlige arbejdsmarked – bl.a. som følge af digitalisering og andre teknologiske påvirkninger – og de nye kompetencebehov udviklingen afføder. Der afsættes 5. mio. kr. årligt til udviklingsprogrammet.
Et mere professionelt AMU med øget fleksibilitet, afprøvning af læring gennem test og friere adgang til at udbyde AMU: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at give friere rammer for at tilpasse kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes behov. Samtidig skal det være lettere for AMU-kursisterne at dokumentere deres kompetencer ved at indføre afsluttende test/prøver på offentligt udbudte AMU-kurser. Der er endvidere enighed om, at det skal være lettere for private leverandører at udbyde AMU.
Én indgang til VEU-systemet: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at etablere én indgang til vejledning, tilmelding og søgning af godtgørelse til voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det skal gøre det nemt for den enkelte medarbejder og arbejdsgiver at finde information og vejledning om relevante efteruddannelsestilbud og ansøge om virksomhedernes VEU-godtgørelse.
Fleksibelt VEU-bidrag og tilbagebetaling af 680 mio. kr. til virksomhederne: Finansieringen af VEU-godtgørelsen er i dag præget af ubalancer, hvilket har resulteret i, at der er oparbejdet en arbejdsgiverfinansieret opsparing. Regeringen og arbejdsmarkedets sparter er enige om at tilbagebetale 680 mio. kr. til de private arbejdsgivere og offentlige virksomheder inden udgangen af 2017. Der er endvidere enighed om at indføre et fleksibelt VEU-bidrag, så udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid. Indførelsen af et fleksibelt VEU-bidrag kan isoleret set indebære, at bidragene vil blive nedsat med cirka 190 kr. pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr.
Specielt i forhold til beskæftigelsesindsatsen er det værd at bemærke, at aftalen peger på koordination og aktørsamarbejde og behov for, at der i højere grad sker en koordinering af virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og jobcentrenes og a-kassernes uddannelsesindsatser for ledige.
Der er således behov for at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet, således at det aktuelle behov for VEU imødekommes. Det drejer sig bl.a. om på at styrke samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder, regionale vækstfora og VEU-udbydere (almene, erhvervsrettede og videregående) i forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsudfordringer.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om, at:
- Der afsættes 25 mio. kr. årligt i aftaleperioden. Regeringen og arbejdsmarkedets parter udarbejder den konkrete RAR-model for koordination og aktørsamarbejde i fællesskab.
- De lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne.
- VEU-centerkonstruktionen udfases i 2018. Opgaven løses fremadrettet via den nationale og institutionsuafhængige voksenvejledning, mens den opsøgende indsats løses af de enkelte uddannelsesinstitutioner mm.
Udskriv
Læs højt
