Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Varmeprojektet for en ny fliskedel ved Ravnkilde Kraftvarmeværk har været i høring ved grundejere og forsyningsselskaber. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Varmeprojektet skal godkendes af Rebild Kommune.

Der er ikke lavet en samfundsøkonomisk beregning i projektforslaget, da varmeværket er fritaget fra kravet herom. Kommunen kan nøjes med at se på selskabs- og forbrugerøkonomien samt miljøpåvirkningen. Beregningerne i varmeprojektet viser en positiv selskabsøkonomi samt en reduktion af CO2 udledningen. Forbedringen i selskabsøkonomien vil komme forbrugerne til gode i henhold til "hvile i sig selv"-princippet.

Den nye fliskedel forventes placeret nord for det eksisterende erhvervsområde. Byrådet besluttede den 1. september 2016, at der skal laves en lokalplan for udvidelsen af erhvervsområdet. Opførelse af anlægget med denne placering er derfor afhængig af vedtagelsen af den nye lokalplan. Det forventes, at en ny lokalplan kan endelig vedtages senest sommeren 2017.

Beslutning

For godkendelse stemte 21.

Imod stemte 3 (Dansk Folkeparti, Enhedslisten).

Godkendt.

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at Tillæg til affaldsplan vedtages endeligt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 204:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 14. december 2016, pkt. 255:

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog en ny affaldsordning for Rebild Kommune 1. september 2016. Den nuværende papircontainer udskiftes med en opdelt beholder, hvori der kan sorteres 4 typer affald: plast, metal, papir og pap. Den nye ordning er offentliggjort som et tillæg til Affaldsplan 2014-24 og har været i offentlig høring indtil 22. november 2016.

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar, se bilag 1. En borger har en udlejningsejendom i Rebild Kommune, og bor selv i Mariagerfjord Kommune. Samme sortering er indført i Mariagerfjord kommune og herfra har borgeren erfaring med at containeren ikke er stor nok, når den kun tømmes en gang om måneden.

Affaldsmedarbejderne har i høringsperioden været på genbrugspladserne med den nye todelte container for at snakke med folk om den nye indsamlingsordning. Der er overvejende modtaget positive tilbagemeldinger fra borgerne. Under besøget i Sørup var der dog også flere, der udtrykte bekymring om containeren er stor nok.

Erfaringer fra andre kommuner med lignende ordninger viser at den 240 L container med tømning hver måned er passende for langt de fleste almindelige husstande. De steder hvor pladsmangel er et tilbagevendende problem, kan borgerne tilbydes ekstra kapacitet i form af en ekstra eller større container.

Baggrunden for at indføre den nye ordning er at mere husholdningsaffald skal genanvendes i stedet for at ende til forbrænding, og der skal arbejdes videre med afsætning af de indsamlede materialer. De forskellige typer affald skal sorteres inden videresalg til oparbejdning.

Den 21. november 2016 indviedes Reno-Nords sorteringsanlæg til plast og metal. Anlægget er realiseret med Jammerbugt, Aalborg og Mariagerfjord Kommune som ejere af anlægget. Byrådene i de tre kommuner har lavet aftale med Reno-Nord om opgaveoverførsel af modtagelse, sortering og afsætning af plast- og metalaffald. Disse aftaler løber i 8 år, indtil anlægget er betalt. Som interessent i Reno-Nord kan Rebild kommune blive en del af samarbejdet og dermed levere den indsamlede plast/metal til sorteringsanlægget i Aalborg.

Samlet vurdering:

Det anbefales at Byrådet vedtager den ny sorteringsordning og tillægget til affaldsplanen endeligt. Der findes forskellige afsætningsmuligheder for de nye fraktioner: plast, metal og pap/papir. RenoNord er med det nye affaldssorteringsanlæg en mulighed, som flere nabokommuner anvender.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Høringssvar til tillægsplan til Affaldsplan 2014-24 behandles og tillægget skal endeligt vedtages.

Beslutning

Godkendt.

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vinterregulativet godkendes.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 218:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 14. december 2016, pkt. 262:

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Rebild kommunes vinterregulativ skal fornyes. Det nye regulativ er udarbejdet på baggrund af bestemmelser i vejloven, lov om offentlige veje nr. 1520 af 27. december 2014 og bestemmelser i privatvejsloven, lov nr. 1537 af 21. december 2010.

Rebild kommunes veje var i det tidligere regulativ opdelt i 5 vintervejklasser. I det nye regulativ er Rebild kommunes veje opdelt i 4 vintervejklasser for at ensartet vinterklasserne for hele Danmark.

Servicemålene i regulativet ser ud som følgende:

Vintervejklasse 1: Gennemfartsveje - Saltning og snerydning udføres på alle tider af døgnet

Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved præventiv saltning efter behov

Snerydning igangsættes efter behov, således at færdslen i videst mulig omfang kan afvikles uden gener

Vintervejklasse 2: Fordelingsveje - Saltning og snerydning udføres mellem 03.00 og 22.00

Glatførebekæmpelse foretaget ved konstateret glatføre og kun inden for nævnte tidsrum

Snerydning igangsættes efter behov inden for nævnte tidsrum, således at færdslen kan afvikles i videst mulig omfang unden væsentlige gener.

Vintervejklasse 3: Lokalveje - Saltning/grusning og snerydning udføres kun på hverdage, indenfor normal arbejdstid, mandag-torsdag 7.00-15.45, fredag 7.00-12.00

Indsats igangsættes når opgaverne på klasse 1 og klasse 2 veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum.

Vintervejklasse 4: Øvrige veje - Saltes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvis

Kun på hverdage inden for normal arbejdstid, mandag-torsdag 7.00-15.45, fredag 7.00-12.00

Center Plan, Byg og Vej har valgt kun at anvende 2 stiklasser. Vi salter og rydder stierne i byerne og flere stier på landet, men kalder ud til alle stierne ud på en gang, der differentieres ikke mellem serviceniveauet på stierne. Dog er der enkelte stier som ikke saltes eller sneryddes. De stier fremgår af kortet.

I forhold til grundejerne kan kommunen efter vejlovens §64, efter forhandling med politiet bestemme, at grundejere hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til kommunevej eller offentlig sti, skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti. Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel. Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti påhviler det kun grundejeren såfremt, at arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen for eksempel ved en hjørnegrund eller at ejeren efter ansøgning har fået tillladelse til at etablere en adgang.

Center Plan Byg og Vej har efter den nye lovs vedtagelse gennemgået byerne for fortovsstrækninger, hvor kommunen har rydningspligten i forhold til den nye vejlov. Over 7 kilometer fortov har Rebild kommune fået rydningspligten på i forhold til tidligere og har derfor været nødt til at at oprette 2 selvstændige fortovsruter i vinterberedskabet i henholdsvis Skørping og Støvring.

Link til kortbilag: 

http://drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Rebild&Page=Indlejringskort&Background=2731&Themes=181487,285700&WestPanel=hide&ThemesPanel=hide&BBox=527671.265828591;6279091.656389629;578027.4898285911;6315439.560389629&Client=Auto 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0