Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter, at temaerne for fællesseminaret i 2025 bliver:


  • Beskæftigelsesreformen og implementeringen i Rebild Kommune
  • Ungeløftet

Resume

Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmøde den 26. november 2024, at der igen i 2025 inviteres til fællesseminar med deltagelse af Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) og ledelsen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Beskæftigelsesudvalget skal i den forbindelse drøfte og beslutte hvilke temaer, udvalget ønsker, der skal være rammesættende for årets fællesseminar.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Kommunerne skal leve op til et resultatmål, som opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på, at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Resultat- og fokusmålingerne anvendes til årligt at udvælge kommuner med dårlige resultater og manglende indsatser, der eventuelt skal omfattes af et skærpet tilsyn.

Med et skærpet tilsyn stilles der krav om, at kommunerne udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for hvordan kommunerne sikrer, at borgerne modtager en minimumsindsats, der er i overensstemmelse med de politiske intentioner på området.

Ved den seneste benchmark, som dækker året 2024, ligger Rebild markant under det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der 6,58 % af befolkningen på ydelse mod en forventet andel på 7,21%. Rebild Kommune lå dermed 0,63 procentpoint under målet, mod 0,41 procentpoint under målet i 2023. Det svarer til 110 færre personer på forsørgelse end rammevilkårene tilsiger og placerer Rebild Kommune som nr. 3 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. I 2023 lå Rebild Kommune nr. 4.

Ovenstående betyder, at Rebild Kommune ikke er i risikogruppen for skærpet tilsyn.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, rettes fokus mod kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80 % af målgruppen skal have været til minimum 4 samtaler og mindst 70% skal have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft ordinære timer det seneste år. I 2024 fik 96% af målgruppen mindst 4 samtaler, mens 83,4 % enten var i tilbud eller havde ordinære timer. Det rangerer Rebild Kommune som nr. 8 i forhold til samtaler og nr. 7 i forhold til tilbud.

Eftersom Rebild både lever op til mål for resultater (andel forsørgede) og indsatser (minimumsindsatser ift. samtaler og aktive tilbud eller ordinære timer), vil Rebild ikke blive omfattet af skærpet tilsyn på baggrund af 2024.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet bliver løbende monitoreret og der er netop offentliggjort tal for 2024. De viser at Rebild både i forhold til resultater og indsatser lever fuld ud op til målene og dermed ikke er i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0