Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget taget orienteringen til efterretning


Sagsfremstilling

Under punktet uddybes baggrund, dialog og hensyn som har dannet afsæt for arbejdet med Dispositionsplan Syd. På mødet drøftes disse med henblik på at understøtte udvalgets indsigt i processen og forudsætninger for det videre arbejde med dispositionsplanen.


Under Tema-drøftelserne deltager Daniel Simmelsgård-Kristensen fra forvaltningen.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Orientering om arbejdet med Dispositionsplan Syd.

Beslutning

Følgende deltog i mødet:


Morten Lem

Ole Frederiksen

Anna Oosterhof

Jeanette Sagan

Jens Laurits Pedersen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Dialogmøder med lodsejere, Ny Nibevej

Der har været afholdt dialogmøder d. 23., 24. og 25. oktober med 15 lodsejere, som skal afstå jord i forbindelse med realisering af Ny Nibevej. Generelt var der forståelse for projektet. Nogle havde dog den holdning, at vejen bør flyttes endnu længere mod syd for at give mere plads til byudvikling.

For ejendomme, som kommer til at ligge tæt på den nye vej, er der ønske om, at etablering af støjdæmpende foranstaltninger (f.eks. som jordvolde), og at muligheden for at flytte vejen længere væk fra ejendommene undersøges. En borger har udtrykt ønske om, at ejendommen overtaget af kommunen, hvis linjeføring tæt på huset fastholdes. På strækningen forbi dambruget ønskes der skiltet med tilladt hastighed på 60 km/t. Ved en enkelt ejendom var der ønske om, at der etableres en niveaufri passage af vejen af hensyn til at kunne opretholde græsningsmuligheder for malkekøer, og ved Buderupholmvej blev der opfordret til, at etableres en niveaufri krydsning for cyklister og gående, for at skabe optimal tilgængelighed (og sikkerhed) for byens borgere til Rold Skov. En enkelt lodsejer opfordrede til, at der etableres cykelstier langs hele den nye vej.

Der var generelt positiv stemning for, at der i forbindelse med afskårne arealer, søges løsninger med omfordeling af jorder mellem lodsejerne.


2. Orientering om status på vandløbsrestaurerings projekter i Rebild Kommune.

I maj og juni måned 2021 var der åbent for ansøgning om realisering af de sidste vandløbsrestaureringsprojekter fra vandoplandsplan 2 med overførsler fra vandplan 1. I forhold til de tidligere år var det kun staten og ikke EU der betaler i dette ”vindue”. Rebild Kommune søgte i omtalte ”vindue” om 15 realiseringsprojekter. Vi har fået tilsagn til 11 projekter og afslag på 4 projekter. Ved de 11 tilsagn er der meddelt 3 år til at gennemføre projekterne.

De 4 afslag var typisk begrundet i manglede omkostningseffektivitet eller andre mindre tekniske forhold. Der var ikke mulighed for at indsende rettelser. Men der arbejdes på at åbne et nyt ”vindue” først i det nye år. Her kan disse projekter søges igen. Ud over de 15 realiseringsprojekter, er der søgt de sidste 4 forundersøgelser, således at Rebild Kommune nu har søgt alle projekter fra vandplan 1 og vandoplandsplan 2.


3. Ren Natur 2022

Ren Natur 2021 er nu veloverstået. Der var igen i år en stor opbakning til konceptet fra mange forskellige foreninger i Rebild Kommune. Vi har netop modtaget årsrapporten fra Ren Natur, der vidner om engagementet. Igen i år har vi også modtaget mange gode ruteforslag for deltagerne. Samarbejdet med Ren Natur går godt, og foreningerne får en rigtig god behandling under hele forløbet. Forvaltningen vurderer at Rebilds deltagelse forsat er en god indsats, hvor fokus på henkastet affald kommer bredt ud til forskellige grupper og forplanter sig til ændret adfærd og øget opmærksomhed på vores natur. Der er frist for tilmelding til Ren Natur 2022 d. 1. december, hvor Rebild Kommune igen vil oprette 12 ruter. I 2020 blev TMU orienteret om projektet og forvaltningen foreslog en evaluering af projektet efter 2021. Årsrapport er vedlagt som Bilag 1.



4. Status på indsamlingsudbud af genanvendeligt og restaffald/madaffald

Som beskrevet på sidste TMU blev Forvaltningens udbud påklaget af en af de bydende som ikke vandt udbuddet. Klagenævnet har ved en foreløbig afgørelse 3. november meddelt at tildelingsbeslutningen skal annulleres. Forvaltningen har sammen med advokat/rådgiver besluttet at annullere både tildeling og udbud. Materialerne bliver tilrettet i forhold til de klagepunkter der blev rejst, og genudbud er offentliggjort mandag d. 22. november.



5. Orientering om klagenævnsafgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 2. nov. 2021 truffet afgørelse i en sag om § 3 beskyttet natur på matr. nr. 4a Bradstrup By, Ravnkilde (tilhørende ejendommen Døstrupvej 168). Klagenævnet har ophævet Rebild Kommunes afgørelse (fra 27. juni 2016) om registrering af beskyttet eng og som følge heraf har vi nu fjernet registreringen i Danmarks Miljøportal.



6. Containere af genanvendt husholdningsplast

Blandet plast fra husholdninger er en ressource, der har været vanskelig at genanvende cirkulært og bæredygtigt. Der er nu et spændende samarbejde i gang omkring genanvendelse af husholdningsplast fra Reno-Nord (og dermed fra Rebild) til fremstilling af nye affaldsbeholdere. Rebild Kommune har sagt ja til at afprøve de nye beholdere ved 100-150 adresser. Formålet er at afprøve beholderne i virkelig drift og samtidig dele den gode historie om cirkulær økonomi, hvor borgernes affald bliver til nye produkter, som de efterfølgende selv bruger.

Plasten i beholderne kan genanvendes op til 10 gange, hvilket sikrer, at plastens levetid forlænges med op til 100 år – det er derfor et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan lykkedes med at lave et lukket kredsløb, hvor borgernes plastaffald får nyt liv igen og igen. Forvaltningen informerer mere detaljeret om projektet i starten af det nye år.


7. Naboklage over naturprojekt i Højris

En borger, der er nabo til Rebild og Vesthimmerlands Kommuners naturplejeprojekt ved Højris Mølle (LIFE IP Natureman, Sønderup Ådal), har klaget til Center Natur og Miljø over manglende information om projektet og også over projektets indhold og indsatser. Kopi af klagen er også sendt til Byrådsmedlemmer.

Center Natur og Miljø har i forbindelse med opstart af naturprojektet været i kontakt med samtlige naboer til projektet. Dette er dels sket til køkkenbordsmøder hos den enkelte lodsejer og dels telefonisk. Der var dog et par lodsejere, som det ikke lykkedes at få kontakt til telefonisk. Disse lodsejere, her i blandt klager, er derefter blevet kontaktet via brev sendt til deres e-boks. I brevet oplyser vi overordnet om, at der er planlagt et naturplejeprojekt på Danmarks Naturfonds arealer, som de er naboer til, at vi ikke har kunnet kontakte dem telefonisk og vi beder dem kontakte os, da vi gerne vil orientere dem om projektet.

Projektet er som nævnt en del af EU LIFE IP-projektet og indsatserne udmøntes på private arealer, fortrinsvis ejet af Naturfonden.
Centerchefen for Natur og Miljø redegør på mødet for de faglige overvejelser, som vil indgå i svar til borger.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0