Byrådet besluttede den 29. august 2019 at frigive midler til etablering af signalregulering i krydset Nibevej - Hobrovej - Buderupholmvej. Byrådet godkendte den 22. juni 2021 at etablere højresvingsbaner i krydset for at undgå kapacitetsproblemer ved etablering af signalregulering.
For at etablere højresvingsbaner er det nødvendigt at erhverve areal fra naboejendomme. I forbindelse med detailprojektet er det præciseret, hvor meget den enkelte ejendom skal afstå:
Matr. nr.
|
Ejerlav
|
Adresse
|
Ejendommens anvendelse
|
areal
|
Ejer
|
1 bu
|
Buderupholm Hgd., Buderup
|
Nibevej ved krydset
|
Grønt areal
|
151 m²
|
Privat
|
1 dø
|
Buderupholm Hgd., Buderup
|
Buderupholmvej 1A
|
Erhverv
|
130 m²
|
Privat
|
Forvaltningen er i forhandling med ejerne for at få en frivillig aftale til erhvervelse af det nødvendige areal. Hvis der ikke kan indgås frivillig aftale, er det nødvendigt at ekspropriere arealerne for at gennemføre projektet.
Der er opnået frivillig aftale med ejeren af matr. nr. 1 bu, Buderupholm hgd., Buderup
I bilag 1 og 2 fremgår det hvilke arealer, som skal erhverves.
Byrådet skal godkende, at der er vilje til at fortage ekspropriation efter Vejlovens § 96, hvis det ikke er muligt at opnå enighed ved frivillig aftale.
Byrådet skal desuden udpege en repræsentant fra Byrådet til at deltage i åstedsforretning, hvis der ikke kan opnås enighed ved frivillig aftale.
Tidsplan for projektet
Tidsplanen for projektet afhænger af, om der er behov for dispensation.
På nuværende tidspunkt er tidsplanen som følger:
- Færdiggørelse af projektmateriale samt indhentning af myndighedstilladelser og dispensation fra beskyttelseslinje december 2021
- Udarbejdelse af udbudsmateriale og udsendelse uge 1-5
- Licitation uge 9
- Opstart i marken uge 14
- Afslutning i marken uge 24
- Aflevering senest i uge 32
Der er følgende usikkerheder i forhold til tidsplanen
- Dispensation fra beskyttelseslinjen til den fredede hulvej ved Nibevej kan blive påklaget. En klage vil have opsættende virkning, og Miljø- og Fødevareklagenævnet har en gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 7 måneder.
- Hvis der ikke kan indgås frivillig aftale om erhvervelse af arealerne, så skal der fortages ekspropriation, hvilket tager 4-6 måneder. Afgørelse om ekspropriation kan påklages.
- Det er ikke muligt at køre de to processer sideløbende, da alle tilladelser skal være opnået, inden ekspropriation kan opstartes.
- Levering af materiale især i forhold til lanterner, da der pt. er lang leveringstid.