Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at regulativet for grænsevandløbet Odderbæk, som er udarbejdet og godkendt af af Vesthimmerlands Kommune, godkendes.

Økonomi

Der er ingen økonomi for Rebild Kommune i projektet

Sagsfremstilling

Vesthimmerlands Kommunes Teknik og Miljøudvalg har den 2. december 2019 godkendt revisionen af regulativ for Odderbæk. Da Odderbæk er kommuneskel mellem Vesthimmerlands Kommune og Rebild Kommune, ønsker Vesthimmerlands Kommune, at Teknik og Miljøudvalget i Rebild kommune også godkender revisionen. Vesthimmerlands Kommune beklager den lange sagsbehandlingstid.


I forbindelse med godkendelsen har udkast til godkendelsen være i høring. Der indkom en række høringssvar til regulativet. Disse gav anledning til smårettelser.


Odderbæk skal opfylde målsætningen God Økologisk tilstand for alle tre parametre (smådyr, fisk og planter). På øverste del af vandløbet er målsætningen opfyldt for smådyr, men ikke opfyldt for fisk. På den nederste del er der ikke opfyldelse for hverken fisk eller smådyr. Tilstanden for planter er ukendt, og betragtes derfor teknisk set som opfyldt.


Da målsætningen for vandløbet således ikke er opfyldt på de tre parametre på hele strækningen, ændres der på skærebredden ved anden skæring, så der er samme bredde som ved første skæring, altså 0,35 til 0,40 meter, hvor den før var 0,40 til 0,60 meter. Dette for at forbedre levevilkårene for fisk og smådyr. Kantvegetationen skæres som i det tidligere regulativ. Der er ikke foretaget ændring i vandløbets skikkelse (fysiske form), herunder bundkote, bundbredde og anlæg.


Afvandingsforholdende vurderes i regulativet af være gode og ikke ændret væsentlig i forhold til det gældende regulativ.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget


Vesthimmerlands kommune anmoder Rebild kommune om godkendelse af regulativ for Odderbæk.

Beslutning

Teknik og Miljøudvalget drøftede sagen.


Udvalget ønsker, at bekæmpelse i alle områder i indsatsplanen videreføres og at der iværksættes en særlig oplysnings- og inddragelsesproces i forhold til lodsejerne i området ved Lerkenfeld å med henblik på en mere effektiv bekæmpelse. Forvaltningen kontakter Vesthimmerlands kommune i forhold til en fælles indsats i området.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter indsatsen mod Kæmpe Bjørneklo, herunder særligt hvordan indsatsområdet i Lerkenfeld Ådal skal håndteres fremadrettet.

Sagsfremstilling

Center Natur og Miljø og Driftsafdelingen samarbejder om bekæmpelsen af Kæmpe Bjørneklo på private arealer i Rebild Kommunes indsatsområder. Center Natur og Miljø tager sig af den administrative del af opgaven med at sende påbud om bekæmpelse af planten til de lodsejere, der ikke har bekæmpet på egne arealer inden for indsatsområderne.

Driftsafdelingen tager sig at tilsynet med bekæmpelsen og efterfølgende selvhjælpshandlinger, hvis påbud om bekæmpelse ikke efterkommes. Ved en selvhjælpshandling bekæmper Rebild Kommune forekomsten af Kæmpe Bjørneklo på lodsejers regning.

2020 er det første år hvor Rebild Kommune har foretaget selvhjælpshandlinger og bekæmpet på lodsejernes regning. Der blev i løbet af sæsonen sendt 24 påbud i forbindelse med kommunens tilsyn. Af disse påbud resulterede de 12 i at Driftsafdelingen måtte foretage en selvhjælpshandling og bekæmpe planterne på lodsejers regning, da påbuddene ved tilsyn ikke var efterkommet.

Udgiften til lodsejer opgøres på baggrund af medgået tid og i 2020 udgjorde prisen typisk mellem kr. 2.000 og 10.000 pr. ejendom.

Lerkenfeld Ådal

Af alle Rebild Kommunes indsatsområder rummer Lerkenfeld Ådal særlige udfordringer. Udfordringerne består dels af meget store bestande af Kæmpe Bjørneklo og dels af deres utilgængelighed forstået på den måde at en stor del af dem vokser i pilekrat, hvilket gør at manuel bekæmpelse er meget besværligt og tidskrævende. På denne drone-film, som er et par år gammel, kan Kæmpe Bjørneklo erkendes som lysegrønne "stjerner". Problemet er blevet større siden da, men filmen giver alligevel et godt billede af omfanget. https://www.youtube.com/playlist?list=PLrruQRQNdOLl-r4dcleRYnsqMj2U3RHPV

I de værste områder er der stort set ingen af lodsejerne, der selv bekæmper planten. Det har ligeledes været svært eller umuligt for Driften at udføre de påkrævede selvhjælpshandlinger i området, da det ikke har været arbejdsmiljømæssigt forsvarligt pga. vanskeligt terræn. Det er umuligt at benytte de samme metoder (manuel) til bekæmpelse som benyttes uden problemer i de øvrige indsatsområder, ligesom det vil være utroligt tidskrævende og omkostningstungt. Helt lavpraktisk har Driften ikke den arbejdsstyrke der skal til for at løse opgaven.


Det er problematisk, at Rebild Kommune ikke formår at føre det krævede tilsyn og følge op på de påbud der gives med selvhjælpshandlinger. Dette sker i kommunens andre indsatsområder, hvor der ikke er de samme udfordringer.


For at kommunen kan udfylde sin rolle i Lerkenfeld Ådal kræver det at der tænkes alternativt. Center Natur og Miljø har tidligere forsøgt at understøtte et græsningsprojekt i den del af Lerkenfeld Ådal der hedder Brorstrup Kær. Projektet bestod i at en hyrde drev sine får rundt i området, hvor de holdt Kæmpe Bjørnekloen nede ved afgræsning. Denne form for bekæmpelse var rimelig effektiv, da den forhindre planterne i at blomstre og sætter frø. Desværre faldt interessen for projektet blandt nogle at lodsejerne, da de skulle begynde at betale hyrden for naturplejen.


For at løse udfordringerne i Lerkenfeld Ådal er det vigtigt at få lodsejerne involveret og gøre dem klart at den massive bestand af Kæmpe Bjørneklo i Lerkenfeld Ådal er et fælles problem og at der er en lovgivning, der regulerer dette. De store arealer med Kæmpe Bjørneklo er en trussel mod biodiversiteten i området, da de bortskygger alt anden plantevækst.


Følgende tiltag kan være relevante i forhold til lodsejerne i Lerkenfeld Ådal:

  • Afholdelse at et borgermøde i 1. kvartal (evt. digitalt)
  • Forsøge at oprette et samarbejde med de lokale landboforeninger vedr. Kæmpe Bjørneklo bekæmpelse
  • Opstart af et naturplejeprojekt med afgræsning evt. rydning af pilekrat i området evt. sammen med Vesthimmerlands Kommune



Verdensmål og politik

Indsatsen mod bjørneklo er i tråd med Rebild kommunes katalog for indsatser for de 17 Verdensmål, hvor en af indsatserne under Mål 15: Livet på land, lyder:

Vi fortsætter kampen mod Kæmpe Bjørneklo og andre invasive arter.


Indsatsen er også i god overensstemmelse med udkast til Politik for Natur, Byer, Klima, hvoraf det fremgår at vi vil have øget fokus på registrering og bekæmpelse af invasive arter.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0