Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Udvalget orienteres om indsatsen mod bjørneklo i 2020. I år er der for første gang udsendt regninger til lodsejere der ikke har efterkommet påbud om bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.

I Lerkenfeld Ådal er der massive problemer med opvækst af planten, som det er både svært for lodsejerne og kommunen at håndtere.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender udkast til politik med foreslåede ændringer.

Sagsfremstilling


Byrådet besluttede på deres møde den 27. juni 2019 at nytænke og forenkle kommunens politikker, således at antallet af politikker fremadrettet reduceres fra de nuværende 28 politikker til 5 overordnede politikker. Formålet var bl.a. at sikre sammenhæng og tværfaglighed.


Alle nye politikker skal være gennemsyret af emnerne 'forebyggelse', 'gøre det sammen' og 'sammenhæng' fra Vision2030 ”Vores vej dertil”. FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling indbygges tilsvarende i de nye politikker.


De fem tværgående politikker dækker følgende områder:


1. Erhverv og beskæftigelse, ansvarligt udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget


2. Børn og unge, ansvarligt udvalg: Børne- og Familieudvalget


3. Ældre, handicap og sundhed, ansvarligt udvalg: Sundhedsudvalget


4. Fritid, kultur og lokalsamfund, ansvarligt udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget.


5. Natur, plan og klima, ansvarligt udvalg: Teknik- og Miljøudvalget (arbejdstitel).


Teknik- og Miljøudvalget har efterfølgende drøftet processen for politiksammenskrivningen og udarbejdelse af en politik i april 2020, der rummer natur, klima, plan, friluftsliv og landdistrikter. Politikken er en sammenskrivning af de eksisterende politikker på området, som er udarbejdet og godkendt indenfor senere år. Der er derfor i processen ikke lavet workshops og inddragelse af borgere og foreninger. Politikken bliver 4-årig. Ved næste revision af politikkens temaer, kan en større proces sættes i værk.


På baggrund af de eksisterende politikker og strategier, som her sammenskrives, er der formuleret et udkast til en ny politik med titlen "Politik: Natur, byer og klima". Politikken udstikker de overordnede rammer for området. Der er lagt vægt på at formulere politikken i brede og rummelige vendinger, hvor der er frihed til lokal implementering. Politkken vil blive omsat til handlinger gennem centerkontrakter og handleplaner.


Politikken er delt op i fire temaer, som rummer overordnede, vigtige emner fra de tidligere politikker og planer. Til hvert tema hører tre-fire målsætninger. Disse er listet i punktform nedenfor:


Biodiversitet

Vi vil:

  • Bidrage til at bremse tilbagegangen af biodiversitet
  • Forbedre naturens betingelser på kommunale arealer og fredninger
  • Skabe sammenhængende natur


Friluftsliv

Vi vil:

  • Forbedre adgangen til naturen
  • Styrke formidlingen af de eksisterende friluftsmuligheder
  • Udbygge faciliteterne på de kommunale arealer og understøtte private projekter


Klima og miljø

Vi vil:

  • Understøtte initiativer for bæredygtige og klimavenlige projekter
  • Nedsætte CO2 forbruget
  • Øge brugen af miljøvenlige løsninger i byggerier og infrastruktur
  • Håndtere og forebygge stigende udfordringer med regnvand


Landsbyerne og det åbne land

Vi vil:

  • Sætte fokus på landsbyernes styrker og forskelligheder
  • Fremme lokale initiativer, der styrker fællesskab og samarbejde
  • Understøtte de lokale samlingssteder
  • Sikre en velfungerende fysisk og digital infrastruktur


Målsætningerne beskrives mere detaljeret i politikken, der er vedhæftet som bilag.


I september har Teknik- og Miljøudvalget godkendt et udkast af politikken, med få rettelser. Politikken har efterfølgende været sendt i høring hos interne og eksterne interessenter.


I høringsperioden er der kommet enkelte forslag til mindre rettelser. Disse er indarbejdet i udkastet, som er vedhæftet her.

Derudover er det kommet høringssvar fra DN Rebild, Friluftsrådet, Kulturrådet, Skørping Udviklingsråd, Rebild Øst Klyngen og Landsbyrådet.


Høringssvarene er overvejende positive overfor sammenskrivningen af kommunens politikker. Der er i høringssvarene gode forslag til ændringer og ideer til implementering af politikken.


Resume af høringssvarene er vedhæftet som bilag, sammen med forvaltningens bemærkninger og forslag til ændringer af politikken. Høringssvar i fuld længde er også vedhæftet som bilag. Ud over ændringsforlslag i bilaget foreslår forvaltningen, at ændre navnet på politikken til "Natur, klima og balance mellem land og by".


De eksisterende handleplaner for Natur og friluftsliv samt landdistrikter vil fortsat være gældende. Udvalget vil efterfølgende blive præsenteret for en plan for implementering af politikken med hensyn til klima. Handlingsplanerne vil fremadrettet løbende blive revideret og tilpasset den ny politik.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Byrådet har besluttet at kommunens mange politikker skal forenkles og sammenskrives. Teknik- og Miljøudvalget har derfor i april 2020 drøftet opstarten af sammenskrivning af politikker og planer på natur, miljø og planområdet. Udkast af den samlede politik er godkendt i september 2020, hvorefter politikken har været sendt i høring. Høringssvar og ændringsforlag til politikken drøftes, hvorefter politikken kan endeligt godkendes.


Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender centerkontrakten for 2021-2022.

Sagsfremstilling

Byrådet har 27.juni 2019 besluttet at forenkle sin politik-struktur, så der på baggrund af byrådets vision (der vedtages i 1. halvår af hver ny byrådsperiode) udarbejdes fem centrale politikker. Med udgangspunkt i visionen og politikkerne godkender fagudvalgene herefter kontrakter med centrene gældende for 2 år ad gangen. Tidsplanen for dette flow kan ses i bilag.


ØK besluttede på møde d.12.september 2018, at centerkontrakterne skulle forenkles, så de alene beskriver, hvordan det enkelte center vil omsætte vision og politikker til handling i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Vision 2030 og tilhørende politikker er udarbejdet eller under udarbejdelse efter den forenklede struktur. I de politikker, der er vedtaget siden 2019, er konkrete elementer fra FN's Verdensmål integreret og afgrænses til 5 overordnede politikker jf. fælles struktur vedtaget på byrådsmødet 27. juni 2019. De gældende politikker kan findes på rebild.dk, https://rebild.dk/politik/politikker-og-strategier


Centerkontrakten omfatter ikke hele centrets virke, idet politisk styring af den almene drift sikres via det løbende udvalgs-/byrådsarbejde, mens kontrakten koncentrerer sig om, hvordan visionen/politikkerne konkret sættes i fokus på centrets område.


De første kontrakter efter denne model blev godkendt af fagudvalgene primo 2019, og nye kontrakter skal derfor godkendes ved årsskiftet 2020/2021. I bilag er vedhæftet de nugældende centerkontrakter, og for hver centerkontrakt er der udarbejdet en status, der kort redegør for de enkelte indsatser. På udvalgsmødet vil centerchefen gøre status på kontrakten og redegøre for, hvordan der er arbejdet med udvalgte fokusområder fra Vision2030, herunder fremdriften på de prioriterede indsatser, som fremgår af kontrakten.


Siden sommeren 2019 har centrene arbejdet med at implementere det katalog over de initiativer, som byrådet vedtog d.27. juni 2019 for at understøtte FN's mål om en bæredygtig udvikling. Der er udarbejdet en foreløbig status på arbejdet med FN-kataloget, se bilag. Centerchefen vil i forbindelse med gennemgang af status på centerkontrakten supplere med centrets bidrag i relation til FN-kataloget. Senere på året vil §17, stk. 4 udvalget præsentere byrådet for sine ideer til, hvordan kommunen kan arbejde videre med FN's verdensmål, og i starten af 2021 fortsætter den politiske drøftelse heraf i fagudvalg og byrådet.


Efter centerchefen har gjort status, drøfter udvalget centerkontrakten med særligt blik på, om kontrakten har opfyldt sit formål, og i hvilket omfang den har haft politiske bevågenhed og interesse.


Der skal nu udarbejdes en ny 2-årig kontrakt for centrene. Udvalget drøfter med baggrund i evalueringen hvilke politiske temaer, udvalget gerne vil sætte på dagsordenen i de kommende to år.


På baggrund af udvalgets drøftelse vil centret udarbejde et udkast til kontrakt gældende for 2021-2022. Udkastet forelægges til udvalgets drøftelse i december, og herefter til godkendelse i januar 2021. Kontrakten forventes fortsat at fremstå kortfattet og overskuelig og opbygget principielt som den forrige kontrakt, dvs med udvalgte temaer og prioriterede indsatser men denne gang altså med direkte udspring i den politiske drøftelse i fagudvalget.


Indstilling

Forvaltningen indstiller,


at udvalget tager orientering om status for centerkontrakten 2019-20 og arbejdet med FN-kataloget til efterretning, og


at udvalget drøfter hvilke politiske emner, der kunne indgå i den næste centerkontrakt, der gælder for årene 2021-22.



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. november 2020, pkt. 207:

Drøftet. Udvalget udtrykte deres ros til forvaltningen.



Fortsat sagsbehandling, 2. december 2020, pkt. 234:

På baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet i november har forvaltningen arbejdet videre med centerkontrakten for de kommende to år. Centerchefen vil på mødet fremlægge forslag til indhold i den kommende kontrakt til drøftelse.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter forslag til indhold i den kommende centerkontrakt.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. december 2020, pkt. 234:

Forslag til indhold i de kommende centerkontrakter blev drøftet med henblik på, at de kan fremlægges til godkendelse i januar 2021.



Fortsat sagsbehandling, 13.januar 2021, pkt.3:


På baggrund af drøftelserne på fagudvalgsmødet i december har forvaltningen udarbejdet udkast til centerkontrakt, se bilag, til udvalgets drøftelse og godkendelse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0