Tillægsregulativet omfatter 19 vandløb eller vandløbsstrækninger i Rebild Kommune, hvoraf ét er grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune.

Med tillægsregulativet bliver der mulighed for at udføre grødeskæringen med mejekurv på strækninger hvor bunden er blød, profilen er dybt nedskåren eller der er stor vanddybde. Tillægsregulativet kan altså være med til at sikre at vores entreprenør kan overholde arbejdstilsynets påbud. I dagsorden i juni var der oplistet 8 vandløb, hvor der var problemer med at udføre den manuelle grødeskæring. Disse vandløb er med i dette tillægsregulativ og derudover er der tilføjet yderligere 11 vandløb eller vandløbsstrækninger, hvor det også er hensigtsmæssigt at sikre muligheden for at vælge mellem manuel og maskinel vedligeholdelse.

Formålet i vandløbsloven er, at sikre at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand. Fastsættelse og gennemførelse af vedligeholdelsen skal ske under hensyntagen til de miljømæssigekrav til vandløbskvaliteten som fastsættes i henhold til anden lovgivning (for eksempel Vandplanen og Naturbeskyttelsesloven). Hensigten med grødeskæringen er altså at sikre både afvandingen og en god økologisk tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Kommunen er ved udførelsen af grødeskæringen forpligtet til at understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås.

Vedligeholdelse
Der er flere vandløb i Rebild Kommune hvor den manuelle grødeskæring er besværliggjort af meget blød bund, dybt nedskåren profil, stor vanddybde eller skovstrækninger. Tillæggets hovedformål er derfor at fastlægge nye bestemmelser for grødeskæringsmetoden, som muliggør vedligeholdelse med mejekurv. Tillægsregulativet giver samtidig mulighed for at grødeskæring i de vandløb/strækninger som er meget fysisk besværlige at gå i, kan klares med maskine af hensyn til arbejdsmiljøet.

Fem vandløb eller vandsløbsstrækninger er forslået til gennemgangsvandløb, da de for langt størstedelen er skovstrækninger, med meget begrænset grødevækst. I resten af vandløbene eller vandløbsstrækningerne er der valgfri vedligeholdelsesmetode. Det giver mulighed for at tilpasse metoden til de aktuelle fysiske forhold, variationer mellem år og fremtidig udvikling i vandløbet.

Afvandingsmæssige konsekvenser
Fordi skærebredden, antallet af fastlagte terminer og perioderne ikke ændres med tillægsregulativet forventes der ikke ændrede afvandingsmæssige forhold.
Eventuelt kan den lidt hårde grødeskæring med mejekurv sikre en lidt bedre afvanding i en tidsbegrænset periode.

Miljømæssige konsekvenser

De forslåede ændringer i grødeskæringsmetoden vurderes ikke at ændre på tilstanden af de beskyttede vandløb som bliver omfattet af tillægsregulativet. Ændringen i grødeskæringsmetode forventes heller ikke at forringe eller forhindre vandløbene, som er omfattet, i at nå målopfyldelse jf vandplanen (2009-2015).  

Vedtagelsesprocessen
Proceduren for vedtagelse af et nyt regulativ eller tillægsregulativ som i dette tilfælde, er som første skridt at lave et udkast. Udkastet afklares med eventuelle nabo vandløbsmyndigheder som i dette tilfælde er Vesthimmerlands Kommune. Når der er enighed om udkastet skal det offentliggøres med 8 ugers indsigelsesperiode. Herefter vedtages regulativet endeligt og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

Jævnfør vandløbslovens § 13a kan kommunen ikke ændre på vedligeholdelsen før der er indhentet godkendelse hos de statslige myndigheder. Dette gælder for vandløb hvor der findes strækninger der ikke har målopfyldelse og der i vandplanen er fastsat indsatskrav. For tre af de berørte vandløb eller vandløbsstrækninger (Agerbæk, Binderup Å og Fyrkilde-Tolvad Bæk) er der i vandplanen 2009-2015 krav om en indsats i forhold til åbning af rør, fjernelse af spærring og restaurering. Det betyder kommunen ikke kan ændre vedligeholdelsen før der er indhentet godkendelse.

Forvaltningen har været i dialog med forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune med hensyn til udkastet til tillægsregulativet. Forvaltning i Vesthimerlands Kommune har ingen indvendinger mod, at der muliggøres et valg mellem manuel eller maskinel skæring med mejekurv på Binderupgrøftens øverste del. De er enige i vurderingen af, at ændringerne ikke vil medføre væsentlige ændringer i Binderupgrøftens tilstand.

Det udkast til tillægsregulativ som er vedlagt vurderes ikke at kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Hvis der ændres væsentligt i udkastets indhold vil det kræve en ny vurdering i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget kan tilslutte sig udkastet til tillægsregulativet, foreslår forvaltningen at vedtagelsesprocessen igangsættes ved at sende udkastet til godkendelse hos de statslige myndigheder. Såfremt de statslige myndigheder kan godkende udkastet sendes det i offentlig høring i 8 uger. Offentlighedsperioden koordineres med Vesthimmerlands Kommune. Efter fremlæggelsesperioden forelægges tillægsregulativet til endelig vedtagelse med hensyntagen til de eventuelle indsigelse, der er modtaget i høringsperioden.

Ud fra erfaringspriser fra det seneste tilbud på vandløbsvedligeholdelsen vurderes de forslåede ændringer i tillægsregulativet at medføre en årlig meromkostning på ca. 20.000 kr. Den endelige pris kendes først når kommunens entreprenør har afgivet et konkret bud.

De foreløbige resultater fra grødeskæringen i 2014 viser at afvandingen er blevet bedre (vandstanden er faldet) samt at genvæksten af vandplanter er svagere, når der skæres med mejekurv. Bundforholdene i Simested Å var på strækningen kendetegnet ved stor dybdevariation og en generel overbredde. Bundmaterialet bestod før skæring med mejekurv af sand og passager med sten og grus. Især lige efter sandpuder kunne der ses grus og sten på bunden på grund af en højere strømhastighed hen over sandpuden. Efter skæring med mejekurv er dybdevariationen udjævnet, men der ser også ud til at være skabt en lidt større strømhastighed i strømrenden, hvor der visse steder er skyllet lidt mere grus frem. Det har betydet en kraftigere materialevandring i vandløbet. Det har især kunnet ses på Kistvad Dambrug, der ligger lige nedenfor strækningen, som er vedligeholdt med mejekurv. Her er der konstateret store mængder aflejret sand i fiskedammene.

På baggrund af undersøgelserne fra 2014 er der udarbejdet et udkast til et tillægsregulativ der skal gøre det muligt, at flere strækninger kan vedligeholdes med mejekurv. Udkastet er vedlagt som bilag 1. Tillægsregulativet fastlægger udelukkende nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførsel.  

Tillægsregulativet indeholder bestemmelser om grødeskæringen på lidt over 7 km vandløb. Faldet på vandløbsbunden ligger i gennemsnit på ca. 2 promille. Der er også redegjort for det planmæssige grundlag, idet de tidligere regionplaner nu er afløst af de nye vandplaner.

Herunder følger en opsummering af ændringerne i tillægsregulativet og konsekvenserne af ændringerne.

Vedligeholdelsen 

Den nuværende grødeskæring udføres 2 til 3 gange årligt som en strømrendeskæring. På de øverste 1800 meter er det med maskine og på den resterende del er det manuelt.

Den fremtidige vedligeholdelse foreslås udført overvejende med maskine, men 2 strækninger er stadigvæk bevaret som manuel grødeskæring. Nedenstående tabel opsummerer nuværende og fremtidig grødeskæring.

I formålet til vandløbsloven står der, at vandløbene skal kunne benyttes til afledning af vand. Når der fastlægges og gennemføres vedligeholdelse skal det ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten der er fastsat i anden lovgivning.

Staten har i deres vandplan målsat Simested Å til god økologisk tilstand. På lidt over halvdelen af strækningen er der i dag målopfyldelse og på den resterende del skal der ske en indsats for at løfte miljøkvaliteteten. Staten har ligeledes fastsat retningslinjer om blandt andet grødeskæringsmetode, antal og slåning af vegetation langs vandløbets kanter. Forvaltningens udkast til et nyt tillægsregulativ afspejler afvejningen mellem afvanding og miljøkrav. For at opveje overgangen til en miljømæssigt lidt hårdere vedligeholdelsesmetode er der foreslået reduktion i antallet af terminer og skærebredderne er generelt fastsat til 70 - 80 procent af den regulativmæssige bundbredde.  

Afvandingsforhold

Regelmæssig terminsbestemt grødeskæring foretaget i en slynget strømrende i Simested Å, har i tidsrummet umiddelbart efter endt grødeskæring givet anledning til en forbedret vandføringsevne, som følge af et øget tværsnitsareal. Forbedringen har dog været begrænset og i et kort tidsrum på få uger. Skiftet til vedligeholdelse med mejekurv forventes at forbedre vandløbets vandføringsevne sammenlignet med en grødeskæring med motorle. Det er begrundet i de foreløbige resultater fra 2014 og fordi mejekurven kan skære vandplanterne mere tilbage. Mejekurven sikrer en bedre afvanding men påvirker samtidig vandplanter og smådyrsfauna kraftigt. For at opveje den negative miljømæssige påvirkning, vurderer forvaltningen at det er nødvendigt at reducere de tre årlige grødeskæringer til to.

Vedtagelsesproces

Proceduren for vedtagelse af et nyt regulativ eller tillægsregulativ som i dette tilfælde, er som første skridt at lave et udkast. Udkastet afklares med eventuelle nabo vandløbsmyndigheder som i dette tilfælde er Mariagerfjord Kommune. Når der er enighed om udkastet skal det offentliggøres i 8 ugers indsigelsesperiode. Herefter vedtages regulativet endeligt og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

De ændrede vedligeholdelsesbestemmelser kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3. Da Simested Å har strækninger der ikke har målopfyldelse og der i vandplanen er fastsat et indsatskrav skal tillægget til tillægsregulativ til godkendelse hos Naturstyrelsen.

Forvaltningen har været i dialog med Mariagerfjord Kommune med hensyn til både udkastet til tillægsregulativet og en dispensation fra § 3 i naturbeskyttelsesloven. Mariagerfjords bemærkninger er indarbejdet i forslaget. Det udkast til tillægsregulativ som er vedlagt vurderes at kunne opnå en dispensation fra naturbeskyttelsesloven (se bilag 2). Hvis der ændres væsentligt i udkastets indhold vil det kræve en ny vurdering af mulighederne for en dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget kan tilslutte sig udkastet til tillægsregulativet, foreslår forvaltningen at vedtagelsesprocessen igangsættes med at udsende dispensationen fra naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis der efter 4 uger ikke kommer klager, sendes udkastet til tillægsregulativ til godkendelse hos de statslige myndigheder, da staten skal godkende ændret vedligeholdelse på strækninger hvor der i statens vandplan er tildelt en indsats og hvor der ikke er målopfyldelse. 

Til den kommende grødeskæringsæson udføres grødeskæringen manuelt, i overensstemmelse med regulativet, da det ikke er lovligt at skifte vedligeholdelse før der er vedtaget et tillægsregulativ.

Forvaltningen forventer ikke at overgangen til en anden vedligeholdelsesmetode i dette tilfælde vil få indflydelse på vedligeholdelsesomkostningerne. Reduktionen i antallet af terminer forventes at give en årlig besparelse på omkring 23.000 kr.

Udvalget besluttede at udsætte sagen til udvalgets møde i august. Forinden vil udvalget på en besigtigelse til en velegnet lokalitet blive indført i, hvordan man i praksis bestemmer et vandløbs økologiske tilstand.  

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagen genoptaget:

Forvaltningen indstiller: