Skelbæk skal i følge regulativet grødeskæres manuelt 2 gange årligt.

Forvaltningen har rettet henvendelse til Naturstyrelsen og søgt om dispensation til at fortage grødeskæringen ved den kommende grødeskæring med mejekurv uden først at have vedtaget et tillægsregulativ.

Naturstyrelsen har svaret, at hvis Rebild Kommune ønsker vedvarende at ændre vedligeholdelsespraksis fra manuel til maskinel vedligeholdelse, kræver det efter Naturstyrelsens opfattelse en ændring af regulativet og kan ikke klares med en dispensation.

Kommunens egen jurist vurderer ligeledes, at et vandløbsregulativ vedtages af kommunen som vandløbsmyndighed, og at regulativet herefter udgør det retlige grundlag for administration og forvaltning af det enkelte vandløb. Regulativet er som sådan også bindende for kommunen selv.

Regulativet skal bl.a. indeholde bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse og udførelsen heraf.

Vedtagelse af regulativer skal ske efter den procedure, der er fastsat i bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb af 11. december 2007. Proceduren fastsætter bl.a. regler om offentlighedens inddragelse og krav om forhandling mellem vandløbsmyndigheder, når vandløb løber gennen flere kommuner. - I det konkrete tilfælde Vesthimmerlands Kommune. - Af denne bekendtgørelse fremgår endvidere, at samme procedure skal anvendes ved ændringer i og tillæg til vedtagne regulativer.

Spørgsmålet er om kommunen, der selv har fastsat reglerne, vil kunne fravige dem. Her gælder, at hvis der ikke er indsat en hjemmel til at dispensere/fravige, så er hovedreglen, at myndigheden er bundet til at følge reglerne.

I oktober 2009 vedtog Rebild Kommune et tillægsregulativ for 28 vandløb i Rebild Kommune. Der er i tillægsregulativet besluttet, at vedligeholdelsen af Skelbæk skal være manuel. Der er altså taget stilling til, at vedligeholdelsesmetoden netop ikke skal være valgfri (mejekurv eller manuel), som det er besluttet at skulle gælde for nogle af de andre vandløb. Det i sig selv taler imod, at kommunen kan fravige, den vedtagne vedligeholdelsesmetode for Skelbæk.

I Skov og Naturstyrelsens notat fra 2007 om udarbejdelse af vandløbsregulativer fremgår af pkt. 2.1.3 at ”vandløbsmyndigheden er forpligtet til at overholde regulativerne, både for så vidt den fysiske tilstand og vedligeholdelsen. Såfremt der opstår ønsker om eller behov for en ændret vedligeholdelsespraksis, skal vandløbsmyndigheden forinden have vedtaget en sådan ændring ved revision af regulativet eller udarbejdelse af et tillægsregulativ efter reglerne om tilvejebringelse af regulativer, herunder om offentlighedens inddragelse mv. Dette gælder, uanset om der er tale om mere eller mindre hyppig vedligeholdelse. ”

I cirkulære om vandløbsloven af 26. februar 1985 fremgår af pkt. 7.2, at ”regulativernes bestemmelser om vedligeholdelse nøje skal følges af vandløbsmyndighederne, således at enhver ændring af vedligeholdelsens tilrettelæggelse ikke kan gennemføres, før bestemmelserne herom i regulativerne er ændrede.”

På grundlag af ovenstående udtalelser vurderer forvaltningen, at det ikke er muligt, at skifte vedligholdelsesmetode før der er tilvejebragt et nyt retligt grundlag i form af et nyt vandløbsregulativ eller et tillæg hertil efter reglerne om tilvejebringelse af regulativer.

Forvaltningen ser derfor ikke nogen mulighed for at ændre på vedligeholdelsesmetoden til den kommende sæson. Udvalget vil senere få forelagt et udkast til et tillægsregulativ, der kan muliggøre vedligeholdelse med mejekurv. Processen for at udarbejde et tillægsregulativ er en langvarig proces. Et tillægsregulativ forudsætter i Skelbæk en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 med 4 ugers klagefrist. Selve regulativudkastet skal behandles af Teknik- og Miljøudvalget to gange med en 8 ugers offentlighedsfase ind i mellem.

Eventuelle indsigelser vil blive behandlet, hvorpå det endelige tillægsregulativ forelægges for Teknik- og Miljøudvalget. Det endelige tillægsregulativ kan derefter offentliggøres med 4 ugers klagefrist. I processen skal der også være tid til at forslaget afklares med nabokommunen, herunder at det bliver behandlet politisk i denne kommune. Såfremt Udvalget ønsker, at tillægsregulativet skal gælde en strækning, hvor der ifølge vandplanen skal ske en indsats, skal Naturstyrelsen også høres.

Forvaltningen vurderer derfor, at en vedtagelse tager i størrelsesordenen 3/4 år, hvis der ikke indkommer klager og de politiske processer i de to kommuner kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i forhold til sommerferien.

Den kommende grødeskæring foretages således manuelt, da det ikke er lovligt at skifte vedligeholdelsesmetode, før der er godkendt et nyt tillægregulativ.

- Anlægspris

Projektet anslår at sorteringsanlægget kan etableres med en investering på ca. 25 mio kr.

- Priser pr. ton affald til anlægget

Kommunerne vil skulle betale en behandlingspris per ton affald, der afsættes til anlægget. Behandlingspriserne vil være stærkt afhængige af, hvor store affaldsmængder der tilføres. Der er derfor gennemført estimeringer af behandlingsprisen ved forskellige scenarier, som er defineret med udgangspunkt i udsorteringsforsøg, som blandt andre Mariagerfjord, Aalborg og Hjørring Kommuner har gennemført. Forsøgene har vist, at der er relativ stor variation i de mængder affald, som frasorteres til genanvendelse.

I alle scenarier regnes der med, at sorteringsudstyret er fuldt afskrevet over 8 år, hvilket også er den periode kommunerne forpligtiger sig til at levere affald i. I scenariet med maksimal tilførsel af mængder forventes behandlingsprisen at ligge i størrelsesordenen 206 kr./ton, mens der ved minimal tilførsel vil være en behandlingspris på omkring 800 kr./ton. Til sammenligning er Reno-Nords forbrændingspris 632 kr./ton i 2015. Deles behandlingsprisen op i henholdsvis plast og metal svarer det til, at prisen for at få behandlet plastaffald er i størrelsesordenen ca. 1.000 kr./ton, mens metalaffaldet giver et overskud i størrelsesordenen 1.400 kr./ton. Alle beregninger er baseret på nuværende priser og forudsætninger. Reno-Nords betaling for de udførte opgaver vil blive fastsat på grundlag af hvile i sig selvprincippet.

Regeringens ressourcestrategi stiller krav til kommunerne om, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes inden 2022. Rebild Kommune og de andre nordjyske kommuner planlægger alle at iværksætte kildesortering af affald i perioden 2015-2017. Der vil blive indsamlet pap, papir, plast og metal. Hvis der ikke findes lokal behandlingskapacitet for særligt det indsamlede plast og metal, er alternativet med stor sandsynlighed, at affaldet vil blive eksporteret ud af regionen, eventuelt til udlandet. Dermed vil regionen gå glip af de genanvendelige materialer, den forbrændingsegnede restfraktion og lokale arbejdspladser. 

Miljøstyrelsen har i 2015 bevilget ca. kr 300.000 til en forundersøgelse af sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner – ”Den 3. vej”. Formålet var at undersøge muligheder for etablering af lokal fleksibel sorteringskapacitet til husstandsindsamlet plast- og metalaffald fra en række nordjyske kommuner. Der er ikke brug for et større sorteringsanlæg for blandet affald, da kommunerne planlægger kildesortering og særskilt afsætning af papir, pap og glasaffald. Ønsket er derfor et anlæg, der kan foretage en delvis sortering af plast og metalaffald til kvaliteter, der kan afsættes til fornuftig oparbejdning. Sorteringsanlægget skal kunne udbygges efterhånden som der opstår behov og/eller muligheder.

Projektledelsen er varetaget af Aalborg Kommune og Reno-Nord. Kommunerne Jammerbugt, Rebild, Mariagerfjord, Brønderslev og Hjørring Kommuner deltager i selve projektet, og derudover deltager AVV,

Affald Frederikshavn (tidligere AVØ), Frederikshavn Kommune, Thisted Kommune og Vestforbrænding (som ejes af 19 kommuner i Københavnsområdet) som observatører i projektet. Projektet dækker således det

meste af Nordjylland. Der er tilknyttet konsulenter fra firmaet Affaldskontoret samt Teknologisk Institut til projektet.

Projektet har Miljøstyrelsens bevågenhed, og en repræsentant fra Miljøstyrelsens Ressourceteam har deltaget i møder undervejs.

Undersøgelsen er tæt på sin afslutning, og der ligger nu et udkast til rapport (bilag 2). Rapporten beskriver et sorteringsanlæg, der kan modtage en blandet fraktion af metal og plast, og ved hjælp af hovedsageligt

automatiske sorteringsprocesser udsortere en ren fraktion af magnetisk metal, ikke magnetisk metal (primært aluminium), og positiv udsortering af de mest værdifulde plastfraktioner. Anlægget vil desuden

producere en sorteringsrest, som indtil videre skal tilføres forbrænding.

Aalborg Kommunes Energi og Miljøudvalg har sendt indstillingen anbefalet videre til godkendelse i byrådet 17-08-15. Mariagerfjord Kommune bringer spørgsmålet for TMU 08-06-15. Jammerbugt kommune orienterer det politiske udvalg, mens Brønderslev kommune behandler sagen efter sommerferien.