I kommunens økonomiske politik, som Byrådet har vedtaget d. 24. april 2022, fremgår, at "økonomiske udfordringer uden for det lovbundne område finansieres via omstillinger". Det betyder, at fagområder med udfordringer indenfor en given bevilling, skal håndtere disse via omstilling eller omprioritering inden for bevillingens eller udvalgets område.

Den årlige råderumsopgave på 0,5%

Byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2022: "at det kommende byråd i starten af 2022 igangsætter en proces, hvor det overvejes, hvordan budgetprocessen fremover kan tilrettelægges anderledes med henblik på bl.a. at sikre, at der tilstræbes afsat mere tid til høringsfasen, og at det drøftes, om og i givet fald hvordan der kan skabes det fornødne råderum uden, at der gennemføres en årlig 0,5 pct. generel reduktion."

Budgetprocessen er forsøgt tilrettelagt i overensstemmelse med målsætningen for inddragelse og høring. I forhold til målsætning om råderum er der i det vedtagne budget 2022-2025 indlagt effektiviseringer og besparelser på 0,5 procent årligt (pånær for ydelsesdelen af arbejdsmarkedsområdet). Reduktionerne på 0,5 procent svarer til 7 mio. kr. De er i det vedtagne budget 2022-2025 forudsat gennemført hvert år. Det vil sige, at der er indlagt nye reduktioner hvert år. Der er således tale om en "trappestige", som udgør 7 mio. kr. i 2023, 14 mio. kr. i 2024 og 21 mio. kr. i 2025. Tabellen herunder illustrerer modellen.

Tabellen herunder viser resultatopgørelsen for budget 2022. Den viser, at råderummet på bundlinien i det vedtagne budget 2022-2025 alt andet lige ikke er tilstrækkeligt til, at absorbere en budgetlægningspraksis uden den årlige ekstra 0,5 procent råderumsreduktioner.

Såfremt den nuværende praksis med gennemførelse af reduktioner på 0,5% årligt skal ophøre, er det derfor nødvendigt - vurdereret ud fra det foreliggende grundlag - at erstatte denne praksis med alternative råderumsinitiativer, eller at de afledte konsekvenser af regeringsaftalen for 2023 er så positive at aftalen medfører balance i kommunens økonomi uden råderumsreduktioner. I den aktuelle budgetlægning for 2023 foreslås det derfor, at det afventer et overblik over konsekvenserne af regeringsaftalen før der tages stilling til om råderumsreduktionerne på 0,5% skal tages helt eller delvist ud af basisbudgettet for 2023. På baggrund af resultatet af regeringsaftalen kan der skabes et overblik over kommunens samlede økonomiske balance, og dermed skabes grundlag for en vurdering af om der er tilstrækkeligt råderum til at ændre budgettet, så det er helt eller delvist uden budgetreduktion på 0,5%.

Såfremt praksis med 0,5% råderumsreduktioner fortsætter på langt sigt, kan denne råderumsopgave ses som en kendt langsigtet effektiviseringsopgave, hvor fagområderne har tid til at gennemføre et langsigtet og strategisk investeringsperspektiv på tilvejebringelse af råderum via effektiviseringer. Det foreslås, at Økonomiudvalget og byrådet efterfølgende og inden fastlæggelse af budgetlægningen for 2024 tager stilling til hvilken praksis der eventuelt skal erstatte et årligt effektiviseringskrav på 0,5%.

Udfordringer i budgetlægningen for 2023-2026

I tabellen herunder fremgår mer- og mindreudgifter for kommunens fagudvalg opgjort pr. bevilling i forhold korrigeret budget uden overførsler fra regnskab. Opgørelsesmetoden uden overførsler medfører, at resultateterne ikke forstyrres af den midlertidige ændring af budgettet, som regnskabsoverførslerne er udtryk for. Herved giver opgørelsen bedre mulighed for at identificere en eventuel strukturel ubalance.

På baggrund af tabellen kan følgende områder umiddelbart siges at have økonomiske udfordringer, som skal håndteres i budgetlægningen:

• Pleje og Omsorg fremstår med merudgifter i begge år på 22,5 mio. kr. i 2021 og 8,4 mio. kr. i, hvilket netop er udtryk for, at området er presset rent økonomisk.
• Skoleområdet er presset som følge af stigende udgifter til specialundervisning. Det slår igennem i forventningerne til 2022 med merudgifter på 6,8 mio. kr., men presset fra specialundervisning er i 2021 imødekommet af mindreudgifter på fællesposter.
• Dagtilbud havde merudgifter på 2,7 mio. kr. i 2021 og forventes at få tilsvarende merudgifter i 2022. I 2021 var der tale om brug af opsparing, men opsparing er brugt. Området presses - som skoleområdet - af øget behov for specialtilbud.

Samlet set kan der identificeres følgende udfordringer, som skal håndteres i budget 2023-2026, og som er uddybet i vedlagte bilag.

Driftsvirksomheden:

• Specialundervisning i Folkeskolen
• Specialtilbud på dagtilbudsområdet
• Pleje og omsorg
• Stigende inflation og energipriser
• Udgifter forbundet med fordrevne fra Ukraine
• Udgifter til Covid-19
• Administration
• Regeringens mål om at udbrede fjernvarme.
• Minimumsnormeringer

Anlægsvirksomhed:

• Regeringen vil fremme energiinvesteringer og reducere den kommunale anlægsramme.
• Prisstigninger på anlægsopgaver
• Bruttoanlægsramme for snæver:
• Investeringer i udviklingsområder og byggemodning for at sikre udbud af grunde.
• Genbesøge anlægsoverførsler fra 2021 på 136,6 mio. kr. Oversigt er vedlagt. Projekter med gul markering har der ikke være forbrug på i 2021, hvorfor de formentlig ikke er påbegyndt.
• En række konkrete større projekter eksempelvis skolen i Støvring, køb af arealer til brug for kommunens videre udvikling, dagtilbudskapacitet, infrastruktur osv.
• Vedligeholdelse, genopretning og modernisering af kommunale bygninger
• Vedligehold og genopretning af infrastruktur
• Overførselsudgifter og indtægter fra tilskud bliver muligvis reduceret

En betydelig udfordring ved budgetlægningen er, at Regeringen har signaleret, at den vil skære i kommunernes anlægsrammer for at frigøre anlægskræfter til den massive grønne investeringsplan, som skal frigøre Danmark og Europa fra russisk naturgas. Derudover ønsker regeringen, at kommunerne bruger en del af den resterende anlægsramme, til at udfase naturgassen i kommunernes egne bygninger.

Såfremt regering ønsker, at reducere den nuværende anlægsramme på 19,9 mia. kr. med eksempelvis 4 mia. kr., vil det svare til at anlægsrammen bliver reduceret med 20 mio. kr. i Rebild. Det må forventes, at kommunernes indtægter i givet fald bliver reduceret tilsvarende.

Det betyder, at opgaven med at genbesøge overførslerne fra regnskab 2021 på 136,6 mio. kr. bliver central i forhold til at løse kommunens anlægsudfordringer. Økonomiudvalget bedes drøfte hvilke anlægsprojekter fra 2021, der kan udskydes eller opgives, for at give økonomisk råderum til helt nødvendige anlæg. Fagudvalgene vil få samme mulighed på juni-møderne for at gennemføre en prioriteringsdrøftelse af de overførte anlæg. Administrationen vil på baggrund af drøftelserne fremlægge et forslag til samlet prioritering af anlæg i forbindelse med præsentationen af basisbudgettet for byrådet i august.

Den videre proces

Blandt andet på baggrund af kommunernes relativt høje kassebeholdninger forventer KL yderst begrænsede lånemuligheder. Låneadgangen vil formentlig fortsat begrænse sig udelukkende til den automatiske låneadgang til f.eks. energiforbedringer og opkøb af landbrugsarealer.

På den baggrund er vurderingen, at eventuelle udfordringer på driftsvirksomheden skal håndteres indenfor rammerne af basisbudgettet, der som udgangspunkt kun indeholder tekniske reguleringer, som pris- og lønfremskrivning af budgettet, beregning af demografi for de normtalsbudgetterede områder og indarbejdelse af politiske beslutninger med virkning for 2023 – 2026.

Efter regeringsaftalen er indgået primo juni, vil der primo juli blive udarbejdet en vurdering af den samlede balance i kommunens økonomi, hvor både indtægter og udgifter indgår. På dette grundlag vil Administrationen vurdere, om der er behov for justeringer af den videre proces, herunder om der er behov for, at fagudvalg tilvejebringer et yderligere råderum.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om:

• at kommunens fagudvalg i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik gennemfører drøftelse af områdernes økonomiske udfordringer, og hvordan disse kan imødekommes indenfor rammerne af udvalgenes eget forventede basisbudget.
• at drøfte hvilke overførte anlægsprojekter fra 2021 der kan udskydes eller opgives, for at give økonomisk råderum til helt nødvendige anlægsinvesteringer.
• at Økonomiudvalget og Byrådet afventer overblik over resultatet af regeringsaftalen inden der tages stilling til reduktionskravet på 0,5% for budget 2023. På baggrund af resultatet af regeringsaftalen kan der skabes et overblik over kommunens samlede økonomiske balance, og dermed skabes grundlag for en vurdering af om der er tilstrækkeligt råderum til at ændre budgettet, så det er uden budgetreduktion på 0,5%.
• at Økonomiudvalget og Byrådet efterfølgende og inden fastlæggelse af budgetlægningen for 2024 tager stilling til hvilken praksis der eventuelt skal erstatte et årligt effektiviseringskrav på 0,5%.

Kommunerne oplever igen her i 2022, at der er voldsomme begivenheder og ændringer, som påvirker både økonomi og opgaver i den kommunale sektor.

Krigen i Ukraine medfører en flygtningestrøm til bl.a. Danmark. Det betyder at kommunerne får øgede udgifter til forsørgelse, skole mv. til de nye borgere. De økonomiske merudgifter i 2022 vil blive håndteret i forbindelse med økonomiaftalen for 2023. Regeringen er dog indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne. Ligeledes kan ledigheden blive påvirket, hvis krigen medfører en større og vedvarende nedgang i forbruget.

Økonomien er på en række områder fortsat påvirket af corona-situationen. Der har her i årets første måneder været ekstra udgifter til vikardækning og testning. Der er i vurderingen taget højde herfor.

Energipriser har de seneste måneder været stigende, der er dog store forskelle på, hvor meget det betyder for den enkelte institution, da det især afhænger af varmekilden. Udviklingen i udgifterne til energi følges tæt i de kommende måneder.

Af nedenstående tabel fremgår at, vi forventer merforbrug på 12,1 mio. kr. på drift og et mindreforbrug på 91,9 mio. kr. på anlæg.

Regnskab 2021 endte med et likviditetstræk på 13,3 mio. kr. og i det oprindelige budget 2022 er der budgetteret med en forøgelses af likviditeten på 0,3 mio. kr., der er dog godkendt overførsler for drift og anlæg for godt 148 mio. kr. Hertil kommer, at der for driften foventes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 31 mio. kr. Det betyder, at der skal forventes et betydeligt likviditetstræk i 2022, som det fremgår af nedenstående.

På beskæftigelsesudvalget er der merforbrug, som især skyldes, at der her i årets første måneder er store udgifter til sygedagpenge. På Børne- og Familieudvalget er det stigende udgifter til specialdagtilbud og specialundervisning, der presser økonomien.

For Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget er det primært den øgede aktivitet både i hjemmeplejen og sygeplejen der giver merforbrug, hertil kommer det overførte merforbrug fra tidligere år.

Det forventede forbrug på anlæg på 117,2 mio. kr. dækker over bruttoudgifter på 127,9 mio. kr. og indtægter på 10,7 mio. kr. Det oprindelige budget på anlæg i 2022 er 80 mio. kr. i udgfter og 7,5 mio. kr. i indtægter.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.