Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at sende forslag i høring ved skolernes bestyrelser og MED-udvalg samt Handicaprådet med høringsfrist d. 25. januar kl. 9.00

Baggrund
Skole- og dagtilbudsområdet er udfordret af stigende udgifter til specialiserede indsatser for de børn og elever, der har behov for et særligt tilbud enten i almenmiljøet eller i et specialtilbud. Det udfordrer både økonomien og muligheden for at sikre alle børn og unge i Rebild Kommune et godt skole- og dagtilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området. Derfor besluttede Børne- og Familieudvalget på deres møde d. 8. juni 2022 at anmode om en analyse af skole- og dagtilbudsområdet, som skulle indeholde modeller for tildeling, socioøkonomi, specialundervisning, indskoling, specialtilbud, ledelse og PPR. Analysen skulle både sikre udviklingsmuligheder og afdække økonomisk potentiale til at imødegå de konkrete økonomiske udfordringer. Analysen blev præsenteret for byrådet i marts 2023 og har siden været drøftet politisk frem mod indgåelse af budgetaftalen i oktober 2023. Budgetaftale
Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet i kommunen. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og specialtilbud. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle, herunder at området løftes med fokus på inkluderende indsatser og specialpædagogiske kompetencer, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i almenområdet i skole og dagtilbud med tidlig og tilstrækkelig hjælp og støtte.
Skole- og dagtilbud organiseres fremadrettet i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. De tre skolenetværk består hver af tre skoler/distrikter: 

• Skørping Skole, Skolen i Kilden og kommende ny skole i Støvring
• Karensmindeskolen, Sortebakkeskolen og Haverslev Skole
• Bavnebakkeskolen, Suldrup Skole og Øster Hornum Skole

Derudover etableres en struktur på specialområdet, som sikrer specialtilbud i alle tre skolenetværk med henblik på et tættere samarbejde og kobling mellem almen- og specialområdet. Formålet er i højere grad at sikre specialkompetencer lokalt, som kan understøtte udviklingen af specialpædagogiske kompetencer på almenområdet generelt. Derudover vil placering af specialtilbud lokalt i netværkene potentielt kunne mindske befordring.  

Ambitionen jf. Udviklingsplanen er at udvikle og investere i almenområdet over en årrække, så der på sigt vil være et mindre behov for specialtilbud, end der er i dag. Strukturen på specialområdet skal justeres i takt med udviklingen af almenområdet. Med udviklingsplanen skal der placeres specialtilbud, så der er mulighed for at skabe synergi mellem almenområdet og specialområdet til gavn for børn, unge og medarbejdere. Jævnfør budgetaftalen etableres et nyt specialtilbud på Suldrup Skole, sådan at der fremadrettet vil være en specialafdeling i hvert netværk, og der udarbejdes nye målgruppebeskrivelser for specialtilbuddene. Målgruppebeskrivelserne vil definere de nye specialtilbud i kommunen, som anvendes til visitation af elever.

Med budgetaftalen blev det samtidig vedtaget at sende forslag om nedlæggelse af specialskolen Læringscenter Himmerland i høring. Forslaget medfører en flytning af P-sporet. En del af den oprindelige udviklingsplan var at flytte P-sporet/elever i denne målgruppe fra Læringscenter Himmerland til Suldrup Skole. 
Beslutningen vedrørende Læringscenter Himmerlands vedtages endelig d. 29. februar. De følgende forslag er derfor udarbejdet med forbehold for, at beslutningen vedrørende Læringscenter Himmerland har betydning for de respektive forslag. Eleverne tilknyttet den eksterne skolestue på Specialbørnehjemmet afdeling Kvisten, som i dag varetages af Læringscenter Himmerland, vil fortsat være en målgruppe, som varetages i Rebild Kommune. Den endelig placering og organisering af dette tilbud afklares efter beslutningen om forslag.Proces og kvalificering
Udarbejdelse af forslag til nye målgruppebeskrivelser for specialtilbud har pågået siden vedtagelsen af budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge, som løbende har involveret relevante aktører. Der har været afholdt et dialog-/kvalificeringsmøde med repræsentanter fra skolerne, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og Handicaprådet. Derudover har skole- og mellemledere været involveret på ledermøder i november-december, hvor de har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. PPR har tilsvarende bidraget til forslagene. Derudover har repræsentanter i forvaltningen deltaget på Handicaprådets møde den 14. december 2023.
Interessenterne på området har både været involveret i udviklingen af forslag og været med til at kvalificere de forskellige forslag til organisering af specialtilbud og målgruppebeskrivelser ved at udfolde de respektive forslags potentialer og udfordringer. Disse fremgår i bilag under hvert forslag. Det har været særligt prioriteret blandt de involverede, at der sikres bæredygtige specialtilbud (tilbud af en vis volumen), og at der er tale om en langsigtet forandring, og derfor vil der gå år før potentialerne ved forslagene forventes at få effekt. Formål med ny organisering af specialtilbud og målgruppebeskrivelser
Udgangspunktet for de følgende forslag har i hele processen været følgende målsætninger fra udviklingsplanen: 

• Specialtilbud og specialkompetencer tættere på almenområdet
• Specialtilbud i alle skolenetværk
• Visionen om færre børn i specialtilbud i 2030
• Reduktion i kørselsudgifter

På den baggrund fremlægges tre forslag til organisering af specialtilbud og målgruppebeskrivelser for tilbuddene.

Forslag til nye målgruppebeskrivelser
Indledningsvis blev der udarbejdet et udkast i forvaltningen (Forslag A). Forslaget blev udarbejdet direkte med afsæt i udviklingsplanen med henblik på dialog og yderligere kvalificering fra områdets interessenter. I den efterfølgende proces blev der udarbejdet yderligere to forslag (Forslag B og Forslag C). Disse forslag blev udviklet som alternativer til Forslag A.

• Forslag A prioriterer at skabe specialtilbud i hver af de tre netværk med henblik på at understøtte samarbejde og videndeling mellem almen- og specialområdet qua den umiddelbart større nærhed og dermed mindske transportudgifter. Her vil der være behov for at oprette nye tilbud og udfase/flytte eksisterende. 
• Forslag B prioriterer specialisering og bæredygtighed i specialtilbuddene og vil have behov for at oprette nye tilbud og omstrukturere nuværende tilbud samt iværksætte yderligere tiltag for at sikre samarbejde og videndeling på tværs af almen- og specialområdet. Endelig rummer forslaget ikke optimeringer i forhold til transport. 
• Forslag C prioriterer at sikre stabilitet på specialområdet og bruge ressourcerne på at udvikle almenområdet. Her vil der ligeledes være behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre øget samarbejde og videndeling mellem almen- og specialområdet og rummer ikke umiddelbare optimeringer i forhold til transport. 

Hvert forslag er udfoldet i respektive bilag (Bilag 1, 2 og 3). Hvert bilag indeholder: ‘Forudsætninger og kort beskrivelse’, ‘Målgruppebeskrivelser’, ‘Organisering’, ‘Potentialer og udfordringer’ samt beskrivelse af ‘Overgang til den nye organisering’. For alle forslagene gør det sig gældende, at der vil være fokus på at skabe gode overgange i praksis på et område, hvor eleverne kan have behov for ekstra tilvænning og indkøring. Forslagene er udarbejdet med et langsigtet perspektiv, og flere af de forventede potentialer vil først kunne realiseres efter en årrække.Forpligtelser for specialtilbud og netværk
Forslag A forventer tættere samarbejde og gensidig forpligtelse qua organiseringen af specialtilbuddene i netværk. Uden den organisatoriske ramme for tættere samarbejde vil det være særligt vigtigt i Forslag B og C at være opmærksom på en række forpligtelser, som skal sikre det tættere samarbejde. Uanset forslag vil det dog være nødvendigt at forpligte skoler og specialtilbud på øget samarbejde og kompetenceudvikling:

Netværk og specialtilbud er forpligtet på:

• at der arbejdes systematisk med videndeling og erfaringsudveksling på tværs af almenområdet og specialtilbud i netværket.
• at medarbejdere fra specialtilbud indgår i særlig tilrettelagte forløb på skoler i netværket.
• interne opkvalificeringsdage, hvor medarbejdere fra special opkvalificerer medarbejdere i almenområdet.
• Skoleudviklingssamtaler med fokus på koblingen mellem special- og almenområdet.

Derudover er der i kvalificeringsprocessen udarbejdet en række yderligere initiativer, som vil indgå i prøvehandlinger og implementeres.

Takster og visitationsprocedure
Der vil være behov for at justere taksterne for specialtilbud efterfølgende med afsæt i det forslag, der vedtages. 
Den gældende visitationsprocedure fremgår af styrelsesvedtægtens bilag 5. Det vurderes i foråret 2024, om der er behov for at ændre visitationsproceduren som følge af evt. nye målgruppebeskrivelser og organisering af specialtilbud.Høring
Forvaltningen foreslår, at forslag til nye målgruppebeskrivelser for specialtilbud sendes i høring i perioden fra den 11. januar til 25. januar 2024 kl. 9.00, så sagen kan politisk behandles den 7. februar 2024. Der er planlagt et informationsmøde den 11. januar, hvor materialet præsenteres for høringsberettigede parter. Den korte høringsperiode er efter aftale med skolelederne.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget sender forslagene til ny tildelingsmodel på skoleområdet i høring med høringsfrist den 25. januar 2024 kl. 9.00.

Baggrund
Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og specialområdet.
Ambitionen med udviklingsplanen er at udvikle og investere i almenområdet over en årrække, så der på sigt vil være et mindre behov for specialtilbud, end der er i dag. Strukturen på specialområdet skal justeres i takt med udviklingen af almenområdet. Med udviklingsplanen skal der placeres specialtilbud, så der er mulighed for at skabe synergi mellem almenområdet og specialområdet til gavn for børn, unge og medarbejdere.

Skoler og dagtilbud organiseres i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle.
På skoleområdet betyder det en ny organisering i skolenetværk, hvor ledelsen på tværs er gensidig forpligtet på samarbejde, og samtidig bevares lokalt råderum. Alle skolerne har fortsat egen selvstændig bestyrelse og ledelse. Udviklingsplanen skal understøttes gennem udvikling af nye tildelingsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet, som skal sikre lige forudsætninger for at drive de tilbud, der findes i kommunen. Derudover er der vedtaget en ny struktur; hvor skoleafdelinger nedlægges, en skolefritidsordning flyttes organisatorisk fra dagtilbud til skole, og to børneuniverser opdeles i skole og dagtilbud. Der er også derfor behov for at opdatere tildelingsmodellen til den nye struktur. Proces og kvalificering
Udarbejdelse af forslag til nye tildelingsmodeller på skoleområdet har pågået siden vedtagelsen af Budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge, Økonomi og en skoleleder-repræsentant. Sideløbende har der været en involverende proces på flere ledermøder, hvor skole- og mellemledere har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. Derudover har en mindre gruppe af skole- og mellemledere samt repræsentanter fra forvaltningen holdt et arbejdsmøde. De faglige organisationer har tilsvarende bidraget med perspektiver og kvalificering af modellen.

Tre-deling af økonomi
Tildelingsmodellen skal sikre lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering, og de udarbejdede forslag til nye tildelingsmodeller består derfor begge af en tre-deling af økonomi:

• En lokal tildeling til området med økonomi til drift og ledelse.
• En tildeling til netværket, som skal understøtte fælles udvikling og opgaveløsning, herunder implementeringen af udviklingsplanen og understøttelse af et mere ensartet serviceniveau i kommunen.
• Et centralt råderum til fælles kapacitetsopbygning og understøttelse af udviklingsplanen.

På skoleområdet er der en samlet budgetramme til fordeling i budget 2024 ekskl. budget, der er ejendomsrelateret, og som overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer pr. 01.01.2024

Centralt
Finansieringen af privat, fri- og efterskole, betaling mellem kommuner, betaling af skole for anbragte børn, specialskole samt befordring til og fra skoler/specialtilbud på skoleområdet samt udgifterne til skole IT, SSP og en udviklingspulje til understøttelse af udviklingsplanen placeret på fællesområdet (Centralt). Hertil afsættes samlet ca. 52,9 mio. kr.

Netværk
I netværket placeres opgaverne ‘Åben Skole’-samarbejde og tilsyn med hjemmeundervisning samt uddannelse- og kompetenceudvikling. Der er en klar forventning om, at de tre skolenetværk skal være fælles forpligtende og tage fælles ansvar for bl.a. målsætningen om, at flere skal hjælpes og færre skal segregeres. Netværket forpligter sig på videndeling på tværs, faglige- såvel som pædagogiske netværk samt fælles kompetenceudvikling. Økonomisk tildeles total 1,1 mio. kr. i netværk foruden puljemidler fra Undervisningsministeriet og A.P. Møller Fonden.
Skolelederne har ønsket, at man på sigt vurderer muligheder og behov for at udvide økonomien i netværket fra lokal pulje i takt med, at netværkene implementeres.

Lokal
Lokalt finansieres alt, der vedrører driften af skolerne; undervisning, ledelse, kompetenceudvikling, vejledning mm. Dette ligger også lokalt i tildelingen til skolerne i dag. Centrale puljer til fravær, sprogstøtte og modtageklasser, tolk samt syge- og hjemmeundervisning nedlægges og økonomien tildeles skolerne lokalt fremadrettet. Samlet set tildeles skolerne lokalt 191 mio. kr.

Modtageklasser
De nuværende modtageklasser udfases i foråret 2024 i takt med, at de sidste nyankomne tosprogede elever overgår til almene klasser. Hvis der på et senere tidspunkt kommer en større gruppe nyankomne tosprogede elever, vil en evt. genetablering af modtageklasser kræve en særskilt politisk stillingtagen.

Præmisser
Udover tre-delingen har følgende præmisser dannet afsæt for forslagene til ny tildelingsmodel på skoleområdet:

• Større forudsigelighed
• Skal ikke være definerende for pædagogiske praksis, men give frihedsgrader lokalt og i netværk.
• Alle skoler uanset størrelse (minimum 75-100 elever jf. princip i budgetaftalen) skal kunne leve op til folkeskolelovens krav, herunder eksempelvis undervisningstimetal, klasseloft, undervisningsmiljø mv.
• Herunder opmærksomhed på 1,5-spors skolerne, de mindre skoler og at ingen skoler skal have under 52.000 kr. i gennemsnit pr. elev.
• understøtter det fælles ansvar, det forpligtende fællesskab, det pædagogiske arbejde samt den fremtidige økonomistyring.

På den baggrund fremlægges to forslag til ny tildelingsmodel.

Forslag 1: Kombineret klasse- og elevtildelingsmodel som i dag
Tildelingsmodellen i forslag 1 tildeler økonomi til minimum 22 elever i en klasse på alle årgange og alle skoler. Dog sker tildelingen ud fra et princip om, at der kun gives økonomi til en ny klasse, hvis skolen har det optimale klasseantal på årgangen. Der tages i modellen således højde for, om skolen i stedet kunne have valgt at samle eleverne i færre klasser inden for lovgivningens rammer om max 28 elever pr. klasse ved skoleårets start. (Max 26 elever i 0-2. klasse gældende fra skoleåret 2024-25).
Derudover gives der en tildeling pr. elev over 22 elever, dog kun til og med elev nr. 26.Herudover tildeles økonomi til:

• Tildeling til administration: 800 timer + 4 timer/elev + for specialfunktioner
• Budget til øvrige udgifter til faktisk elevtal
  - opgjort pr. 5 september.
• Inklusionsindsatser (0-3. klasse 14 timer pr. elev, 4.-6. klasse 10 timer pr. elev, 7.-9. klasse 7 timer pr. elev).
• 1 time = 709,78 kr. (2024 niveau)

Opmærksomhedspunkter, udfordringer og potentialer ved forslag 1:
Forslag 1:

• er en tilpasning af den nuværende model.
• er vanskelig at gennemskue, da en række parametre ligger til grund for beregningerne, og dermed er modellen vanskelig at styre efter.
• tilgodeser skoler med små klassekvotienter (få elever pr. klasse)
• tildeler økonomi til en del fiktive elever
• medfører, at en enkelt elev kan udløse/reducere økonomi svarende til en klasse
• definerer fortsat en del af den pædagogiske praksis med særskilt økonomi til administration, inklusionsindsatser samt øvrige udgifter (pædagogisk læringscenter og undervisningsmidler).

Forslag 2: Gradueret elevtildeling
Tildelingsmodellen i forslag 2 tildeler et beløb pr. elev, hvor der gradueres i elevtildelingen afhængig af antal elever på skolen. Dvs. der tildeles flest penge til de første 180 elever (svarende til gennemsnitlig 18 elever pr. klasse i en ét-sporet skole fra 0-9. klasse), lidt mindre pr. elev for de næste 180 elever - dvs. elev nr. 181 -360 (svarende til en 2 sporet skole med gennemsnitlig 18 elever pr. klasse) osv. Tildelingen reguleres på baggrund af elevtallet 5. september.Tildelingsmodel:

Udover den graduerede elevtildeling er der med forslag 2 indlagt en minimumstildeling på 126 elever (svarende til 18 elever pr. klasse i en 0-6. klasses skole). Dvs. kommer en skole under 126 elever tildeles den fortsat økonomi svarende til 126 elever for at sikre et minimum til de mindste skoler.

Opmærksomhedspunkter, udfordringer og potentialer ved forslag 2:
Forslag 2:

• er en enkel model
• er nem at gennemskue, da al økonomi tildeles pr. elev
• tildeler kun økonomi til fiktive elever, såfremt en skole kommer under 126 elever
• definerer ikke den pædagogiske praksis
• sætter en økonomisk ramme samtidig med at der gives frihed til lokalt at prioritere anvendelsen.

SFO
Tildelingsmodellen til SFO foreslås fastholdt som nuværende model. Tildelingsmodellen består af en grundtildeling og derudover en tildeling pr. barn. Grundtildelingen er 514.100 kr. (2024), og tildelingen pr. barn er 27.443 kr. inkl. øvrig drift (2024).
På grund af strukturændringerne vil Haverslev Skole og Øster Hornum Skole fremover få tildelt en almindelig grundtakst til SFO. Hidtil har der været en særlig SFO-tildeling i Øster Hornum og Haverslev, grundet at ledelse og organisering var sammen med dagtilbuddet.

Tildeling til 10. klasse
Tildelingsmodel til 10. klasse foreslås at være en ren elevtildeling på 52.000 kr. pr. elev. Derudover foreslås, at der fortsat sker en elevtalsregulering både den 5. september og den 5. december. Det skyldes, at der erfaringsmæssigt er en større elevtilgang i 10. klasse efter den almindelige regulering d. 5. september.

Forslag til tildeling til særlige foranstaltninger, støtte og specialundervisning
Tildelingsmodellen til særlige foranstaltninger, støtte og specialundervisning er fremskrevet og tillagt de penge, der tidligere blev tildelt til ledelse til specialområdet i almenskolens tildelingsmodel. I dag er det en fast pulje uanset antallet af elever i kommunen, hvorfor skolerne ikke på forhånd kan vide hvilket budget, de har. Puljen anvendes til distriktsskolens betaling for visitation af elever til kommunens egne specialklasser samt elever, der får mere end 9 timer specialpædagogisk bistand på skolen.
Skoleledelserne og forvaltningen foreslår en ny - og væsentligt mere enkel model, der dog fortsat tager højde for socio-økonomi, da der jf. nuværende forbrug ser ud til at være en sammenhæng.
Der foreslås en model, hvor den samlede pulje fremadrettet reguleres i forhold til antal elever, hvormed skolen får elevtal gange socioøkonomisk-faktor gange 10.520 kr. (2024-niveau). Det betyder, at skolen konkret ved, hvor mange penge de får.

Opmærksomhedspunkter
Der gøres opmærksom på, at puljen til specialundervisning i dag ikke dækker alle udgifterne, der er forbundet med visitationer til specialtilbud. Der er vedtaget en takstreduktion i specialtilbuddene i forbindelse med delvis genåbning af budget 2023, foruden at der med udviklingsplanen vil blive arbejdet med målsætningen om, at færre elever visiteres til specialtilbud i 2030.Økonomien til vedligehold overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer, hvilket mindsker skolernes økonomiske råderum til at prioritere på området.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan pengene, der tilføres området som følge af skatteprovenuet fra 2025, skal fordeles. I 2025 skal en del af pengene dog gå til at finansiere udviklingsplanen for PPR og central pulje til understøttelse af udviklingsplanen.Håndtering af overførte mer-/mindreforbrug vil også fremadrettet skulle håndteres lokalt, ligesom handlemuligheder og ansvar for driften er hos den lokale skoleleder.Forvaltningen foreslår, at modellen evalueres i 2026.

Høring
Forvaltningen foreslår, at ovenstående forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet sendes i høring i perioden fra den 11. januar til den 25. januar 2024 kl. 9.00. Dermed kan sagen politisk behandles den 7. februar 2024. Der er planlagt et informationsmøde den 11. januar for høringsberettigede, hvor materialet præsenteres. Den korte høringsperiode er efter aftale med skolelederne.