Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at udkast til tillæg nr. 7 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2014 - 2017, Ravnkilde Erhvervsområde, sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Økonomi

Idet arealet er ejet af Rebild Kommune, må der påregnes omkostninger i forbindelse med byggemodningen.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt erhvervsområde i den nordlige del af Ravnkilde har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen, eller været medtaget i den gældende spildevandsplan.

Der skal nu udsendes et lokalplanforslag (lokalplan 308) for det kommende erhvervsområde og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.

Ved vurderingen af den påtænkte håndtering af regnvand og spildevand, har en række af forvaltningens forskellige fagteams og Rebild Vand og Spildevand A/S deltaget.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye erhvervsområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest. Ligeledes afledes regnvand til recipient via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

I forbindelse med lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt erhvervsområde i den nordlige del af Ravnkilde, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Beslutning

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen ønskede på et kommende møde at få belyst lempeligere muligheder for at opnå fritagelse for tilslutningspligt til varmeværker samt en orientering om de gældende regler.

Morten Lem ønskede ikke, at den hidtidige praksis omkring tilslutnings- og forblivelsespligt ændres og ønskede alene en orientering om de gældende regler.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter sagen.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Jeppe Ugilt Hansen har anmodet om at følgende optaget på udvalget dagorden:

Som opfølgning på seneste byrådsmøde, så ønsker jeg et punkt på TMU's dagsorden vedr. tilslutningspligter/forblivelsespligter til varmeværker. Formålet er at få revurderet retningslinjerne med henblik på mere lempelige muligheder for at opnå fritagelse. Dvs. at jeg ønsker at forvaltningen kommer med forslag/muligheder til hvordan vi kan gøre det med lempeligt.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0