Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Udvalget besluttede at udsætte sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om, at det fornødne plangrundlag udarbejdes for solvarmeanlægget vest for Hedegaard.

Økonomi

Rebild Kommune ejer Håndværkervej 21, og ville kunne sælge arealet, hvis anlægget opføres her.

Den nye placering vil reducere anlægsomkostningerne til glæde for forbrugerne. 

Sagsfremstilling

Den nye placering er væsentlig tættere på det eksisterende varmeværk. Den gamle placering ved Håndværkervej kræver ca. 600 m længere ledning. De 600 m ekstra ledning koster ca. 1,08 mio kr i anlæggelse. Hertil vil der være et øget varmetab på ca. 45 MW/år svarende til ca. 17.100 kr/år eller 342.000 kr over 20 år. I projektforslaget for den gamle placering blev dengang budgetteret med anlægsudgifter på i alt ca. 12,1 mio kr.

Projektet består af 23 rækker á 16 stk. solfangerpaneler. Panelerne dækker et arealet på ca. 1,5 ha. Herudover skal der være en mindre teknikbygning på max 8 m højde og en 1.000 m3 akkumuleringstank på ca. 18 m højde.

Omkring anlægget plantes et 5 m bredt beplantningsbælte, som bliver 3 m højt, mod nord dog 5 m højt.

Den nye placering ligger i et område med grundvandsinteresser. Der vil blive stillet visse krav til anlægget med henblik på sikring af grundvandet.

Den største udfordring ved det nye område er formentlig den visuelle indvirkning på omgivelserne.

Arealet ligger bl.a. indenfor skovbyggelinjen fra Sønderskov syd for arealet. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Det vurderes, at projektet vil have en indvirkning på opfattelsen af og indkigget til skovbrynet.

Set fra de omkringliggende boliger vil selve panelerne i det store hele blive skjult af læbæltet, når det engang er vokset op. Akkumuleringstanken vil grundet dens højde være delvis synlig. Dog mindskes den visuelle indvirkning ved at placere den ved siden af tankene ved Hedegaard, som har omtrent samme højde. Det nye beplantningsbælte vil dog ændre indkigget til skovbrynet set fra boligerne mod nord. Arealet bliver i dag brugt til juletræer.

Anlægget kan også få indvirkning på større afstande. Fx kan arealet og skovbrynet opleves fra området omkring Bælum Mølle. Her vil solpanelerne være delvis synlige.

Der er lavet visualiseringer af den nye placering set fra nærområdet og fra Bælum Mølle. Visualiseringerne kan sammenholdes med fotos af de eksisterende forhold. Anlæggets omtrentlige placering er vist med rød farve på billederne.

Arealet ligger op ad områder, som på sigt kan komme i spil ved udvidelse af Bælum. I bygennemgangen af Bælum er arealet peget på som et område, der på sigt kan inddrages til boliger. Hvorvidt behovet opstår, og hvad tidshorisonten vil være, er uvist. Bygennemgangen kan for øjeblikket ses på hjemmesiden for forslag til Kommuneplan 2017 http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/21#/3036.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Forvaltningen har tidligere fremlagt et udkast til lokalplan for et solvarmeprojekt på Håndværkervej 21 i Bælum. Lokalplanarbejdet blev sat i bero inden planen kom i offentlig høring efter anmodning fra Bælum Varmeværk. Lokalplanudkastet blev fremlagt for Udvalget for Teknik og Miljø den 8. marts 2016.

Varmeværket er nu kommet med et forslag til en ny placering af anlægget ved siden af Hedegaard A/S på Østre Skovvej på en del af matr. nr. 24y Bælum By, Bælum. Den gamle og nye placering er vist på vedlagte kort.

Der anmodes om beslutning, om der skal udarbejdes et udkast til lokalplan for den nye placering, eller om den gamle placering skal fastholdes.

Beslutning

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas S. Thomsen ønskede for at imødekomme det store problem med Kæmpe-Bjørneklo, at Driftsenheden fremadrettet må benytte glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

Morten Lem ønskede ikke at der gives tilladelse til at bekæmpe bjørneklo med Round-Up.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Rasmus Rask forbeholdt sig stillingtagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at bemyndige centerchefen for Center Natur og Miljø til at godkende brugen af RoundUp/Glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i ganske særlige tilfælde på visse kommunale arealer. 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser ligger inden for den aftale Center Natur og Miljø har med Driftsenheden vedr. Kæmpe-Bjørneklobekæmpelse på kommunale arealer.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0