Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte tilfredshed med Rebild Kommunes resultat.  

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Byrådet anbefaler at afrapporteringen tages til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en stikprøvekontrol af rådighedsadministrationen overfor kontanthjælpsmodtagere i Rebild Kommune. Stikprøvekontrollen blev gennemført ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udtrukket 4 cpr-numre på jobparate kontanthjælpsmodtagere, der i 4. kvartal 2014 fik en sanktion efter reglerne i Lov om Aktiv socialpolitik (Aktivloven). Styrelsen har derefter bedt kommunen om at fremsende det samlede sagsmateriale i de fire borgersager.

Tilsynet har gennemgået sagsmaterialet for hver person i 4. kvartal 2014 og undersøgt, om der i perioden har foreligget fx. udeblivelser eller andet med betydning for modtagelse af kontanthjælp hos personen, som ikke kan antages at falde ind under de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om der har været foretaget korrekt sanktionering efter aktivlovens §§ 36-41.

Samlet set finder Styrelsen, at resultatet af tilsynet med Rebild Kommunes rådighedsadministration er tilfredsstillende. Der er således truffet korrekt afgørelse i alle 4 udtrukne sager fra Rebild Kommune.

Styrelsen anbefaler, at kommunen udarbejder interne forretningsgange og arbejdsgangsbeskrivelser i forbindelse med sanktionering, idet Rebild Kommune pt. ikke har sådanne beskrivelser. Forvaltningen har taget denne anbefaling til efterretning og er i færd med at udarbejde en arbejdsgangsbeskrivelse for sanktionering af kontanthjælpsmodtagere.

Ankestyrelsen har, på baggrund af det samlede antal stikprøvekontroller i 10 kommuner, desuden gennemført en samlet praksisundersøgelse. Den generelle konklusion er, at ud af 99 gennemgåede sager, har kommunerne truffet rigtig afgørelse i 47 sager. I 26 sager er der truffet afgørelse i strid med gældende regler eller praksis. På denne baggrund har også Ankestyrelsen udarbejdet en række anbefalinger til kommunernes praksis vedrørende rådighedstilsyn. Forvaltningen vil gennemgå anbefalingerne i forbindelse med udarbejdelsen af en ny arbejdsgangsbeskrivelse for sanktionering - trods der ikke er fundet fejl i Rebild Kommunes afgørelser i stikprøvekontrollen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en stikprøvekontrol af 10 kommuners rådighedsadministration overfor kontanthjælpsmodtagere - heriblandt i Rebild Kommune. På baggrund af denne stikprøvekontrol, har Ankestyrelsen foretaget en praksisundersøgelse og udarbejdet anbefalinger til kommunerne vedr. sanktionering og rådighedstilsyn. Byrådet skal i henhold til aktivlovens § 13 d, stk. 5 behandle det det samlede resultat af tilsynet på et møde, hvilket sker med denne orientering.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.  

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Der forventes færre udgifter til forsørgelse for målgruppen. Samtidig forventes følgen af den lavere ydelse at blive øgede udgifter til boligsikring, driftsudgifter til transport til danskuddannelse og anden indsats samt friplads til daginstitution, som vil påhvile Rebild Kommune.

De forventede øgede driftsudgifter til midlertidige boliger kendes endnu ikke. Når det er afdækket hvilke muligheder der er for midlertidige boliger, og taget stilling til hvilke forslag, der skal arbejdes videre med, vil de økonomiske konsekvenser blive beregnet nærmere.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0