Udskriv
Læs højt
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget blev på udvalgsmødet 4. maj 2016 præsenteret for kendte udfordringer på området i 2016. De særlige kendte udfordringer er:
- Refusionsomlægningen, hvor nyeste beregninger viser, at Rebild Kommune i 2016 ser ud til at få en mindreudgift på 2,2 mio. kr., men hvor borgerens varighed på offentlig forsørgelse bliver styrende for refusionsindtægterne. Refusionen nedtrappes fra 80-20 % i løbet af borgerens første års varighed på offentlig forsørgelse.
- Justering i indsats, hvor der kan tages højde for reformernes intentioner om en individuel og tværgående indsats for de borgere, der er på kant af arbejdsmarkedet. Refusionsomlægningen lægger desuden op til overvejelser omkring investering i indsatser med henblik på at understøtte, at borgerne hurtigst muligt kommer i beskæftigelse eller uddannelse
- Flygtningeområdet, hvor der forventes at komme en række lovændringer og hvor volumen er tredoblet i forhold til modtagelsen de forudgående år.
Udvalget besluttede i forbindelse med de indledende drøftelser, at: "udvalget medtager de kendte udfordringer i den videre budgetproces. Forvaltningen foretager en nærmere vurdering af, om der kan formuleres en særlig investeringsstrategi på området".
Forvaltningen har efterfølgende fremlagt forslag til en særlig investering i brugen af mentor på udvalgets møde 8. juni 2015. Udvalget besluttede at godkende indstilling om øget brug af mentorstøtte som et investeringsforsøg. I samme anledning besluttede Udvalget at de overfor Økonomiudvalget og Byrådet ville anbefale at genvinsten ved refusionsomlægningen bliver tilført arbejdsmarkedsudvalget som en pulje til investering i uddannelse og nye indsatser overfor jobcentrets målgrupper.
Siden drøftelserne er der pålagt en rammebesparelse på 0,5 %, hvilket for Arbejdsmarkedsudvalget udgør 1,5 mio. kr. Rammebesparelsen er indarbejdet i basisbudgettet med en reduktion i aktiviteten på henholdsvis a-dagpenge og integration, hvilket betyder at de to områder er nedjusteret i forhold til oprindelige skøn. Budgetoverholdelse forudsætter, at det nedjusterede skøn holdes.
I uge 34/2015 viser optælling at 129 kontanthjælpsmodtagere i Rebild har modtaget kontanthjælp i over 52 uger. Dette svarer til 56 % af kontanthjælpsmodtagerne. Tilsvarende har 49 modtaget uddannelseshjælp i over 52 uger, hvilket svarer til 37 % af målgruppen. Herudover er der visteret 60 personer til et ressourceforløb, hvoraf de fleste forud for visitationen har modtaget en af de to ydelser. Målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved, at der er vurderet behov for en tværfaglig og koordineret indsats og at den hidtidige beskæftigelsesindsats ikke har hjulpet borgeren tættere på job eller uddannelse. Målgruppen er vurderet i risiko for at ende på førtidspension uden denne indsats.
Der er således en del borgere, som er på kant af arbejdsmarkedet og som ikke kan forventes at blive jobklare og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i løbet af kort tid. Det betyder, at investering i ekstra indsats for målgrupperne ikke kan forventes at være udgiftsneutral i 2016.
Såfremt det på sigt lykkes at reducere aktiviteten på kontanthjælp med 10 personer, som har modtaget offentlig forsørgelse i over 52 uger og borgerne i stedet går i job eller uddannelse, vil der være en årlig økonomisk gevinst på kr. 1,2 mio. kr. Hertil kommer besparelser til drift (indsatser) og på sigt et øget udskrivningsgrundlag (samlet skattepligtig indtægt for kommunens borgere) samt ikke mindst får borgeren en forbedret økonomi. Når børn vokser op med forældre der står uden for arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse, er der over 50 % risiko for, at de ikke har en uddannelse som 25-årige. Tilsvarende er tallet godt 20 % for unge, hvis forældre er i arbejde (kilde: Danmarks Statistik). Langtidsledighed blandt forældre øger desuden risikoen for, at børn har eller udvikler en række forringede levevilkår såsom senere udvikling af misbrug, selvmordsforsøg, anbringelser udenfor hjemmet mv. (Kilde: Vidensopsamling om social arv, Socialforskningsinstituttet 2003).
Ressourceforløb bevilges ofte med en ramme på 5 år. Såfremt det lykkes at hjælpe en ressourceforløbsmodtager i job eller uddannelse i løbet af kortere tid vil der være en gennemsnitlig besparelse pr. år på kr. 129.600,- For uddannelseshjælpsmodtagere er den årlige gennemsnitlige besparelse på kr. 76.800,- Igen vil også borgerne opleve en bedret økonomi ved at opnå beskæftigelse.
Beregningerne illustrerer, at der med den rette indsats vil være et væsentligt investeringspotentiale i forhold til de målgrupper der ligger langt fra arbejdsmarkedet. Udfordringen er, at der indenfor beskæftigelsesområdet stadig er begrænset evidens for, hvad der virker i arbejdet med målgruppen. I forhold til en mere effektiv beskæftigelsesindsatsen anbefales dog i Koch-udvalgets rapport, at en ny virksomhedsrettet indsats, en styrket tværfaglig indsats og mere målrettet uddannelse overfor målgrupperne, ser ud til at være relevante aktiviteter.