Hvad er mentorstøtte?
Med kontanthjælpsreformens ikraftræden 1. januar 2014 blev der lagt op til øget anvendelse af mentorer. Flere målgrupper fik for eksempel ret og pligt til mentorstøtte, hvis de ikke kan deltage i andet beskæftigelsesrettet forløb. Herudover fik borgere omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats, som var indlagt pga. psykiske lidelser ret til en udskrivningskoordinator og indsatte borgere på vej mod løsladelse fik ret til udslusningskoordinatorer. Tilbudet gives efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og er en del af Jobcentrets tilbudsvifte.
Der findes tre overordnede profiler for mentorer:
- virksomhedsmentorer, som tilbydes ved behov for at fastholde deltagelse i en virksomhedsrettet indsats eller et ordinært arbejde. Er ofte personer, som er ansat på virksomheden.
- uddannelsesmentorer, som understøtter unge i at blive parat til eller fastholdt i en uddannelse.
- sociale mentorer, som støtter borgeren til f.eks. øget struktur, at få og gennemføre relevant behandling m.v. Altid med sigte på at skabe et grundlag for tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse.
Generelt set består mentorens rolle i at være personlig vejleder og støtte, at være motiverende coach, at være systemguide og/eller at være brobygger til uddannelse eller job. Der defineres individuelle og konkrete mål for mentorens rolle i hver enkelt sag. Mentortilbud kan som udgangspunkt gives for en periode på op til 6 måneder, dog med mulighed for forlængelse.
Mentorstøtte i Rebild Kommune:
Mentorstøtte anvendes i forvejen i Rebild Kommune indenfor de beskrevne rammer. Indsatsen er i dag organiseret på følgende måde:
- frikøb af virksomhedsmentorer ved virksomhedsrettede forløb
- frikøb af medarbejdere fra socialpsykiatrien til at udføre opgaven
- ad hoc-aftaler med eksterne mentorer eller
- sagsbehandler tager selv mentorrollen i nogle af de sager, hvor der er en god og tillidsfuld relation
Forskningsresultater/evidens:
Rambøll har i oktober 2014 udfærdiget en evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job. Undersøgelsen bygger på et mentorforsøg, hvor der har været tilknyttet mentor i 52 uger. I indsatsen har der været fokus på uddannelse og job samt afhjælpning af de barrierer de unge oplevede ift. at påbegynde en uddannelse eller et job. Den overordnede konklusion er, at mentorforsøget har skabt en positiv effekt for målgruppen. Deltagerne har opnået mere motivation og initiativ i forhold til at påbegynde uddannelse, ligesom de unge har opnået en bedre hverdags- og/eller helbredsmestring.
Ifølge undersøgelsen ser uddannelseseffekten ud til at være størst for unge med lave 9. klasses-karakterer og unge, hvor forældrene ikke selv har en erhvervskompetencegivende uddannelse og/eller en lav bruttoindkomst ift. gennemsnittet. Beskæftigelseseffekten ser derimod ud til at være større for unge, som ikke har været så længe på offentlig forsørgelse og som har været i gang med en SU-berettiget uddannelse.
Konklusionen er, at 4 %-point ekstra er kommet i uddannelse og 2 %-point ekstra er kommet i beskæftigelse. Det svarer til en stigning på ca. 30 % i uddannelsesandelen samt en stigning i beskæftigelsen på 40 % fordi målgruppens tilbøjelighed til uddannelse og beskæftigelse er begrænset.
Rapporten beskriver også, at et godt samarbejde mellem sagsbehandler og mentor, samt fælles definition og tilpasning af indsatsen er en vigtig forudsætning for et vellykket forløb. Ligeså beskrives mentorens roller som væsentlige, særligt hvad angår rollen som systemguide, idet en del af de unge i rapporten ofte har et negativt syn på Jobcentret.
En række tidligere undersøgelser af aktive indsatser, har generelt haft svært ved at dokumentere instrumenter, som har god effekt for de svageste grupper på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
SFI har i 2015 foretaget en mere overordnet evaluering af resultaterne efter tilbud om mentorstøtte. I denne undersøgelse er alle målgrupper indgået, også målgruppen over 30 år, førtidspensionister osv. Ifølge sammenfatningen tyder det ikke på, at mentorstøtte hjælper borgerne til at komme i ordinær uddannelse eller job - i hvert fald ikke inden for det første 1½ år. Evalueringen undersøger ikke progressionen i sagsforløbene og kan dermed ikke sige, om borgerne der har modtaget tilbuddet, er bragt tættere på job eller uddannelse eller på anden måde har opnået en bedre hverdags- og/eller helbredsmestring.
Der foreligger således ikke et entydigt svar på, hvilket resultat der kan forventes ved en øget brug af mentor. Men der er kortlagt en række faktorer i diverse undersøgelser, som anviser hvad der skal være tilstede i et succesfuldt mentorforløb. Det er bl.a. borgerinddragelse, relationsarbejde og et fælles arbejde med mål og delmål. Da mentor særligt på ungeområdet ser ud til at være den indsats, der er bedst evidens for i forhold til at skabe progression, anbefaler forvaltningen, at investere som foreslået. Det anbefales endvidere, at der sættes fokus på evaluering af virkningerne af investeringen.
Investeringsforslaget:
Januar 2016 træder refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i kraft. Det betyder, at refusionen af kommunens udgifter til forsørgelsesydelser gradvist nedtrappes fra 80 % til 20 % afhængig af, hvor længe borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Det betyder, at kommunerne gives et ekstra incitament til at afprøve og iværksætte indsatser, der kan bidrage til, at borgeren hurtigst muligt støttes i at komme i job eller uddannelse.
Hvis en mentor har kontakt til 10 borgere, som har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder, vil hver borgers varighed minimum skulle forkortes med henholdsvis 4,2 måneder (uddannelseshjælpsmodtagere) og 2,5 måneder (kontanthjælpsmodtagere) for at gøre ordningen rentabel. Forvaltningen har en forventning om, at dette vil være realistisk, således at investeringen på sigt kan være selvfinansierende. Dog må 2016 ses som værende et investeringsår og resultaterne kan forventes fra 2017 og frem ved en velfungerende indsats. Tilbuddet sætter den enkelte borger i centrum via en individuel indsats og kan understøtte borgerens udvikling i retning af job eller uddannelse. Investeringen har således ikke alene et økonomisk perspektiv, men vil også kunne understøtte det sunde liv med bedre helbreds- og/eller hverdagsmestring.
Rebild Kommune har en lav grad af langtidsledighed på dagpengeområdet. På kontanthjælp og uddannelseshjælp ses derimod en udfordring ift. forholdsmæssigt mange aktivitetsparate borgere med varighed over 12 måneder på ydelsen. Disse borgere vil være potentielle ift. modtagelse af tilbuddet og flere af dem vil have ret og pligt til en mentor. Pr. 1. maj 2015 ser det således ud:
|
Uddannelseshjælp
|
Kontanthjælp
|
|
I alt uge 19
|
159
|
250
|
|
Varighed over 1 år pr. 1. maj 2015
|
62
|
135
|
|
Heraf aktivitetsparate
|
49
|
115
|
Udvalget er tidligere orienteret om, at de forløbige beregninger fra KL viser, at Rebild Kommune kan forvente en gevinst på ca. 4 mio. kr. i forbindelse med refusionsomlægningen. Dog er det stadig vigtigt at huske, at beregningerne er usikre, blandt andet fordi der er tale om beregninger foretaget på baggrund af tal fra 2013, og at refusionen ændres i takt med ændringer i antal ledige borgere og varigheden af ledighed. Forvaltningen foreslår derfor, at den forventede gevinst tilføres Arbejdsmarkedsområdets budget som en investeringspulje, således at der hurtigt kan iværksættes initiativer, der kan forebygge langtidsledighed og stigende udgifter til Rebild Kommune. Formålet med investeringspuljen er nedsættelse af målgruppernes varighed på offentlig forsørgelse, via en investering i øget brug af uddannelse samt investering i at afprøve nye indsatser for Jobcentrets målgrupper. For at understøtte en fortsat sund økonomi på området bliver det væsentligt, at Jobcentrets målgrupper hjælpes i selvforsørgelse og ikke blot "flyttes rundt" på forskellige offentlige ydelser.
Med en investeringspulje kan initiativer som fx. det fremsatte vedrørende øget brug af mentor iværksættes.
Udskriv
Læs højt
