Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at udvalget tager resultatet af spørgeskemaundersøgelsen som en retningsgiver for det videre arbejde med effektiviseringsforslagene for det konkrete fagområde. 
at udvalget foretager en prioritering af effektiviseringsforslag som der skal arbejdes videre med.  

Økonomi

Når der er taget stilling til hvilke effektiviseringsforslag der skal arbejdes videre med, vil besparelsen af de pågældende forslag blive beregnet nærmere.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund i Byrådets beslutning om MED-udvalgenes inddragelse i at finde 10 mio. kr. på budget 2016 er der kommet 236 effektiviseringsforslag ind fra hele organisationen, fordelt på i alt 155 forskellige effektiviseringsforslag.

Forslagene er blevet bearbejdet og sidenhen drøftet på byrådets visionsseminar den 19. marts 2015. Efterfølgende er byrådsmedlemmerne via en spørgeskemaundersøgelse blevet bedt om at tilkendegive hvorvidt de enkelte forslag skal undersøges yderligere eller ej.

Enkelte hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen siger: at der er blandede tilkendegivelser i forhold til strukturændringer, overvejende interesse for at arbejde videre med digitaliseringsforslag og forslag der handler om at tænke grønt. Der er interesse for at arbejde yderligere med kortlægning og optimering af nuværende arbejdsgange og ressourceforbrug internt i kommunen

Sagsfremstilling

Formål og mål

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, at der skal iværksættes en proces med størst mulig inddragelse af MED-udvalg i forbindelse med budget 2016, hvor målet er at finde 10 millioner kr. på driften og drøfte, hvor et eventuelt råderum kan gøre størst gavn.

Målet med inddragelsen af MED-udvalgene har været at få en bred samling af idéer fra hele organisationen. MED-udvalgene har haft til opgave at diskutere og komme med forslag til, hvordan Rebild Kommune kan løse sine opgaver lige så godt eller bedre med færre ressourcer, hvordan der kan investeres og dermed spare på længere sigt samt diskutere, hvilke områder der har mest brug for midler, når byrådet skal prioritere.

Processen

I første del af processen fik MED-udvalgene tilsendt en pakke med dialogværktøjer med råd og vejledning til, hvordan udvalgene kunne facilitere rammerne for diskussion og forslag. Hvert enkelt forslag skulle uddybes og vurderes.

Det indsendte materiale fra MED-udvalgene blev efter bearbejdning talt op til 236 effektiviseringsforslag, heraf 155 forskellige. Dertil var der 50 forslag til hvad et økonomisk råderum kan anvendes til.

Herefter blev de 155 effektiviseringsforslag delt op efter område og herefter sendt til kvalificering og vurdering hos de pågældende centerchefer og direktion. Vurderingen bestod af tilkendegivelse i henhold til potentiale estimat, tidshorisont, gennemførlighed samt risikovurdering af det enkelte forslag. Forslagene til økonomisk råderum er på nuværende tidspunkt gennemset og bliver ikke behandlet yderligere før effektiviseringsforslagene er færdigbehandlet.

Efterfølgende er effektiviseringsforslagene blevet drøftet på byrådets visionsseminar, hvor alle forslag blev præsenteret og herefter drøftet i plenum. Efter visionsseminaret modtog hver enkelt byrådsmedlem link til en spørgeskemaundersøgelse. Her blev det enkelte byrådsmedlem bedt om at tage stilling til hvert af de 155 effektiviseringsforslag. Der skulle tilkendegives et "ja" eller "nej" til om forslaget skulle undersøges yderligere eller ej.

84% eller 21 byrådsmedlemmer har taget stilling til de 155 effektiviseringsforslag, et enkelt byrådsmedlem har besvaret delvist. Besvarelserne er afgivet og bearbejdet anonymt.

Spørgeskemaundersøgelse

Enkelte hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor der forekommer flere forslag indenfor samme område, er:

Energibesparelser og generelt det at tænke grønt er byrådsmedlemmerne overvejende for at undersøge nærmere.

Strukturændringer i organisationen, Rebild Kommune. Ændringer så som lukning af forskellige institutioner, samle den centrale adminsitration, omstrukturering af centerstrukturen og lignende. Her er tilkendegivelserne blandede. Byrådmedlemmerne er fx overvejende for en nærmere undersøgelse af center- og mellemlederstrukturen og delt i interessen for en nærmere undersøgelse af strukturen på skole- og dagplejeområdet.

Arbejdsgange og ressourcebrug. Her er der en generel interesse for at arbejde videre med kortlægning og optimering af nuværende arbejdsgange og ressourceforbrug internt i kommunen.

IT og digitalisering er et område, hvor byrådsmedlemmerne tilkendegiver, at der er potetentiale for effektivisering og det skal undersøges nærmere. Det drejer sig fx om udstyr, software, it-kompetencer og generelt velfærdsteknologiske løsninger.

I bilagene er forslagene fordelt på de enkelte fagudvalgs områder. Forslag af mere generel karakter og forslag, der går på tværs og dækker flere fagområder, er listet i det bilaget, der dækker Økonomiudvalgets området. Yderst til højre i skemaerne med forslagene er angivet "prioritet". "Høj" dækker her over, at 11 eller flere byrådsmedlemmer har tilkendegivet at forslaget bør undersøges nærmere, "lav" at færre end 11 byrådsmedlemmer mener forslaget bør undersøges nærmere.  

Økonomi

Økonomien kendes endnu ikke. Når der er taget stilling til hvilke effektiviseringsforslag der skal arbejdes videre med, vil besparelsen af de pågældende forslag blive beregnet nærmere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget tager resultatet af spørgeskemaundersøgelsen som en retningsgiver for det videre arbejde med effektiviseringsforslagene,

at fagområde-specifikke effektiviseringsforslag går videre til vurdering i fagudvalgene,

at effektiviseringsforslag af tværgående, generel karakter eller øvrige som ikke umiddelbart kan henføres til et fagudvalg behandles af Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 124:

Godkendt, idet Økonomiudvalget arbejder videre med alle forslag på Økonomiudvalgets område med høj prioritet.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bemærkninger vedr. bilag

Efter behandling i Økonomiudvalget udsendes via nyhedsbrev/Kulissen information til de ansatte/MED-udvalgene orientering om hvilken proces omkring den videre behandling af forslagene der er planlagt.  

Supplerende sagsfremstilling

MED-udvalgene har indsendt 155 forskellige effektiviseringsforslag, som er fordelt på udvalg.
Via en spørgeskemaundersøgelse har byrådet via et ja og nej tilkendegivet, om de nævnte forslag skal yde fremme – det vil sige, om de skal undersøges yderligere.
Hvert enkelt forslag er angivet prioritet høj og lav. ”Høj” dækker over, at 11 eller flere byrådsmedlemmer har tilkendegivet at forslaget bør undersøges nærmere, mens ”lav” betyder at færre end 11 byrådsmedlemmer mener, at forslaget bør undersøges nærmere. 

Økonomiudvalget har på mødet 22. april 2015 besluttet at arbejde videre med de højt prioriterede forslag indenfor Økonomiudvalgets område.

Endvidere er det besluttet at sende de fagspecifikke effektiviseringsforslag videre til fagudvalgene.
Fagudvalgene skal foretage en prioritering af de effektiviseringsforslag som der skal arbejdes videre med.
Forvaltningen vil til udvalgsmødet i juni have belyst de prioriterede forslag med henblik på behandling til budget 2016.

Beslutning

Udvalget medtager de kendte udfordringer i den videre budgetproces. Forvaltningen foretager en nærmere vurdering af, om der kan formuleres en særlig investeringsstrategi på området.

Lars Hørsmann deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget påbegynder en indledende drøftelse af de kendte udfordringer, således at forvaltningen bibringes nogle pejlemærker for det videre budgetarbejde.

Økonomi

Afhænger af den videre budgetproces.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. marts 2015 en budgetprocedure for 2016-2019. Herunder blev det besluttet, at fagudvalgene skal påbegynde de indledende budgetdrøftelser indenfor egne fagområder på udvalgsmøderne i maj måned. Arbejdsmarkedsudvalgets rolle er en del af budgetforberedelsesfasen, men selve behandlingen af de økonomiske rammer, afventer finansieringsgrundlaget og er derfor planlagt at finde sted efter budgetseminaret i august måned.

Udvalgets budgetgrundlag:

På arbejdsmarkedsområdet lægges budgettet med udgangspunkt i det aktuelle antal modtagere af ydelserne samt den forventede ledighed og udvikling. Der foretages kvalificerede skøn ved at se på historikken, ved at foretage gennemsnitsberegninger af udgift til hver enkelt ydelseskategori og ved at inddrage forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedsområdet generelt, herunder ved at tage højde for kendte lovgivningsmæssige ændringer. Samtidig skeles til KL's vurdering af udgifterne til områderne.

Budgetgaranti forekommer på en række af forsørgelsesydelserne, hvilket betyder, at stigende udgifter hertil kan være finansieringsmæssigt dækket fra statens side. I forhold til dagpengeområdet udregnes ligeså en forventet gennemsnitlig udgift og et skøn for antal. Der udmeldes dog et særskilt beskæftigelsestilskud til finansiering af denne forsørgelsesudgift. Tilskuddet reguleres via en midtvejsregulering i budgetåret, der udmøntes på området samt en slutregulering, som afstemmes i kommunekassen. På de øvrige områder, sker der sjældent midtvejsreguleringer.

Erfaringen fra tidligere år viser, at finansieringen fra staten overstiger de budgetlagte udgifter i Rebild Kommune. Der kan således årligt lægges et pænt millionbeløb i kommunekassen. Rammerne for finansieringen i 2016 og efterfølgende overslagsår er først kendt medio juni 2015.

Særlige udfordringer:

 

Forvaltningen redegør nedenfor for de væsentligste kendte udfordringer i 2016.

Refusionsomlægning

Der er den 2. februar 2015 indgået politisk ”Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet”. Aftalen konkretiserer den forventede omlægning af refusionsreglerne, således at refusionen af udgifter til overførselsindkomster alene bliver afhængig af borgernes varighed på offentlig forsørgelse.

Omlægningen af refusionsreglerne betyder, at kommunerne får endnu stærkere incitamenter til at løse kerneopgaven og skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen. Jo længere tid borgerne modtager offentlig forsørgelse, des lavere statsrefusion gives på ydelsen. Der er således både menneskelige og økonomiske incitamenter for, at ledige og sygemeldte tilbydes en virkningsfuld indsats, som kan bringe dem ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

De økonomiske konsekvenser er endnu ikke fuldt ud kendt. Første bud lød på en merudgift for Rebild Kommune på 10 mio. kr. KL's seneste - og forsigtige - bud lyder på en mindreudgift på ca. 3-3,5 mio. Beregningerne er foretaget med baggrund i tal fra 2013. Dertil kommer at forudsætningerne i udligningsmodellen endnu ikke er helt afklaret.

Statistik viser, at Rebild Kommune siden 2010 både ved sammenligning med de øvrige nordjyske kommuner og ved sammenligning med klyngen har lav langtidsledighed på dagpengeområdet. Derimod har der de seneste år været et merforbrug i forhold til budgettet på kontanthjælpsområdet.

Justering i indsats?

Regeringen nedsatte i 2015 en ekspertgruppe (også omtalt "Carsten Koch-udvalget"). Gruppens første rapport (Veje til job - en arbejdsmarkedsindsats med mening) gav en række anbefalinger i forhold til beskæftigelsesindsatsen overfor forsikrede ledige. Anbefalingerne blev indarbejdet i Beskæftigelsesreformen.

Gruppen udgav marts 2015 sin 2. rapport omhandlende en aktiv beskæftigelsesindsats overfor målgruppen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Også her fremkom gruppen med en række anbefalinger. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om anbefalingerne i særskilt dagsordenspunkt. Anbefalingerne har (endnu?) ikke medført lovændringer på beskæftigelsesområdet, men bør drøftes, herunder drøftelse af investeringspotentiale i indsatser overfor målgruppen.

Flygtningeområdet

Kommunerne er i 2015 tildelt særlige puljer som følge af det opjusterede antal kvoteflygtninge, som kommunerne skal modtage, jf. den indgåede aftale. Puljerne er alene en kompensation for udfordringerne i 2015 omkring den administrative meropgave og til at løse opgaven med boligplacering. Flygtninge skal tilbydes 3-årigt integrationsprogram, som loven er nu og må således også forventes at give en udfordring i 2016 og frem, alt efter hvordan økonomiaftalen falder ud.

Også på integrationsområdet har ekspertgruppen givet en række anbefalinger. Ifølge gruppen er 2/3 af flygtningene ikke kommet i job eller uddannelse efter deres 3-årige integrationsprogram. Gruppen anbefaler overordnet: et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats, afkortning og intensivering af integrationsprogrammet (fra 3 til 2 år) samt brug af rehabiliteringsteamet i en række sager ved integrationsprogrammets afslutning. Udvalgets anbefalinger fremgår af bilag under orienteringspunktet.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Fagudvalgene skal i gang med de indledende drøftelser af budget 2016-2019. Rammerne for budgettet på arbejdsmarkedsområdet er kort skitseret og kendte udfordringer nævnes. De kendte udfordringer er den ventede refusionsomlægning fra 2016 samt integrationsområdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0