Baggrunden for forsøgsprojektet var, at der opleves udfordringer på ældrecentrene og i hjemmeplejen i forhold til at have ressourcer og kompetencer nok til at løse sundhedslovsopgaver. Sundhedslovsopgaver skal varetages af enten en sygeplejerske eller overdrages til en social- og sundhedsassistent (SSA). Udfordringen forventes at stige i de kommende år, da kommunerne fremover vil skulle løse flere og mere komplekse sundhedslovsopgaver. Desuden opleves der udfordringer i at rekruttere og fastholde SSA.

I orienteringen til Sundhedsudvalget i december 2019 blev fem forventede gevinster præsenteret. Disse gennemgås i nedenstående sammen med den evaluering, der er foretaget af forsøgsprojektet i juni 2020:

1. Flere SSA'er der kan varetage sundhedslovsopgaver i hverdagene også om aftenen og om natten.

Der er en markant bedre dækning af SSA i alle vagtlag nu og specielt i hverdagene. Aften- og nattevagten løses også bedre rent sundhedsfagligt. I Øster Hornum har de f.eks. ikke købt SSA fra vikarbureau til udførelse af Sundhedslovsopgaver siden opstart af forsøgsprojektet i januar 2020.

Baggrunden er, at SSA som arbejder hver 4. weekend frem for som tidligere hver 2. weekend ikke skal have det samme antal fridage om måneden, og derfor er de mere på arbejde i hverdagene. Det betyder, der er flere, som kan udføre sundhedslovsopgaver i hverdagene. I weekenderne er der ikke mange sundhedslovsopgaver, hvorfor det ikke får betydning, at der er færre SSA på arbejde i weekenden.

2. Kvaliteten i opgaveløsningen vil øges, idet SSA'erne lettere kan komme i kontakt med f.eks. læger, tandlæger, sygehuse, apoteker, Sundhedscenter og Akuttilbud i hverdagene.

Der opleves en øget kvalitet i opgaveløsningen, og de to ældrecentre bruger ikke længere så meget de udekørende sygeplejersker i ydervagterne - dvs. i aften- og nattevagterne. SSA klarer de fleste opgaver selv og ofte skal der kun et telefonopkald til for sparring med sygeplejerskerne - et fysisk besøg af sygeplejersker på ældrecentret er ikke nødvendigt. Centersygeplejersken kan endvidere uddelegere flere opgaver nu, fordi der er flere SSA i næsten alle vagter.

Kvaliteten er øget, idet sundhedslovsopgaver, som opstår i løbet af dagen, kan håndteres med det samme. Opgaverne skal ikke videregives til et andet vagthold eller til næste dag, hvilket er en fordel. Der opleves også en øget tilfredshed blandt SSA med, at de kan gøre opgaven færdig i deres vagt.

Herudover kan Akuttilbuddet altid komme til at tale med en autoriseret person ved overdragelse af opgaver. Det samme gør sig gældende ved overdragelse af opgaver og information ved sektorovergange eksempelvis fra sygehuset til ældrecentrene.

3. En økonomisk gevinst, idet der reduceres i andelen af lørdagstillæg.

Økonomisk er det næsten status quo. Der er et lille mindre forbrug, fordi SSA ikke skal have udbetalt lørdagstillæg, hvilket betyder en reduktion i lønudgifterne til disse vagter.

4. Bedre arbejdstider, hvilket kan give en øget medarbejdertrivsel.

SSA er meget glade for deres nye vagtplaner og arbejder gerne hver 4. weekend. Der opleves større fleksibilitet i forhold til, at de gerne tager ekstra vagter ved behov, og der ses et væsentligt lavere sygefravær fra SSA hen over weekenderne. SSA har taget positivt imod projektet og ser nødvendigheden af, at der er SSA i alle vagtlag.

5. Bedre arbejdstider medvirker til rekruttering og fastholdelse af SSA'er i kommunen.

Der ses nu en større søgning, når de to ældrecentre slår stillinger op. I Støvring var ansøgerfeltet bredt og spændende, og der kom ansøgere langt fra og fra andre kommuner, hvilket de ikke har fået tidligere. Tiltaget har på den vis haft en positiv indflydelse på rekruttering af nye medarbejdere.

Det konkluderes fra de to ældrecentre, at forsøgsprojektet har givet væsentlig større arbejdsglæde og løftet arbejdsmiljøet, fordi der er bedre dækning af fagligt uddannet og autoriseret personale på arbejde.

Erfaringerne med forsøgsprojektet giver anledning til generel udbredelse af ordningen med weekendvagter med en anderledes frekvens end hver 2. uge for de ældrecentre, som ønsker det. På første kommende ordinære møde i SektorMED CPO skal muligheden for frivillig udmøntning drøftes, hvorefter det skal behandles på de lokale MED på ældrecentrene.

En medarbejder vil opleve en mindre lønnedgang; til gengæld får de en langt mere attraktiv arbejdstid. Økonomien ændres ikke væsentligt for det enkelte ældrecentre, da der er et lille mindreforbrug.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der opleves stigende efterspørgsel på demensplejeboliger og ventelisten til demensboliger er stigende. Aktuelt er der 11 borgere på venteliste til en demensbolig.

Demensboliger adskiller sig fra somatiske boliger på flere punkter.

(1) En demensring er et alarmeringssystem, der er gravet ned rundt om huset. Det betyder, at det vil alarmere, når borger krydser ringen samt give besked om, hvor borger har krydset.

Ansøgninger til plejebolig fra en borger med demens, vurderes i samarbejde mellem borgervisitation, demensteam, demens/hjerneskadekoordinator og andre relevante samarbejdspartnere. Som udgangspunkt er det forvaltningens vurdering og praksis, at det er sundhedsmæssigt bedst forsvarligt, at borgere med demens tilbydes en demensplejebolig. Alligevel forekommer det, at de bliver tilbudt en somatisk bolig. Dette er en konsekvens af konstant ventelistepres på demensboliger. Primo juli 2020 er der 11 borgere på venteliste til demensbolig. Disse borgere kan ikke bo i en somatisk bolig. Af de 11 borgere opholder 5 borgere sig i aflastningsbolig, hvor de fleste har opholdt sig i lang tid grundet manglende demensboliger. 1 borger opholder sig på sygehus og har været færdigmeldt i 1,5 uge. 1 borger opholder sig på akut- og rehabiliteringstilbuddet. Sidstnævnte 2 borgere pga. manglende aflastningsboliger. De øvrige borgere opholder sig i eget hjem med hjælp fra hjemmeplejen. Omfanget af hjemmeplejens indsats stiger med ventetid på demensbolig.

Den manglende kapacitet på demensboliger betyder overbelastning på aflastningstilbuddene og blokering for, at andre borgere kan tilbydes et ophold, samt unødige merudgifter til både sygehus, akut- og rehabiliteringstilbud og hjemmepleje/sygepleje. Det er en generel tendens, at når borger (og det er borgere med forskellige funktionsnedsættelser og diagnoser) har behov for aflastning, er det fordi borger dårligt kan passes i eget hjem. Det er omkostningstungt, når der skal installeres specielle hjælpemidler og ydes megen hjælp i hjemmet. Dermed får manglende aflastningsboliger også konsekvens for andre borgere i Rebild Kommune.

Én ting er økonomiske konsekvenser, en anden er personlige konsekvenser. En borger med demens, der ikke længere kan bo i eget hjem, har brug for ro, regelmæssighed og kompetente medarbejdere omkring sig. Jo flere skift en borger med demens udsættes for, jo større omkostninger har det for både den demente og de pårørende. Når først de pårørende beder om hjælp fra Rebild Kommune, er den demente borger ofte så langt henne i sit sygdomsforløb, at der er brug for 24 timers opsyn. Jo hurtigere, der bliver taget hånd om en borger med demens med det rette tilbud, jo hurtigere falder den demente til ro og opbygger rutiner, og jo større tryghed oplever de pårørende – det være sig rask ægtefælle som børn og andre, der er tæt på den demente.

Beskrivelse af mulighed for midlertidig udvidelse af eksisterende demensenhed på Bælum Ældrecenter
Det er forvaltningens vurdering, at der som en midlertidig løsning er behov for at udvide antallet af demensboliger samt en ekstra kapacitet til aflastning/afklaring udover den eksisterende plads på Ådalscentret. Der er behov for almindelige demensboliger, og ikke på det højeste specialniveau, som de nuværende boliger på Ådalscentret. Forvaltningen har undersøgt mulighederne for umiddelbart at kunne etablere flere boliger i kommunen. Det er vurderingen at dette umiddelbart kan lade sig gøre ved en udvidelse af den eksisterende demensenhed på Bælum Ældrecenter.

Bælum Ældrecenter har de, i ovenstående skema, beskrevne fysiske rammer og medarbejderkompetencer der fordres for bedst at kunne etablere en midlertidig udvidelse, uden væsentlige omkostninger ift både anlæg og drift. Ældrecentret har endvidere en løbende ledig kapacitet på de almindelige somatiske plejeboliger. Kommunens øvrige 9 ældrecentre har ikke i deres nuværende beskaffenhed mulighed for en midlertidig udvidelse, der kan aflaste den akutte problemstilling omkring pres på venteliste til demensbolig.

Bælum Ældrecenter har nuværende en demensenhed med plads til 7 borgere. I forlængelse af denne, og kun adskilt af en dør, er der en somatisk boenhed med 8 boliger. Denne boenhed kan omdannes til demensboliger med få ændringer, sådan at demensboligudbuddet øges fra 7 til 15 boliger.

I den eksisterende somatiske boenhed er der mulighed for at skabe de samme skærmede og rolige omgivelser som i den eksisterende demensenhed. Da demensenheden er placeret med direkte forbindelse til den eksisterende somatiske boenhed, er der god mulighed for at benytte personaleressourcerne på tværs af de to enheder. I den nuværende personalegruppe er der allerede medarbejdere med de rette kompetencer og engagement til at arbejde med borgere med demens. Det betyder, at ændringer kan etableres med kort varsel og uden større omkostninger på personaledelen. Med to demensafsnit så tæt på hinanden, vil det gøre det lettere at anvende personale på tværs af enhederne. I forhold til etablering af yderligere aflastnings- /afklaringspladser, vil personaleforbruget afhænge af de bevilgede borgeres funktionsniveau. Men da der er tale om afklaringsforløb, som kræver større faglig indsats, vil der forventeligt være behov for ansættelse af et ekstra personale i dagvagt og et ekstra personale i aftenvagt.

De 8 somatiske boliger er to-rums boliger og er egnede til at kunne bebos af et ægtepar i fald begge ægtefæller bliver ramt af demens. Udover de 8 permanente boliger i den somatiske boenhed, er der tre små boliger. De tre boliger er placeret i direkte forlængelse af den somatiske boenhed uden fysisk adskillelse. Disse 3 boliger er, grundet deres størrelse, egnet til aflastning. Ved at anvende de 3 boliger som aflastnings-/ afklaringsboliger til borgere med demens, kan vi tilbyde borgerne et mere sammenhængende forløb, idet de får mulighed for efterfølgende at flytte i permanent bolig i et og samme hus. I forhold til afklaringsophold, vil Rebild Kommune have bedre forudsætninger for at kunne målrette et fremtidigt tilbud svarende til borgers behov og vil kunne medføre en mere smidig flytning til en permanent bolig. Endelig vil det frigøre kommunens øvrige aflastningsboliger til somatiske borgere.

Status på nuværende udlejning på de 15 boliger på Bælum ÆC

Demensenheden er fuldt udlejet. I den somatiske boenhed bor aktuelt 6 beboere. Det er ikke afgørende, at disse borgere flytter, men har de ønske herom, kan de tilbydes at flytte bolig til tilsvarende bolig i anden boenhed på Bælum ÆC. Denne flytning kan iværksættes snarest, da der findes ledige boliger på Bælum ÆC. Hvis de pågældende borgere takker ja til den mulighed, kan Bælum ÆC tilbyde nyistandsat ’erstatningsbolig’ til dem alle.

Rebild Kommune betaler alle flytteomkostninger forbundet med flytningen herunder nyt indskud i lighed med tidligere praksis.

Ressourceforbrug ved udvidelsen

Fysiske forhold:

-  Etablering af en demensring i form af udendørs hæk eller et hegn, således udeområdet afskærmes for alle demens- samt aflastnings- og afklaringsboliger.
-  Indretning af boligerne til aflastning/afklaring

Anlægsudgifterne til de fysiske forhold finansieres af anlægsmidlerne til renovering og vedligehold af ældrecentrene.

Bælum Ældrecenters driftsbudget øges i henhold til tildelingsmodellen for ældrecentrene svarende til en konvertering af 11 pladser fra somatiske pladser til demenspladser.

Såfremt Sundhedsudvalget godkender udvidelsen, vil ændringen forventeligt kunne ske med effekt pr 1. oktober 2020, og budgettet på Bælum Ældrecenter vil for 2020 blive tilført 107.000 kr. fra myndighedspuljen. Hvis udvidelsen godkendes, vil budgettet også være en del af Bælum Ældrecenters oprindelige budget med helårsvirkning til budget 2021, også foreløbigt finansieret af myndighedspuljen.

Da to af de små boliger ikke er udlejet, betaler Rebild Kommune tomgangsleje i forvejen til disse. Derfor vil der huslejemæssigt ikke være udgifter forbundet med etablering af yderligere to ekstra boliger til aflastning/afklaring.

I forbindelse med stillingtagen til finansieringen af driften af udvidelsen på Ådalscentret i 2021, skal der ligeledes tage stillingen til om denne midlertidige udvidelse af antallet af demensboliger skal videreføres og i givet fald med hvilket omfang og placering.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender midlertidig udvidelse af plejebolig- og aflastnings-/ afklaringskapaciteten til borgere med demens med foreløbig placering på Bælum Ældrecenter.