Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Ingen ekstraudgifter. Udgifterne afholdes inden for forvaltningernes egne rammer, da der er tale om en ny måde at organisere de enkelte tilbud til målgruppen på.

Sagsfremstilling

Målgruppen for "Sundhedscafe" er borgere over 18 år, der har sociale og psykiske problemer i en grad, der gør, at de lever socialt isoleret og har svært ved at tage imod hjælp fra det etablerede system. I mange tilfælde er der også et misbrug, periodevis eller konstant. Målgruppens livsstil er medvirkende til, at de kan være i risiko for at udvikle sygdomme som diabetes 2, KOL, overvægt i svær grad osv. Antagelsen er, at målgruppen kun i ringe grad har kontakt med praktiserende læge eller andre sundhedsaktører. Målgruppens psykiske udfordringer har en karakter, der gør det vanskeligt for dem selv at række ud og tage imod de eksisterende tilbud i kommunen. Også de fysiske afstande spiller ind, da målgruppen ikke på egen hånd kan transportere sig.


Sundhedscafeen tilbyder:


  • Sundhedssamtale med udgangspunkt i borgeren behov og situation.
  • Mulighed for målinger: blodtryk, puls og lungefunktion
  • Screener for diabetes 2
  • Smagsprøver på sund mad
  • Mulighed for vejning og dialog
  • Fysiske test f.eks. balance mm.
  • Tuberkulosetest
  • Information om de muligheder, der er for hjælp til tandpleje, f.eks Omsorgstandpleje, Specialtandpleje og Socialtandpleje
  • En samtale med en tandlæge


Det bemærkes, at Socialtandpleje er en ny ordning, målrettet netop denne gruppe borgere, indført ved lov primo 2020. Ordningen håndteres af den kommunale Tandpleje, ligesom Omsorgs- og Specialtandpleje.


Ydelserne gives af kommunens sygeplejersker, terapeuter, kostfagligmedarbejder og tandplejen. Infektionsmedicinsk afdeling fra Aalborg Universitetshospital foretager tuberkulosetest.


Der vil være fokus på opfølgning f.eks. med egen læge i samarbejde med socialpsykiatrien eller henvisning til konkrete indsatser i kommunalt regi. I forhold til de borgere, der vurderes at have behov for opfølgning hos egen læge, sørger de kommunale sygeplejersker eller bostøtte for at tage kontakt til egen læge. Oplysningerne sendes kun til andre aktører, hvis borgeren har givet samtykke hertil.


Sundhedscafeen planlægges afholdt første gang den 22. oktober kl. 12.30 – 15.30, på Ravnkilde Skole. Der er tale om et lukket tilbud for kendte borgere. Rekruttering sker via socialpsykiatrien og plejen, der inviterer deres målgruppe til den lukkede cafeen.


Et af udviklingsperspektiverne er at udvikle tilbuddet til at være en åben cafe for alle i målgruppen og i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse at tilbyde sundhedstjek af kæledyr. Ligeledes vil det blive overvejet om sundhedscafeen skal afholdes andre steder end i Ravnkilde.


Sundhedscafeen evalueres med henblik på om erfaringerne giver anledning til en forsættelse af tilbuddet, og i givet fald justeringer og videreudvikling.


Tilbuddet har været drøftet med de praktiserende læger i det Kommunale lægeudvalg. De ser positivt på initiativet.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Et af Omsorgs- og sundhedspolitikkens temaer er: Vi fremmer sundheden. Under temaet beskrives, at Rebild kommune vil sikre differentierede tilbud, tilpasset borgernes behov og være den sundeste kommune i Nordjylland. Der skal arbejdes med øget synlighed og mere lighed i sundhed. På den baggrund har forvaltningen oprettet tilbuddet "Sundhedscafe", målrettet borgere med særlige udfordringer. Formålet er at mindske ulighed i sundhed. Der er tale om en ny måde, hvorpå de enkelte tilbud gives til målgruppen. Der vil senere ske evaluering af tilbuddet med henblik på om erfaringerne giver grundlag for fortsættelse af tilbuddet.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget beslutter, at projektet fortsætter i 2021 og 2022 og finansieres af overførte midler fra 2018 og 2019.

Økonomi

Muligheden for at anvende LIVA til forløb under corona-nedlukningen var dels en gratis prøveperiode med app'en, og dels, at der var personaleressourcer til rådighed, fordi alle holdaktiviteter var lukket ned. Indsatsen vil samlet set koste 1,1 mio. kr. i 2021 og 2022, hvilket svarer til uforbrugte overførte midler fra 2018 og 2019 fra sundhedsprojekterne.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0