Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Regulativrevisionen og den fremtidige drift gennemføres indenfor forvaltningens nuværende økonomiske ramme.

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt bør vandløbsregulativer revideres hvert 10. år. Det tidligere regulativ for Tøttrup Bæk er vedtaget i 1994, og er dermed forældet.

Revisionen har til formål at opdatere regulativerne i forhold til de enkelte vandløbs aktuelle tilstand og gældende lov- og planforhold, herunder at sikre at vandløbet lever op til målsætningen i Vandområdeplanen om god økologisk tilstand for fisk, smådyr, planter og alger.

Siden vedtagelsen af det gældende regulativ, er en længere, rørlagt strækning af Tøttrup Bæk blevet åbnet og genslynget. Bredejerne på denne del er indgået i projektet frivilligt, og de er blevet kompenseret for, at arealerne er blevet vådere.

Naturværdien på den genslyngede del er høj, hvorimod den øvre del er mere kanaliseret og nedgravet i terræn. Derfor er der et større fokus på pleje og fremme af den økologiske tilstand på den genslyngede del, hvorimod der bevares et større fokus på afvanding i den øvre, kanaliserede del af vandløbet – dog stadigt under hensyntagen til gældende lovgivning. Siden det tidligere regulativ blev vedtaget, er der igennem klagenævnsafgørelser strammet markant op på retspraksis i forhold til naturlovgivning.

Samtidigt med udarbejdelsen af regulativet er der lavet en lovpligtig redegørelse, der beskriver grundlag og konsekvenser af regulativet, samt en lovpligtig miljøvurderingsscreening, der afdækker om der er væsentlige miljøpåvirkninger.

Udkastet til det nye regulativ er vedlagt, og redegørelse, miljøvurderingsscreening mv. er vedlagt som bilag 1.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender udkastet til nyt regulativ for Tøttrup Bæk.

Resume

Det gældende regulativ for Tøttrup Bæk er forældet, og skal derfor revideres. Udkast til nyt regulativ fremlægges hermed til endelig godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.

Udkastet til det nye regulativ har efter 1. behandling i Teknik- og Miljøudvalget (09-04-2024) været i 8 ugers offentlig høring, hvor bredejere og berørte myndigheder har haft mulighed for at stille spørgsmål og afgive høringssvar. Der er indkommet høringssvar fra Rebild Kommunes Naturteam og Fiskeristyrelsen, som ikke har givet anledning til ændringer i regulativet. Høringssvarene er vedlagt miljøvurderingsscreeningen (underbilag 1e).

Text

Teknik- og Miljøudvalget

Det nye regulativ vil leve op til gældende regler og love. Det vil derfor blive mere miljømæssigt bæredygtigt og vedligeholdelsen vil medvirke til, at der kan opnås målopfyldelse for fisk, planter og smådyr jævnfør miljømålsloven.

Igennem regulativrevision sikres ensartet serviceniveau for bredejerne ved sammenlignelige vandløb.

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen for 2023 afgives til kommunen senest medio august 2024, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertil hørende bemærkninger.


Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningen den 24. juni 2024. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningen er sendt på mail til Byrådet samme dag som revisionsberetningen er modtaget.


Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 19 vedrørende årsregnskabet for 2023, som det fremgår af revisionspåtegningen er:


"Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023, jf. siderne 3-8, 56-81, 87 og 92-96 i årsregnskabet 2023. Den reviderede del af årsregnskabet omfatter regnskabsopgørelse, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:


  • Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 90,6 mio. kr.
  • Resultat af det skattefinansierede område på 23,9 mio. kr.
  • Aktiver i alt på 1.562,0 mio. kr.
  • Egenkapital i alt på -758,0 mio. kr.


Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. (i det følgende kaldet "Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen") og § 2 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1681 af 11. december 2023 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-, Bolig-, og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder (i det følgende kaldet "Refusionsbekendtgørelsen").


Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen samt refusionsopgørelsen."


Der er i revisionsberetningen ikke fremkommet bemærkninger, som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.


I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, budget og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, balancen herunder materielle anlægsaktiver, finansielle anlægsaktiver, omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser, gæld, eventualposter og lånoptagelser. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige kontroller og forretningsgange.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

  1. at fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet tager revisionsberetning nr. 19 og revisionspåtegning til efterretning.
  2. at Økonomiudvalget og Byrådet i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk. 2, godkender årsregnskabet for 2023 endeligt.
  3. at Byrådet oversender beretning og protokol til de respektive tilsynsmyndigheder uden yderligere bemærkninger.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. august 2024, pkt. 54:

Taget til efterretning.

Resume

Rebild Kommune har, ifølge lov om kommunernes styrelse, modtaget revisionsberetning nr. 19 vedrørende årsregnskab 2023, samt den uafhængige revisors revisionspåtegning. Beretning nr. 19 og revisionspåtegning vedlægges som bilag.


Kommunens revision (BDO) deltager på Økonomiudvalgsmødet for en mundtlig redegørelse og afklaring af eventuelle spørgsmål.

Text

Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0