Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Flextur

Det foreslås, at der spares 300.000 kr. ved forhøjelse af taksten for kørsel med Flextrafik fra 3,5 kr/km til 5,5 kr/km. Ændringen får virkning fra 01.01.2019. Ordningen med Plustur vurderes at sikre et fornuftigt serviceniveau, idet Plustur er et billigt alternativ til Flextur. Det ekstra tilskud på 20 kr. pr. Flekstur foreslås også fjernet. Kun 56 borgere har benyttet sig af ordningen i 2017 og der er en betydelig administration forbundet med kontrol og udbetaling af tilskuddet. I 2017 blev der i alt udbetalt 63.120 kr. til ekstra Flexturtilskud.

Kollektiv trafik

På kollektiv trafik spares 0,750 mio. kr. på busdriften. Det foreslås, at de tidlige dobbelture som ikke har konsekvenser for skolekørslen på rute 103 og 104 ophører. Herudover spares eftermiddagsture på 12 lokalruter, efter princippet færrest passagerer. Der skal tages forbehold for om besparelserne kan udmøntes i forhold til indgåede aftaler. NT oplyser at det vil være uhensigtsmæssigt, at ændre køreplaner uden for den almindelige planlægning. Praksis er, at ændringer slår igennem fra august måned. Der bliver muligvis udgifter til kompensation til de vognmænd, der er indgået kontrakt med, idet ændringerne ligger ud over de småjusteringer, kontrakterne giver mulighed for.

Besparelserne udmøntes så vidt muligt 1.1.2019. Udvalget får en orientering om de gennemførte besparelser, herunder ikrafttræden af ændringer.

Vejvedligeholdelse

Det foreslås, at spare i alt 500.000 kr. på vejvedligeholdelse. 200.000 kr. på udskiftning af autoværn, da de dårligste betonautoværn efterhånden er udskiftet til stålautoværn. 100.000 kr ved neddrosling af den lovpligtige udskillelse af de offentlige veje. 100.000 kr. på reduceret afhøvling af rabatter. Til sidst spares der 100.000 kr. på reparationer på gadelyset, da alt gadelys nu er udskiftet til LED belysning.

Et alternativ til de ovennævnte besparelser, er en samlet besparelse på 500.000 kr. på asfaltkontoen til udlæggelse af slidlag.

Vandløbsvedligeholdelse 

Her spares 70.000 på at undlade eksternt tilsyn på vandløbsstrækninger. Det er politisk besluttet for mange år siden og tilsynet udføres både i vandløb som skæres af Driftsenheden og vandløb som skæres af to eksterne entreprenører. Forvaltningen vurderer at det eksterne tilsyn med Haslevgård å skal opretholdes og derfor vedrører besparelsen de øvrige vandløb og beløber sig til kr. 70.000

Vedligeholdelse af grusveje

På vedligeholdelse af grusveje kan spares kr. 180.000,-. Rebild kommune vedligeholder årligt ca. 92 km offentlige grusveje. Grusvejene høvles/afrettes ca. 6 gange årligt. Der kan her findes en besparelse ved at reducere til ca. 4 gange pr. år.

Nedsættelse af serviceniveau på græsklipning, rabatter og grønne områder

Besparelsen udgør kr. 250.000. Plejefrekvensen i vejrabatter, parkanlæg og i det hele taget grønne områder nedsættes – eller ændres. Bede med ”sort jord” kan omlægges og ændres så de kræver mindre vedligeholdelse.  Udvalgte zoner i græsarealerne kan braklægges. Græsarealer brydes derved op, og der skabes mosaikker hvor klippefrekvensen rykkes fra ugentligt til ingen klipning. Biodiversiteten i både flora og fauna vil højnes markant i sådan et tiltag. I vejrabatter fokuseres på klipning om omkring skilte og ved oversigtsforhold. I alt udgør besparelsen kr. 250.000,-

Besparelserne udmøntes så vidt muligt 1.1.2019. Udvalget får en orientering om de gennemførte besparelser, herunder ikrafttræden af ændringer. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet vedtog i møde den 11. oktober 2018 budgettet for 2019-2020. For Teknik- og Miljøudvalgets område indebar det, at der skal udmøntes en rammebesparelse på 1 mill. kr. og en besparelse på 0,750 mill kr. på færre lokalruteafgange.

Beslutning

Godkendt som indstillet idet restpuljen nedskrives jfr. punkt 248 og max. 2 projekter ændres til 2-3 projekter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om,

at de resterende midler for 2018 på 336.425 kr. uddeles ved ansøgningsrunde i januar/februar 2019, hvor restsummen disponeres til max. 2 projekter.

at ansøgningerne til byzonepuljen skal fremme projekter, der ligger i forlængelse af byrådets vision 2030 "et aktivt liv - sammen", og som understøtter visionens formål.

at projekter, der adresserer et eller flere af fokusområderne i vision 2030, prioriteres højest ved uddelingen af de resterende midler. 

Sagsfremstilling

Byrådet har i forbindelse med budgetlægningen for 2018 prioriteret 650.000 kr. til projekter i byzonebyerne. Det årlige grundbeløb på 65.000 kr. er uddelt til hver af de 9 lokalråd. Restpuljen udgør 336.425 kr. og forvaltningen ønsker derfor Økomiudvalgets stillingtagen til, hvad der skal ske med de resterende midler for 2018.

Forvaltningen foreslår, at de resterende midler for 2018 uddeles ved at lave en ansøgningsrunde i januar/februar 2019, hvor restsummen disponeres til max. 2 projekter. Ansøgninger til byzonepuljen skal fremme projekter, der ligger i forlængelse af byrådets vision 2030 "et aktivt liv - sammen", og som understøtter visionens formål som er følgende:

Vi gør det sammen. Vi inddrager og involverer. Vi samarbejder med alle, der vil og lader os inspirere - også udefra. Samarbejdet skaber idéer, erkendelser og muligheder. Sammen udvikler vi velfærden og vores kommune.

Vi forebygger. Vi er på forkant. Vi tager det i opløbet og sætter tidligt ind. Den rettidige omhu kræver måske noget ekstra nu, men betaler sig på den lange bane. Med forebyggelse kommer vi længst.

Vi ser sammenhængen. Vi kommer hele vejen rundt. Tingene skal hænge sammen - og afbalanceres ud fra det samlede billede. Helhedstænkningen sikrer forståelse, tryghed og sammenhæng.

Forvaltningen foreslår endvidere, at projekter der adresserer et eller flere af fokusområderne i vision 2030, prioriteres højest ved uddelingen af de resterende midler.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Stillingtagen til uddelingen af de resterende midler samt kriterierne herfor.

Beslutning

Der bevilges 25% af udgifterne dog max 30.000 incl. moms finansieret af restmidler fra byzonepuljen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0