Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at lokalplan nr. 320 og tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2017-2029 sendes i 8 ugers høring.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 180:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede over for Økonomiudvalg og byråd at anbefale, at lokalplan nr. 319 og tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2017-2029 sendes i 8 ugers høring.

Økonomi

Grundejer har underskrevet en fraskrivelseserklæring, som medfører at lokalplanområdet ikke efterfølgende kan kræves overtaget af Rebild Kommune efter Planlovens bestemmelser.

Sagsfremstilling

Udarbejdelse af planlægning har taget udgangspunkt i en udstykningsplan fremsendt af projektudvikler. Udvikler har planer om at udvikle arealet mellem Estrupvej og Nibevej i Øster Hornum med i alt 42 parceller med tilhørende grønne arealer, regnvandsbassiner, vej- og stianlæg. Planforslagene omfatter kun første etape af udstykningsplanen.

Planområdet omfatter et areal på ca. 3 ha og fremstår som dyrkningsarealer med hækbeplantning mod boligerne i den nordlige afgræsning af lokalplanområdet. 

Beskrivelse af forslag til lokalplan nr. 319
Lokalplanen udlægger 15 boliggrunde ved Estrupvej. Grundene er af varierende størrelser fra ca. 950 m
2 til 2.100 m2. Ved placering og udformning af grundene har der været fokus på at skabe attraktive grunde med mulighed for udsigt mod bakkelandskabet mod vest og med en hensigtsmæssig placering i forhold til solen. Der er udlagt stisystem i boligområdet, som forbinder Estrupvej og det nye boligområde med idrætsanlæggene ved Nibevej.

Området er beliggende indenfor indvindingsoplandet til Øster Hornum Vandværk, der har i planlægningen derfor været særligt fokus på beskyttelse af grundvandet. Ydermere har der i planlægningen været fokus på sikre en passende afstand til de mindre erhvervsvirksomheder øst for Estrupvej.

Beskrivelse af forslag til tillæg nr. 15 kommuneplan 2017 – 2029
Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til boliger på maks. 2 etager og med en maks. bygningshøjde på 8,5 m.

Derudover tager tillægget ca. 1,8 ha ud af boligramme 13.B190 i Kommuneplan 2017, beliggende syd for Harrildvej i det vestlige Øster Hornum.

Miljøvurdering
Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagenes mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Teknik- og Miljøudvalget besluttede d. 7. marts 2018, at byudvikling i Øster Hornum fremadrettet skal ske i to områder beliggende i tilknytning til den eksisterende by. Lokalplanområdet ved Estrupvej er det ene af disse områder.   

Kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplan nr. 319 giver mulighed for etablering af 15 parcelhuse syd for Øster Hornum. Planlægningen er første etape af en større udstykningsplan på i alt 42 boliger.

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede, at planlægningen af områderne prioriteres i forvaltningen indenfor disse områder:

Kronhjorten/Rådyret, Støvring

   

Ræven, Støvring

   

Over Bækken, Støvring (dialog om omfang)

Skørpingvej (Syd), Terndrup (1,5HA)

Bælumvej, Terndrup (4 HA)

   

Vilhelms Allé, Øster Hornum (2,5HA)

Et flertal (Venstre, Den Sociale Fællesliste og Dansk Folkeparti) indstiller yderligere Høje Støvring prioriteret

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Konservative kunne ikke støtte dette og indstiller i stedet, at yderligere disponering i Støvring tages op igen i løbet af 2019.

Endvidere besluttedes at matr. nr. 6l Terndrup By, Lyngby ikke tilbageføres til landzone.

Planmæssig status for Skovhusevej (område 02.02.12) afklares inden byrådsmødet, idet det skal sikres byzoneplanlagt i muligt omfang.

Holger Pedersen begærede sagen behandlet i byrådet. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler

at  matr. nr. 6l Terndrup By, Lyngby ikke tilbageføres til landzone
at  der arbejdes videre med områderne 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ådalshøj og 3. Ræven i Støvring og område 9. Skørpingvej (Nord) i Terndrup
at der indarbejdes en rækkefølgebestemmelse for lokalplanlægningen af de 3 områder Støvring med rækkefølgen område nr. 1, 3 og 2
at der meddeles afslag til inddragelse af område 7 til boliger.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 178:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Ole Frederiksen, Anna Oosterhof og Morten Lem besluttede, at planlægning af områderne i prioriteres i rækkefølgen 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ræven i Støvring, 3. Skørpingvej (Nord) i Terndrup.

Planlægningen af Ådalshøj i Støvring udsættes, og de øvrige områder prioriteres ved en senere lejlighed.

Endvidere besluttedes at matr. nr. 6l Terndrup By, Lyngby ikke tilbageføres til landzone.

Jeanette Sagan og Kim Edberg var imod, idet der ønskes en anden prioritering.

Økonomi

Hvis arealer tilbageføres til landzone, kan ejere kræve erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone samt godtgørelse for grundskyld.

Sagsfremstilling

Ejerne af de foreslåede områder har indsendt supplerende bemærkninger i forbindelse med forhøringen. Der er modtaget høringssvar fra DN Rebild samt ejeren af et ubebygget areal i Terndrup, som kan tilbageføres til landzone. Herudover har ejeren af område 13. Vilhelms Allé i Øster Hornum (se vedlagte oversigtskort) indsendt et høringssvar med ønske om arealet udlægges til boliger.

Der er i foråret 2018 lavet en prognose for antallet af nye boliger i hver af kommunens byzonebyer, og ud fra denne kan beregnes en ny opgørelse af restrummelighed. Det vurderes, at der frem mod 2028 er behov for yderligere 54 ha i Rebild Kommune i forhold til det, som er udlagt i Kommuneplan 2017. Ca. 90 % af det øgede behov stammer fra Støvring.

Ejerne af områderne 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ådalshøj, 4. Høje Støvring, 6. Buderupholmvej 28, 8. Skørpingvej (Syd) og 11. Bælumvej har i deres høringssvar tilkendegivet, at områderne kan opdeles i flere etaper, hvis dette skulle være nødvendigt. Bortset fra område 11. Bælumvej vurderes det ikke relevant at etapeopdele områderne. En etapeopdeling vil give øget administrativt arbejde samt samfundsøkonomisk spild, da der ikke sker en optimal udnyttelse af infrastruktur m.v.

Øster Hornum

Under punkt 52 på Byrådets møde den 21. marts 2018 blev det besluttet, at planlægning for område 12. Cirkelslaget og 13. Vilhelms Allé afventer ny opgørelse af restrummelighed.

Med udgangspunkt i prognosen vurderes det, at der ikke er behov for yderligere udlæg i Øster Hornum. Udkast til lokalplan nr. 319 for et nyt boligområde i Øster Hornum (Cirkelslaget) sikrer tilstrækkelig areal i indeværende planperiode. Det indstilles derfor, at der ikke udlægges mere boligareal i Øster Hornum.

Terndrup

I Terndrup indstilles område 9. Skørpingvej (Nord). Området ligger ved indkørslen til Terndrup og tæt ved skole og idrætsfaciliteter. Subsidiært indstilles område 11. Bælumvej, som ligger i den østlige del af byen lidt længere væk fra skole m.v. Område 8. Skørpingvej (Syd) ligger også godt i forhold til ankomsten til byen. Der må dog forventes mere støj fra Omfartsvejen i område 8, selvom de vejledende støjgrænser overholdes.

Område 9. Skørpingvej (Nord) er kun 0,5 ha. Der kan formentlig kun være 4 parcelhusgrunde. Jf. prognosen fra 2018 forventes det, at der frem mod 2028 er behov for ca. 1,4 ha mere end hvad der i dag er udlagt i Terndrup. Det vurderes, at underskuddet på 0,9 ha er acceptabelt frem mod næste kommuneplanrevision i 2021. Område 11. Bælumvej er væsentlig større end 1,4 ha. Men området kan deles op i flere etaper med 1. etape på 1,4 ha.

Ejeren af matr. nr. 6l Terndrup By, Lyngby (se vedlagte kort) er blevet spurgt, om de har indvendinger imod, at arealet tilbageføres til landzone. Ejeren ønsker ikke arealet tilbageført til landzone, da ejer ønsker at kunne afhænde grunden til en selvstændig byggegrunde. Det indstilles derfor, at arealet ikke tilbageføres til landzone.

Støvring

I Støvring indstilles, at der arbejdes videre med områderne 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ådalshøj og 3. Ræven. De 3 områder er tilsammen ca. 31 ha. Jf. prognosen fra 2018 vil det dække behovet i Støvring frem mod 2023, hvilket sikrer arealer til efter kommuneplanrevisionen i 2021. Det indstilles, at der indarbejdes en rækkefølgebestemmelse for lokalplanlægningen af de 3 områder med rækkefølgen område nr. 1. Kronhjorten/Rådyret, 3. Ræven og 2. Ådalshøj.

Område 1. Kronhjorten/Rådyret er en naturlig afslutning af de 2 kvarterer Kronhjorten og Rådyret.

Område 2. Ådalshøj er omfattet af landskabsudpegninger i kommuneplanen. Der skal i forbindelse med en lokalplan laves en nærmere vurdering af tilpasningen af boligområdet til landskabet. Realisering af området er afhængig af, at skydebanen nedlægges.

Område 3. Ræven er arealet lige syd for Haren. Ejeren har i forbindelse med forhøringen anmodet om, at der også gives mulighed for boliger på 2 små arealer på hver ca. 1 ha øst for søen (se høringssvaret). Arealerne er lavtliggende og omkranset af beskyttet natur. Det bliver svært at lede spildevand væk fra arealerne. De foreslåede områder bør ikke medtages til fremtidig byudvikling.

Område 4. Høje Støvring er sidste etape af Høje Støvring.

Område 5. Østre Allé påvirkes af trafikstøj. Inden der kan planlægges for boliger skal der redegøres for, at man kan afskærme tilstrækkelig mod støjen. På den anden side af Hobrovej ligger erhvervsområdet omkring Hagensvej. Omdannelse af området til boliger vil begrænse virksomhederne i deres udvidelsesmuligheder og muligvis også deres eksisterende aktiviteter. Påvirkningen af/fra erhvervsområdet skal undersøges nærmere, hvis der skal planlægges for boliger. Samtidig bør det undersøges, om der fortsat er behov for, at arealet er udlagt til erhverv fx til udvidelse af de eksisterende aktiviteter i området.

Område 6. Buderupholmvej 28 ligger syd for Buderupholmvej og bør afvente, at de andre områder er udnyttet først.

Område 7. Over Bækken er i dag udlagt til en del af det grønne område omkring Mastrupsøerne. Det er en del af en mindre ejendom, hvorfra der tidligere er udstykket parcelhusområder. Det indstilles, at der meddeles afslag til inddragelse af område 7 til boliger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0