Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet i kommunen. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og special. Skole- og dagtilbud organiseres i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle. På dagtilbudsområdet betyder det, at organiseringen ændres fra ni distrikter til tre dagtilbudsområder. De tre områder indgår i ét netværk. Formålet er at skabe et rum for gensidigt og forpligtende samarbejde, sparring og videndeling på tværs. Organiseringen træder formelt i kraft den 1. august 2024.Udviklingsplanen skal understøttes gennem udvikling af nye tildelingsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet, som skal sikre lige forudsætninger for at drive de tilbud på området, som findes i kommunen. Udarbejdelse af forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet har pågået siden vedtagelsen af Budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge og Økonomi. Derudover har der været en involverende proces, hvor dagtilbudslederne løbende har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. De faglige organisationer BUPL og FOA har tilsvarende bidraget med perspektiver og kvalificering af modellen (se proces bilag 1, s. 3).

Den nye tildelingsmodel bygger på en række incitamenter. Det har været ambitionen at skabe en gennemsigtig og simpel tildelingsmodel, som

• understøtter den fælles målsætning og Vision 2030 (se bilag 1 s. 2), herunder organiseringen og den måde organisationen ledes på.
• ikke definerer pædagogiske praksis, men giver frihedsgrader lokalt og i netværk.
• understøtter det fælles ansvar, det forpligtende fællesskab, det pædagogiske arbejde samt den fremtidige økonomistyring.
• sikrer sammenhæng mellem de politiske målsætninger, fordeling af ressourcer og den økonomiske ledelse.
• konstruerer ledelsesrummet og budgetansvaret (centralt, i netværk og lokalt).

Tre-deling af midler
Tildelingsmodellen skal sikre lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering, og består derfor af en tre-deling af midler:

• En lokal tildeling til området med midler til drift og ledelse.
• En tildeling til netværket, som skal understøtte fælles udvikling og opgaveløsning, herunder implementeringen af udviklingsplanen og understøttelse af et mere ensartet serviceniveau i kommunen.
• Et centralt råderum til fælles kapacitetsopbygning og understøttelse af udviklingsplanen.

På dagtilbudsområdet er en samlet budgetramme for budget 2024 på 178,1 mio. kr. forudsat, at alt budget der er ejendomsrelateret, overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer pr. 01.01.2024.
Centralt placeres ca. 8,5 mio. kr. som primært er foruddisponerede udgifter på dagtilbudsområdet. I netværket placeres gæstehuset og gæsteplejekoordinering svarende til ca. 1. mio. kr. Der er en klar forventning om, at netværket skal være fælles forpligtende og tage fælles ansvar for udviklingsplanens vision, herunder målsætningen om, at flere skal hjælpes og færre skal segregeres. Netværket forpligter sig på videndeling på tværs, fag- og pædagogiske netværk samt fælles kompetenceudvikling.
Dagtilbudslederne har ønsket, at man kan udvide netværksmidlerne fra egen pulje (lokalt) i takt med, at netværket implementeres. Derfor er der mulighed for, at en del af den lokale tildeling til området kan flyttes til netværket.
De resterende midler tildeles dagtilbudsområderne. Se forslag til tre-deling af budgetrammen i bilag 1, s. 8-10.

Tildeling til daginstitutioner og dagplejen
I den nye tildelingsmodel placeres hovedparten af midlerne lokalt i området og følger antallet af børn. Dagtilbudslederne har derudover mulighed for at placere nogle af midlerne i netværket, så de har et fælles råderum over disse midler.

Daginstitutioner
I den nye tildelingsmodel til daginstitutioner indgår en tildeling pr. barn til løn og en tildeling pr. barn til øvrige udgifter. Tidligere var der en række puljer på fællesområdet, som nu er lagt ind i tildelingen pr. barn f.eks. pulje til støtte, bedre normeringer og fraværspulje.

Tildelingen til løn er bundet op på normering, dvs. antal børn pr. fuldtidsansat pædagogisk personale. Der indgår i beregningen nedenstående forudsætninger, som har indflydelse på tildelingen til løn:

• Andelen af uddannet personale (73 % inkl. ledelse)
• Antal børn pr. pædagogisk leder (80 børn - svarende til antallet af ledere i dag)
• Gennemsnitligt lønniveau

Ovenstående forudsætninger kan der justeres på. Det betyder, der kan justeres på andelen af uddannet personale samt antal børn pr. pædagogisk leder.

Tildelingsmodel

Ovenstående medfører følgende tildeling til børnehave og vuggestue:

Løn reguleres pr. børnetal pr. md. og øvrige udgifter er fast på baggrund af normering.

Dagpleje
I den nye tildelingsmodel til dagplejen indgår en tildeling pr. barn til løn og en tildeling pr. barn til øvrige udgifter. I den nuværende tildelingsmodel indgår en række faste beløb f.eks. budget til sparring/vejledning, fraværspulje og tildeling til pladsmodel (tomme pladser). Disse er alle lagt ind i tildelingen pr. barn til løn. Det eneste, der fortsat tildeles som fast budget, er tildeling til gæstehus og gæsteplejekoordinering.

Tildelingsmodel
Ovenstående medfører følgende tildeling til dagplejen:

Tildelingsmodel til dagtilbudsområder
Den nye tildelingsmodel til dagtilbuddene betyder følgende fordeling af midler:

På dagplejeområdet har der indtil nu været en ubalance på 1,7 mio. kr. Underfinansieringen af dagplejens budget er taget fra budgettet til dagtilbudsområdet generelt, så ovenstående tildeling svarer til udgiften til dagplejen.

Udfordringer og opmærksomheder

Økonomisk bæredygtighed og små institutioner

I forbindelse med analysen af skole- og dagtilbudsområdet i kommunen blev det vurderet, at en institution som minimum skal være på godt 40 børnehavebørn for at være økonomisk bæredygtig ift. at dække åbningstid på 51,5 timer pr. uge. Dette vil skabe en tilstedeværelsesnormering svarende til 1 voksen pr. 8,8-10,5 børnehavebarn fordelt over dagen.
Den nye dagtilbudsstruktur er udfordret af, at der er mange små institutioner i dagtilbudsområde øst. Den tidligere tildelingsmodel gav en grundtildeling frem for en ren børnetildeling. De mindre distrikter fik en højere grundtildeling end de store distrikter. Såfremt de små institutioner skal tildeles flere midler, vil det være på bekostning af de andre institutioner og vanskeliggøre kravet om minimumsnormeringer på institutionsniveau. Økonomisk vil det betyde lavere uddannelsesandel eller dårligere normering i dagtilbudsområde øst.

På nuværende tidspunkt forventes der 15-17 børn i børnehaven i Blenstrup og 20-21 børn i Bælum pr. 1. august 2024, såfremt alle børn i området vælger nærmeste dagtilbud. I Skovhaven afhænger børnetallet af, om forældre vælger at flytte deres børn tilbage til børnehaverne i Skørping - men det forventes, at børnetallet løbende vil stige, når der ikke er plads i tilbuddene i Skørping. Skovhaven er normeret til 30 børn. I Rørbæk (i dagtilbudsområde syd) forventes der p.t. 29 børn pr. 1. august 2024.

Håndtering af overførte mer-/mindreforbrug

På dagtilbudsområdet forventes samlet et væsentligt merforbrug på omkring 4,2 mio. kr. inkl. overført merforbrug fra tidligere år på samlet 5,1 mio. kr. Heraf forventes merforbrug på særlige dagtilbud at udgøre 1,7 mio. kr. Merforbrug eksklusiv særlige dagtilbud forventes således at udgøre 2,5 mio. kr.

Merforbruget findes i de dagtilbud, som ligger i område syd, mens område nord har et samlet mindreforbrug og område øst er tæt på balance. En stor del af merforbruget kan relateres til budgetudfordringen med dagplejens økonomi, hvor tildeling og faktisk lønudvikling ikke hænger sammen efter flere års reduceret fremskrivning på løn. Dertil kommer merudgifter til etablering af nye institutioner samt forsøgsordning med stordagpleje i Rørbæk.

Merforbruget i de enkelte områder er en udfordring, da dagtilbuddene har begrænsede handlemuligheder. En stor del af dagtilbuddenes budget er bundet op på lønudgifter og dermed overholdelse af lov om minimumsnormeringer. På grund af velfærdsaftalen og regeringens frisættelse af dagtilbudsområdet i Rebild Kommune, træder lov om minimumsnormeringer først i kraft i juli 2025.

Tildelingen til øvrige udgifter udgør kun en lille del af daginstitutionernes budgettildeling. Heraf går omkring 12 % til årlig betaling for IT og telefonordning. Resten af budgettet skal dække uddannelse, kompetenceudvikling, legetøj og materialer, kontorartikler, hygiejneartikler, udskiftning inventar, hårde hvidevarer mm.

I forbindelse med etablering af ny enhed Center for Ejendomme og Udearealer, som skal stå for al drift af bygninger og udearealer fra 2024, flyttes daginstitutionernes budget til disse opgaver. Dermed mindskes daginstitutionernes mulighed for at skabe råderum i forhold til prioritering af f.eks. vedligehold.

Regulering af forældrebetaling pr. 1. august 2024

Ændringer i budgettet på de kommunale tilbud i løbet af budgetåret har betydning for forældrebetalingen. Konkret betyder ændringen, at forældrebetalingen til dagpleje stiger med godt 100 kr. pr. md. Samtidig falder forældrebetalingen til vuggestue og børnehave med 30-40 kr. pr. md. Ændringer i forældrebetaling skal varsles med 3 måneder.

Forslag til ny tildelingsmodel for særlige dagtilbud

Vi har igennem året set store udsving i antallet af børn, der opfylder kriterierne for at få et særligt dagtilbud. Kommunen er forpligtet til at give et tilbud, hvis barnet er i målgruppen for §32, dvs. børn med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og som dermed har behov for hjælp eller særlig støtte. I dag reguleres budgettet til særlige dagtilbud i forhold til befolkningsudviklingen for 0-5 årige, men modellen tager ikke højde for udsving i behovet. Særlige dagtilbud hører under Serviceloven (pr. januar 2024, Barnets Lov). Området anses dermed som en del af det specialiserede socialområde. Derfor foreslås, at særlige dagtilbud får en tildelingsmodel svarende til den model, der er på det øvrige specialiserede socialområde, hvor der tildeles budget i forhold til disponerede udgifter i forhold til antal børn i maj måned. På særlige dagtilbud foreslås tildelingen at ske på baggrund af børnetallet i marts, da der i april ofte er en mindre nedgang i børnetallet som følge af overgang til mini-SFO. Samtidig foreslås ingen overførsel mellem årene.

Høring

Forvaltningen foreslår, at ovenstående forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet sendes i høring i perioden den 7. december 2023 til 11. januar 2024, så sagen kan politisk behandles den 6. februar 2024.
Der er planlagt et informationsmøde den 7. december, hvor materialet præsenteres for høringsberettigede parter.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget sender forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring med høringsfrist den 11. januar 2024.

Børne- og Familieudvalget

Baggrund

Både skole- og dagtilbudsområdet i Rebild Kommune er udfordret af stigende udgifter til specialiserede indsatser for de børn og elever, der har behov for et særligt tilbud enten i almen miljøet eller i et specialiseret tilbud. Det udfordrer både økonomien og muligheden for at sikre alle børn og unge i Rebild Kommune et godt pasnings- og skoletilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området. Børne- og Familieudvalget anmodede derfor i foråret 2022 om en analyse af skole- og dagtilbudsområdet, som skulle indeholde modeller for tildeling, socio-økonomi, specialundervisning, indskoling, specialtilbud, ledelse og PPR. Derudover anmodede Økonomiudvalget d. 15. juni om, at forvaltningen udarbejdede forslag - herunder strukturelle forslag - til tiltag, som har et økonomisk potentiale.

Det udmøntede sig i den samlede analyse af området, som blev præsenteret for Byrådet i marts 2023. Efterfølgende blev sagen drøftet af flere omgange i Børne- og Familieudvalget, og i løbet af foråret 2023 valgte politikerne at nedsætte en politisk delegation til at drøfte analysens indhold. Den politiske delegation bestod af medlemmerne fra Børne- og Familieudvalget og repræsentanter fra samtlige partier i byrådet. Drøftelserne blev samlet i et arbejdspapir, som blev taget med i de politiske forhandlinger om budget 2024-2027.

Den 12. oktober 2023 blev der indgået en budgetaftale, hvormed en samlet udviklingsplan for kvalitetsløft af folkeskole og dagtilbud i Rebild Kommune blev vedtaget.

Formålet med udviklingsplanen er, at området løftes med fokus på inkluderende indsatser og specialpædagogiske kompetencer, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i almenområdet i skole og dagtilbud med tidlig og tilstrækkelig støtte. Udviklingsplanen trækker på flere scenarier fra den samlede analyse og er udtryk for et samlet udspil på, hvordan området løser de økonomiske udfordringer, samtidig med at det skal være med til at sikre, at alle børn og unge får et godt pasnings- og skoletilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området jf. den skitserede problemstilling ovenfor. Endelig vil det være med til at indfri kommunens vision 2035 'Sammen udvikler vi Rebild'.

Opsamling på budgetaftale

Med budgetaftalen er der taget nogle overordnede beslutninger, som der er behov for at udvikle og implementere i forskelligt omfang og tempi frem mod 2030.

Indledningsvis er den overordnede vision med udviklingsplanen:

• Vi vil tage ansvar og handle hurtigt, når børn og unge mistrives. Derfor vil vi være på forkant og forebygge, sådan at børn og unge får tilstrækkelig hjælp tidligt gennem særlig tilrettelæggelse og støtteforanstaltninger i det almene fællesskab
• Vi har færre børn og unge, der går i et specialtilbud eller specialklasse/-skole i 2030, fordi vi har skabt et udviklende, trygt og tillidsfuldt almenmiljø for alle børn og unge
• Vi skaber velfærden gennem fællesskabet, derfor bygger vores organisering på forpligtende netværk
• Vi ser sammenhænge, inddrager og tænker på tværs, derfor skal kommende års udvikling af dagtilbud og skoler i Rebild Kommune ske i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, ledere, andre kommunale centre, uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervslivet

Derudover er der vedtaget en ny struktur og organisering på området, PPRs rolle og funktion udvides, økonomiske midler omprioriteres og investeres, og der skal udarbejdes ny tildelingsmodel samt nye målgruppebeskrivelser for specialområdet. Realisering af budgetaftalen kræver iværksættelse af en række processer, som forvaltningen i samarbejde med områdets parter vil udvikle og implementere.

Udviklingsplan for skole og dagtilbud

Udviklingsplanens målsætning er at sikre, at en langt større del af kommunens børn og unge trives og udvikler sig i det almene miljø. Indsatser og støtteforanstaltninger skal iværksættes tidligere og i tæt tilknytning til det almene fællesskab. På den måde får vi skabt et skole- og dagtilbudsområde, som er på forkant, foregriber og forebygger, så vi kan vende udviklingen til gavn for alle børn, elever og medarbejdere.

Vedhæftet sagen er dokument "Udviklingsplan for skole og dagtilbud, tids- og procesplan", som beskriver vision og formål for delelementer samt procesplaner for området. Udviklingsplanen strækker sig over perioden 2024-2030 og der vil være tale om en iterativ proces, som betyder, at processen er designet til at skabe viden og resultater gennem en trinvis læringscyklus. Udviklingsplan udvikles og udfoldes derfor løbende og i det vedhæftede dokument kan der ses en foreløbig samlet plan samt nogle af elementerne er uddybet særskilt. Ligeledes er der delemner, som endnu ikke er udfoldet, ligesom der kan forekomme ændringer i takt med den læring, der vil komme
i løbet af processen.

"Udviklingsplan for skoler og dagtilbud, tids- og procesplan" indeholder nedenstående elementer:

• Baggrund
• Vision - Sammen udvikler vi skoler og dagtilbud i Rebild
• Overordnet tids- og procesplan

• Formål: "Flere skal hjælpes - færre skal segregeres"
• Formål: "Forpligtende netværksledelse"
• Formål: "Udvikling af specialområdet"
  • Proces - nye målgruppebeskrivelser på specialområdet
  • Proces - nedlæggelse af Læringscenter Himmerland (se særskilt dagsordenpunkt)
• Formål: "PPR kompetenceopbyggere"
• Nye bestyrelser
  • Proces - nye bestyrelser
• Formål: "Nye tildelingsmodeller"
  • Proces - deldelingsmodel skoler/dagtilbud
• Kommunikation
• Moderniseringsplan for de fysiske rammer

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at godkende "Udviklingsplan for skoler og dagtilbud, tids- og procesplan".

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 15. november 2023, pkt. 138:

Drøftet, fortsættes på næste udvalgsmøde.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Børne- og Familieudvalget